Krav om mulighed for betaling af gebyr for erhvervskonto/ indbetaling af negativ saldo, selv om kontoen var spærret for ind- og udbetalinger på grund af manglende afgivelse af op-lysninger i henhold til hvidvaskloven.
| Sagsnummer: | 68/2021 |
| Dato: | 04-03-2022 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, George Wenning, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen, Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Gebyr - øvrige spørgsmål
Konto - registreringsforhold |
| Ledetekst: | Krav om mulighed for betaling af gebyr for erhvervskonto/ indbetaling af negativ saldo, selv om kontoen var spærret for ind- og udbetalinger på grund af manglende afgivelse af op-lysninger i henhold til hvidvaskloven. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om mulighed for betaling af gebyr for erhvervskonto/ indbetaling af negativ saldo, selv om kontoen var spærret for ind- og udbetalinger på grund af manglende afgivelse af oplysninger i henhold til hvidvaskloven.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en privat konto med et tilhørende Visa/dankort. Kontoen var registreret som klagerens NemKonto.
Klageren havde endvidere en enkeltmandsvirksomhed, V, der havde en erhvervskonto i Danske Bank og adgang til Danske Netbank Erhverv. Kontoen kostede 99 kr. om måneden, og et beløb på 297 kr. blev debiteret erhvervskontoen hver tredje måned.
I sommeren 2020 bad banken flere gange V om at opdatere kundeoplysninger om virksomheden for at banken kunne leve op til hvidvaskloven. Da banken ikke modtog oplysningerne fra V, spærrede banken V’s erhvervskonto for ind- og udbetalinger.
Erhvervskontoen havde pr. 31. december 2020 en negativ saldo på 594,96 kr.
Klageren gjorde på vegne V over for banken indsigelse mod, at V på grund af spærringen ikke kunne betale gebyr for kontoen.
Den 8. februar 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 23. februar 2021 oplyste banken, at den pr. kulance ville godtgøre V den negative saldo på erhvervskontoen på daværende tidspunkt. Det var herefter bankens opfattelse, at sagen i Ankenævnet kunne lukkes.
Klageren ønskede imidlertid at fortsætte sagen. Den 31. marts 2021 blev der på ny debiteret erhvervskontoen tre måneders gebyr på 297 kr.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den desværre ikke havde mulighed for at sende V et girokort, så V kunne betale de gebyrer, der blev trukket på V’s erhvervskonto. V havde dog mulighed for at inddække overtrækket på den spærrede konto på anden vis. V kunne skrive til banken via netbank, hvorefter banken kunne hjælpe med en overførsel. V kunne også ringe til banken, hvorefter banken – efter nogle kontrolspørgsmål – kunne hjælpe med overførsel.
Efter indgivelsen af klagen til Ankenævnet blev klagerens private Visa/dankort den 16. februar 2021 midlertidigt spærret, idet der var mistanke om misbrug for et beløb på 0,16 USD. Klageren blev orienteret herom samme dag. Idet klageren ønskede nærmere dokumentation for den mistænkelige transaktion, sendte banken den 16. februar 2021 en besked via Netbank til klageren, hvor den mistænkelige transaktions oplysninger fremgik.
Banken har oplyst, at klagerens private konto ikke blev debiteret det mistænkelige beløb på 0,16 USD.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal anerkende, at banken er forpligtet til enten at sende en fysisk regning for gebyret på erhvervskontoen til V (eventuelt et girokort på mail) eller se bort fra sit tilgodehavende.
Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at V ikke ønsker at afgive de efterspurgte oplysninger til banken, da V har været kunde i banken i mange år.
V’s erhvervskonto gik i minus, men da den var spærret for ind- og udbetalinger, kunne V ikke betale for erhvervskontoen.
Han har på vegne V gjort banken opmærksom på, at V ikke kunne betale for erhvervskontoen og spurgt, om der kunne betales for erhvervskontoen på en anden måde, f.eks. ved hjælp af girokort.
Banken har ikke anvist andre måder at betale for erhvervskontoen end, at V fik fjernet spærringen.
Det er ulovligt, at V ikke har fået anvist nogle måder, hvorpå V kunne betale gebyret. Banken kan ikke opstille betingelser for sine kunder, som de først skal opfylde, før de kan få lov til at betale deres regninger, eller få en regning tilsendt.
Banken vil ikke sende et girokort, så gebyret kan blive betalt, selv om den har trukket gebyret på kontoen, så kontoen er gået i minus. Enten må banken sende en fysisk regning (eller girokort på mail) til V, ellers må banken se bort fra sit tilgodehavende.
Banken skal endvidere via en tekniker undersøge, hvem der har lavet den ulovlige transaktion, hvor der blev trukket 0,16 USD på hans private Visa/dankort.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det fremgår af aftalegrundlaget for erhvervskontoen, at banken kan debitere gebyret på erhvervskontoen.
Banken er desuden berettiget til at debitere gebyret for erhvervskontoen ved at anvende konneks modregning, idet gebyret og kontoens indestående udspringer af samme retsforhold (kontoaftalen).
Banken skal i henhold til hvidvasklovens § 11 kende sine kunder, deres formål med forretningsforbindelsen og forstå deres brug af banken. V har ikke givet de nødvendige oplysninger til banken til trods for, at den ved flere lejligheder og over en længere periode har opfordret V til at give disse oplysninger.
Banken kunne/kan således ikke leve op til den lovgivningsmæssige forpligtelse til at kende V, jf. hvidvasklovens kapitel 3, hvorfor banken var nødsaget til at spærre erhvervskontoen, jf. hvidvasklovens § 15, hvilket var/er en passende foranstaltning. Banken kunne således lovligt spærre erhvervskontoen.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at klagen alene vedrører en erhvervskonto tilhørende V, og at klagen adskiller sig fra en klage vedrørende et privat kundeforhold – herunder fordi klagerens private konto/engagement ikke er spærret - hvorfor klagen falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 3 og 4.
Banken har desuden givet V mulighed for at indbetale den negative saldo, selv om erhvervskontoen er spærret, hvorfor klagen er unødig og ikke vedrører et økonomisk mellemværende.
Banken var ikke involveret i den mistænkelige transaktion med klagerens private betalingskort, og den mistænkelige transaktion blev ikke debiteret på klagerens private konto, hvorfor klageren ikke har lidt et tab (privat), og Ankenævnet kan og bør derfor også afvise denne del af klagen, jf. vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 2, og § 5, stk. 3, nr. 3.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en privat konto med et tilhørende Visa/dankort. Kontoen var registreret som klagerens NemKonto.
Klageren havde endvidere en enkeltmandsvirksomhed, V, der havde en erhvervskonto i Danske Bank og adgang til Danske Netbank Erhverv. Kontoen kostede 99 kr. om måneden, og et beløb på 297 kr. blev debiteret erhvervskontoen hver tredje måned.
Erhvervskontoen havde pr. 31. december 2020 en negativ saldo på 594,96 kr.
Klageren gjorde på vegne V over for banken indsigelse mod, at V på grund af spær-ring af erhvervskontoen ikke kunne betale gebyret for kontoen.
Under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyste banken den 23. februar 2021, at den pr. kulance ville godtgøre V den negative saldo på erhvervskontoen på daværende tidspunkt.
Den 31. marts 2021 blev der på ny debiteret erhvervskontoen tre måneders gebyr på 297 kr.
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence.
Ankenævnet finder ikke, at den foreliggende klage fra V om mulighed for betaling af gebyr for en erhvervskonto/ indbetaling af en negativ saldo på kontoen, der var spærret på grund af manglende afgivelse af oplysninger i henhold til hvidvaskloven, adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den ikke har mulighed for at sende V et girokort, så V kan betale de gebyrer, der trækkes på V’s erhvervskonto. V har dog mulighed for at inddække overtrækket på den spærrede konto på anden vis. V kan skrive til banken via netbank, hvorefter banken kan hjælpe med en overførsel. V kan også ringe til banken, hvorefter banken – efter nogle kontrolspørgsmål – kan hjælpe med overførsel.
Ankenævnet finder, at banken herved har givet V oplysning om, hvorledes V på trods af spærringen af erhvervskontoen alligevel kunne/kan betale gebyret for erhvervskontoen/ indbetale den negative saldo på kontoen, som V i klagen har fremsat ønske om at ville betale.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at sende V en fysisk regning for gebyret på erhvervskontoen (eller girokort på mail). Ankenævnet har heller ikke grundlag for at pålægge banken at frafalde kravet på betaling af debiteret gebyr for erhvervskontoen.
Banken har oplyst, at den mistænkelige transaktion på 0,16 USD på klagerens private betalingskort ikke blev debiteret på klagerens konto. Der er ikke grundlag for at pålægge banken at foretage nærmere undersøgelser vedrørende transaktionen.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen