Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for tab ved valutaforretninger.

Indledning.

Denne klage vedrører, klagerens erstatningskrav vedrørende tab på valutaforretninger.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Danske Bank.

I foråret 2007 rettede klageren henvendelse til Danske Bank om valutaforretninger, hvorefter der blev afholdt et møde i banken den 24. maj 2007.

Klageren har anført, at han på mødet fik at vide, at han skulle udfylde en anmodning om en lånegaranti på 5 mio. kr., hvilket dog var langt over det, som han ønskede at tabe, hvis alt gik galt. Han ville maksimalt tabe 500.000 kr. En passus om at tabet kunne blive større blev dog stående i dokumentet. I mødet, der varede 11/2 time, brugte medarbejderen A et kvarters tid på at orientere om, hvad optioner, spotforretninger og valutaterminsforretninger var, som han da ikke havde kendskab til. A ville sørge for at overvåge forretningernes gang og informere ham. Samtidig blev valutahandel fremhævet som et godt alternativ i et nedadgående aktiemarked. Danske Bank har anført, at A nøje gennemgik risikoen ved valutahandel, de forskellige produkter og mulighederne i forhold til aktier m.v. Klageren modtog et faktaark om valutaforretninger samt et informationsblad om optioner. Han blev endvidere informeret om muligheden for at indgå en stop loss aftale for den enkelte handel, men at en sådan aftale ikke kunne indgås ved valutaoptionsforretninger.

Den 24. juli 2007 underskrev klageren "Rammeaftale om indgåelse af valuta-, rente, indeks- og værdipapirforretninger af 18. juli 2007", hvoraf fremgår:

"…

3. Risici

4. Kundens ansvar

…

14. Bankens ansvar

…

…"

Danske Bank har anført, at samarbejdet med klageren fungerede ved telefonisk kontakt en til to gange ugentligt afhængigt af, hvor mange aktive forretninger klageren aktuelt havde.

Klageren har fremhævet to optionsforretninger indgået i efteråret 2007, som begge blev tabsgivende.

Den ene valutaoptionsforretning (option I) blev indgået den 10. oktober 2007, hvorefter Danske Bank havde ret til til klageren at sælge 1.850.000 kr. TRY mod køb af 1 mio. EUR. Kontraktkursen var 1,85, og optionen forfaldt den 15. april 2008. For salget af denne call option modtog klageren 146.724 kr. Den anden forretning (option II) blev indgået den 11. november 2007 og var ligeledes en call option, hvor Danske Bank på forfaldsdagen den 12. maj 2008 havde ret til af klageren at købe 325.000 EUR mod at sælge 3.217.500 ZAR, medmindre spotkursen på EUR/ZAR forinden havde ramt optionens "knock out tricker" på kurs 9,55 og dermed lukket optionen ned før tid. Klageren modtog en præmie på 50.000 kr. for optionen.

Om forløbet af option I har Danske Bank oplyst, at den 11. marts 2008 var TRY svækket over for EUR, og klageren havde nået break even for optionen, idet den udbetalte præmie på 146.724 kr. var spist op. I bankens kommentarsystem er det registreret, at A denne dag forsøgte at kontakte klageren. Først den 26. samme måned fik A kontakt med klageren. Klagerens nettotab udgjorde da ca. 378.000 kr. Klageren lukkede forretningen den 31. marts 2008 med et nettotab på 771.076 kr.

Danske Bank har om forløbet af option II oplyst, at ZAR i slutningen af november 2007 blev svækket over for EUR. Der var løbende dialog om kursudviklingen med klageren. Den 11. marts 2008, hvor A forgæves forsøgte at kontakte klageren, udgjorde klagerens nettotab ca. 405.000 kr. Den 26. marts 2008 var der kontakt med klageren, hvor nettotabet var ca. 468.000 kr. Den 1. april 2008 lukkede klageren optionen med et nettotab på 477.800 kr.

Klageren har anført, at han var hospitalsindlagt i starten af marts måned 2008 at banken havde hans fastnetnummer, hvor hans ægtefælle kunne træffes og hvor der kunne lægges besked.

Efter afslutningen af optionsforretningerne I og II indgik klageren efterfølgende nye valutaforretninger med banken.

Ved brev af 21. oktober 2008 rettede klageren henvendelse til banken om forløbet af de indgåede forretninger. Klageren gjorde indsigelse mod bankens håndtering af valutaforretningerne, herunder særligt manglende overvågning, hvorfor han krævede fuld erstatning for lidte tab. Ved brev af 21. november 2008 afviste banken klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 2. december 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning og "ændring af hvervningsprocedurer af hensyn til kommende ofre".

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det bestrides, at spørgsmålet om risiko blev grundigt diskuteret på mødet den 24. maj 2008. Han understregede, at han ikke havde forstand på valutahandel. Han stiller spørgsmålstegn ved, om man kan nå omkring dette emne på et kvarter.

A udtrykte på mødet, at "det skulle nok gå alt sammen"; A havde styr på det og ville løbende holde ham underrettet. Det blev aftalt, at A skulle kontakte ham, når et bestemt tab var nået.

Det var netop A’s udtalelse om at holde ham a jour om udviklingen, der havde vakt hans tillid.

Risikoen i valutahandel og hvordan denne kunne afdækkes blev ikke diskuteret. Han nævnte sin bekymring for, at tabet kunne overskride 500.000 kr., som var hans grænse. Dette blev bagatelliseret, da A nok skulle følge kursudviklingen og drøfte situationen med ham.

Optionerne I og II blev indgået efter, at banken havde ringet ham op og anbefalet optionerne. Tidspunktet for at indgåelsen af de to handler savner enhver form for logik, idet banken solgte ham en ZAR option, der lå under tre måneders gennemsnittet i en faldende kanal. TRY optionen blev købt på toppen af en opadgående kanal. Banken bør fremkomme med udskrifter af de båndede samtaler herom. Han har noteret sig, at banken ikke ønsker at fremlægge dette materiale.

Han var skeptisk over for indgåelsen af option I og II henset til løbetiden. Først i foråret 2008 blev han klar over, hvor lemfældig A var med hensyn til den lovede kontrol og overvågning.

De drøftelser, der var undervejs vedrørende de to optionsforretninger, mundede ud i A’s bemærkning om "at beslutningen er din", hvilket han var klar over. Da han antog, at banken havde gjort sit professionelle forarbejde og burde vide bedre, spurgte han, om det kunne være rigtigt, at kurserne snart rettede sig, og A oplyste, at det var bankens overbevisning. Bankens råd var afgørende for hans beslutning om at lukke/fortsætte handlerne.

Kursformationerne for ZAR’s vedkommende i slutningen af januar 2008 og TRY’s vedkommende i slutningen af februar 2008 var så iøjnefaldende, at han ikke forstår, at A ikke gjorde opmærksom herpå. Overskridelsen af maksimumsgrænsen på 500.000 kr. for tab burde have givet A anledning til at anbefale en lukning af forretningerne. A’s vurdering var, at kurserne ville rette sig.

A foretog ikke tilstrækkelige bestræbelser for at komme i kontakt med ham, mens han i starten af marts 2008 var hospitalsindlagt. A kunne have ringet på fastnettelefon og givet besked til hans ægtefælle.

A undlod at holde ham tilstrækkeligt orienteret om udviklingen. Manglen på kontakt, opfølgning og information fra A’s side blev skæbnesvanger for valutaengagementet.

Bankens valutaanbefalinger var fejlagtige. I april 2008 begyndte han derfor at se på andre bankers valutaanbefalinger.

Han finder det betænkeligt, at banken på samme tid optrådte både som udbyder og formidler af valutaoptioner. Banken har ikke kommenteret dette synspunkt, herunder om den har påtaget sig valutaforretninger, som er forfejlede og derfor efterfølgende er tørret af på ham som kunde.

Danske Bank har anført, at A ved mødet den 24. maj 2007 grundigt gennemgik risici ved valutahandel, forskellige produkter og muligheder i forhold til aktier. A orienterede endvidere om, hvordan der arbejdes i bankens analyseafdeling samt på bankens Finansbord. Klageren modtog skriftligt materiale om valutaforretninger samt optionshandel. A pointerede, at det var vigtigt, at klageren gennemlæste materialet grundigt.

Samarbejdet med klageren fungerede således, at der var telefonisk kontakt en til to gange ugentligt. Klageren kontaktede endvidere selv banken om bestående forretninger samt om bankens forventninger til kursudvikling. Klageren havde også selv forslag til specifikke handler.

A understregede over for klageren, at valutaforretninger altid er forbundet med risiko, hvorfor bankens anbefaling ikke var en indeståelse for, at markederne ikke kunne udvikle sig anderledes end forventet.

Det blev ikke aftalt, at banken skulle kontakte klageren. Banken har ydet fyldestgørende rådgivning til brug for klagerens beslutninger, ligesom der er givet relevante oplysninger om bankens forventning til valutamarkedet.

Med hensyn til optionsforretningerne I og II forsøgte A den 11. marts 2008 forgæves at kontakte klageren telefonisk. Klageren havde ikke oplyst, at han ikke kunne kontaktes som følge af hospitalsindlæggelse eller om, at han kunne kontaktes på et andet telefonnummer.

Ved indgåelsen af optionsforretningerne I og II rådgav banken om, at klagerens maksimale gevinst var begrænset til præmierne, han fik udbetalt ved salget af optionerne, mens hans risiko var ubegrænset. Det bemærkes samtidig, at klageren kunne have valgt at lukke forretningerne langt tidligere end sket.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ikke godtgjort, at Danske Banks medarbejder A forpligtede banken til at kontakte klageren i tilfælde af, at klagens valutapositioner havde nået et bestemt tab. Herved bemærkes, at det af rammeaftalen af 24. juli 2007 fremgår, at banken ikke havde en sådan forpligtelse.

Der er heller ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med de to optionsforretninger, der kan medføre, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren.

Det bemærkes, at klageren efter afslutning af optionsforretningerne I og II indgik nye valutaforretninger med banken.

Klagerens påstand om "ændring af hvervningsprocedurer af hensyn til kommende ofre" angår ikke en formueretlig tvist og kan derfor ikke behandles af Ankenævnet.

Klagen tages ikke til følge.