Rådgivning, forsikring. Præmiefritagelse.
| Sagsnummer: | 173/1992 |
| Dato: | 30-12-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Gert Bo Gram, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Pensionskonti - overførsel
Forsikring - gruppeforsikring Forsikring - rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning, forsikring. Præmiefritagelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I december 1985 tegnede klageren hos Utrecht forsikring en livsbetinget livsforsikring, en ophørende livsforsikring og en ophørende invaliderente. Det var i forsikringsbetingelserne pkt. 7 anført:
"Præmiefritagelse
Den løbende præmiebetaling bortfalder efter bestemmelserne i UTRECHT's "Regulativ for præmiefritagelse og invalideydelse", medmindre præmiebetalingstiden efter aftalen skal udløbe efter forsikredes fyldte 68. år."
I januar 1988 besluttede klageren at overflytte sin forsikringsordning til indklagede. I den forbindelse oprettede klageren en kapitalpensionskonto, og i tilknytning hertil tegnedes en gruppelivsforsikring, en invaliderente og en livsforsikring i TopDanmark Forsikring. Af tilmeldingsblanketten vedrørende gruppelivsforsikringen, som klageren underskrev, fremgik, at der ikke var præmiefritagelse. I juli 1990 modtog klageren dækningsoversigt fra TopDanmark, hvoraf fremgik, at der for så vidt angik invaliderenten var præmiefritagelse, medens det ikke var tilfældet vedrørende livsforsikringen.
Den 21. juni 1991 rettede klageren skriftligt henvendelse til indklagede, idet han anførte:
"Vedrørende kapitalpension.
I forbindelse med min sygdom, hvor jeg ikke kan arbejde, vil jeg i den forbindelse gøre præmiefritagelse gældende for den del af kapitalpensionen, da den ved etablering var på samme vilkår som den dengang tegnet kapitalpension i LIVSSELSKABET UTRECHT."
Efter at indklagede havde meddelt klageren, at han alene var berettiget til præmiefritagelse for så vidt angik invaliderenten, og efter at indklagede og klagerens advokat har brevvekslet herom, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede som følge af dårlig rådgivning bør godtgøre klageren det tab, han har lidt som følge af, at han ikke er berettiget til præmiefritagelse på de øvrige forsikringer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at klageren og klagerens bankrådgiver hos indklagede på bankrådgiverens initiativ drøftede klagerens pensionsforhold. Efter anbefaling fra bankrådgiveren overførte klageren sin pension til indklagede. Klagerens pension i Utrecht var tegnet med ret til præmiefritagelse, og klageren blev ikke i forbindelse med overførslen til indklagede gjort opmærksom på, at en sådan ret til præmiefritagelse ikke forelå ved den hos indklagede tegnede ordning. Hovedbegrundelsen for skiftet var, at klageren ønskede, at pensionsordningen blev udbetalt som en engangsydelse og ikke, som det var tilfældet med ordningen i Utrecht, ved en løbende udbetaling til klagerens eventuelle efterladte ægtefælle eller nærmeste pårørende. Ca. 3 måneder efter forsikringens etablering aftaltes det at nedsætte invaliderenten fra 70.000 kr. til 35.000 kr. og lade den sparede præmie indgå i pensionsopsparingen. Klageren finder, at indklagede i forbindelse med overtagelsen af ordningen burde have rådgivet klageren om fordele og ulemper ved den tilbudte pensionsform, herunder at ordningen på nogle punkter gav en egentlig forringelse. Indklagede burde endvidere have sikret dokumentation for, at den fornødne vejledning af klageren var sket, og denne vejledning kan i en situation, hvor der konkret sker en forringelse af klagerens stilling, ikke ske blot ved udlevering af standardvilkårene for den pågældende pensionsordning.
Indklagede har anført, at klageren i 1988 efter at have drøftet spørgsmålet med indklagede besluttede sig for at oprette en ny ordning hos indklagede. Formålet var at reducere forsikringspræmien og i stedet lade en større del af indbetalingen gå til alderdomsopsparing. Den årlige forsikringspræmie blev således halveret i forhold til den tidligere ordning. Indklagede har aldrig stillet klageren i udsigt, at den hos indklagede oprettede ordning skulle være på samme vilkår som den eksisterende ordning, idet overflytningen netop var begrundet i ønsket om ændret fordeling af indbetalingen. Klageren er blevet vejledt om de ændrede forhold i forbindelse med overførslen. Det af klageren anførte om, at en nedsættelse af invaliderenten først blev aftalt ca. 3 måneder efter ordningens etablering er ikke korrekt, idet kontrakten er underskrevet 15. august 1988 med ikrafttrædelse pr. 1. august 1988. Det fremgår af tilmeldingsblanketten vedrørende gruppelivsforsikringen og af de fra TopDanmark fremsendte dækningsoversigter ved henholdsvis invaliderenten og livsforsikringen, at alene invaliderenten er tegnet med ret til præmiefritagelse. Indklagede har kontaktet TopDanmark, der har bekræftet, at dækningsoversigterne er fremsendt til klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af den tilmeldingsblanket for gruppelivsforsikring, som klageren har underskrevet, at forsikringsvilkårene er anført på bagsiden. Det må således lægges til grund, at klageren i den forbindelse har fået udleveret forsikringsbetingelserne for gruppelivsforsikringen, hvoraf fremgår, at forsikringerne ikke er omfattet af præmiefritagelse ved invaliditet. For så vidt angår livsforsikringen og invaliderenten, har indklagede fremsendt kopi af dækningsoversigt, som TopDanmark har anført er fremsendt direkte til klageren. Det fremgår tillige heraf, hvorvidt forsikringerne giver ret til præmiefritagelse. Ankenævnet finder således, at det kan lægges til grund, at klageren forinden det blev aktuelt burde have haft mulighed for at gøre sig bekendt med, at to af de omhandlede forsikringer var tegnet uden præmiefritagelse. Ankenævnet finder herefter ikke, at der i forbindelse med indklagedes behandling af sagen er begået ansvarspådragende fejl.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.