Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for låneforhøjelse og indsigelse mod forlænget løbetid på lånet

Sagsnummer: 167 /2016
Dato: 31-03-2017
Ankenævn: John Mosegaard, David Sander Hjortsø, Morten Bruun Pedersen, Lani Bannach
Klageemne: Udlån - hæftelse
Udlån - løbetid
Ledetekst: Indsigelse mod hæftelse for låneforhøjelse og indsigelse mod forlænget løbetid på lånet
Indklagede: Ikano Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager
 

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod hæftelse for forhøjelse af lån og indsigelse mod forlænget løbetid på lånet.

Sagens omstændigheder

Ved gældsbrev af 20. juni 2007 ydede daværende Citibank (nu Ikano Bank) klageren et privatlån på 103.000 kr., der skulle afvikles med en ydelse på 2.586 kr. hver måned. Renten var variabel for tiden 17,2 % om året. Årlige omkostninger i procent (ÅOP) var 20,5 %. De samlede renter i låneperioden var ”ved uændret rentesats” 52.727 kr., og det samlede beløb, der skulle betales, var 156.642 kr. I øvrigt fremgik bl.a. følgende af gældsbrevet (daværende lånenr. -501):

”…

Første ydelse forfalder den 1. august 2007. Beløbet dækker månedsgebyr og påløbne renter fra udbetalingsdato til første forfaldsdato. Herefter afvikles lånet over 60 måneder med en månedlig ydelse iht. Vejledende ydelsesoversigt…. Ved ændring i renten kan Citibank ændre ydelsen eller afviklingsperioden.”

Ifølge ydelsesoversigten skulle lånet være betalt ud den 1. august 2012.

Lånet blev overtaget af Ikano Bank (i det følgende banken) i 2010. Banken har fremlagt kontoudtog for lånet med nuværende kontonr. -055 for perioden 22. juni 2007 til 17. april 2016. Heraf fremgår følgende postering den 8. september 2008:

”IKANO DUMMY                  15.000.00”

Endvidere fremgår et oprettelsesgebyr på 1.500 kr.

Banken har oplyst, at Citibank den 8. september 2008 bevilgede klageren en låneforhøjelse på 15.000 kr. Dette har klageren bestridt.

Den 26. januar 2016 rettede klageren henvendelse til banken. På daværende tidspunkt var saldoen på lånet 46.509,54 kr. og renten 14,61 %.

Banken svarede den 29. januar 2016 følgende:

”Vi har gennemgået dit engagement og kan se, at du i september 2008 har forhøjet dit engagement med kr. 15.000. Derefter var der en ny saldo på kr. 104.415,10. I samme forbindelse nedsatte Citibank den månedlige ydelse til kr. 1.928, hvorfor du har fået en markant længere løbetid. Du skal være opmærksom på, at hos Citibank fastholdt man løbetiden ved renteregulering, hvilket betyder, at da vi overtog engagementet i 2010, var din ydelse nede på kr. 1.728,00.”

Banken har oplyst, at dokumentet vedrørende forhøjelsen af lånet er bortkommet.

Klageren gjorde indsigelse over for banken og stoppede indbetalingerne til lånet. Den 30. marts 2016 opsagde banken lånet.

Banken har fremlagt en kopi af en udateret standard denunciationsskrivelse, som banken oplyser, blev sendt til klageren den 22. september 2010 i forbindelse med, at banken overtog fordringen. Klageren har bestridt at have modtaget skrivelsen.

Banken har oplyst, at der månedligt er sendt kontoudtog til klageren. Fra august 2010 fremgår saldo af kontoudtogene. Før dette tidspunkt fremgår alene bevægelser på kontoen. Banken har oplyst, at den derudover har sendt årsoversigter til klageren. Disse er ikke fremlagt. Klageren har bestridt at have modtaget kontoudtog og årsoversigter før 2016.

Banken har endvidere fremlagt betalingsserviceoversigter for perioden maj 2013 til juni 2016 samt oplysninger om årlige indberetninger til SKAT i perioden 2011-2016.

Banken har oplyst, at der i perioden 20. juni 2007 til 30. juni 2016 er indbetalt i alt 191.261,00 kr. på lånet. Heraf udgør 119.342,14 kr. tilskrevne renter. Restgælden pr. 30. juni 2016 udgør 50.201,14 kr.

Parternes påstande

Den 10. maj 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ikano Bank skal frafalde restgælden på hans lån i banken efter hans betaling af ydelsen pr. den 1. august 2012

Ikano Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han aldrig har forhøjet lånet med 15.000 kr., og at han ikke har modtaget 15.000 kr. fra Citibank på daværende tidspunkt hverken ved kontooverførsel eller pr. check.

Banken har heller ikke kunnet fremlægge dokumentation for, at der er indgået en aftale om en låneforhøjelse.

Han har ikke bedt om at få sat den månedlige ydelse på lånet ned. Hvis han var fortsat med at afdrage de aftalte 2.619 kr. pr. måned, ville lånet have været betalt ud i 2012. I stedet for skylder han nu ifølge banken 48.579,74 kr. De samlede kreditomkostninger er blevet dyrere end aftalt.

Han har kontaktet banken et utal af gange både skriftligt og telefonisk, og de har lovet at vende tilbage, men de vendte aldrig tilbage.

Han har først set kontoudtoget, hvoraf ”IKANO DUMMY               15.000.00” samt oprettelsesgebyr fremgår, efter at han er stoppet med at indbetale til lånet.

Ikano Bank har anført, at banken i denunciationsskrivelsen i forbindelse med overtagelsen af fordringen i 2010 opfordrede klageren til at rette henvendelse til banken, såfremt han måtte have klager i relation til lånet. Klageren kontaktede ikke banken på daværende tidspunkt.

Klageren har fra 2010 og frem til foråret 2016 månedligt afviklet på gælden via Betalingsservice. Af de månedlige BS-oversigter fremgik lånets restgæld tydeligt, ligesom størrelsen af restgælden også har været oplyst på såvel bankens som Citibanks årlige indberetninger til SKAT.

Ifølge bankens interne optegnelser er ingen af de fremsendte konto- eller årsoversigter kommet retur. Det må derfor lægges til grund, at både konto- og årsoversigter er kommet frem til klageren.

Klageren har ikke på noget tidspunkt reageret på størrelsen af den opgjorte lånerestgæld og må derfor formodes at have accepteret lånerestgældens størrelse.

Klageren gjorde først i foråret 2016 indsigelse mod en forhøjelse, der var bevilget knap otte år tidligere, hvorfor klageren har fortabt retten til indsigelser ved passivitet.

Det er ikke muligt for banken efter så mange år at fremlægge dokumentation eksempelvis i form af kopi af en eventuelt udbetalt check eller at skaffe en nærmere redegørelse fra Citibank, der ophørte med at drive virksomhed i 2010.

Det er bankens almindelige praksis at ”logge” alle kundehenvendelser. Ingen af klagerens påståede mange henvendelser ses at fremgå af bankens interne optegnelser.

Klageren havde til enhver tid kunnet rette henvendelse til banken om at få forhøjet det månedlige afdrag. Derved ville afviklingsperioden være blevet afkortet, og det samlede tilbagebetalingsbeløb ville have været mindre.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren optog i 2007 et variabelt forrentet privatlån i Ikano bank (tidligere Citibank). På baggrund af den aktuelle rente og de aftalte ydelser blev løbetiden beregnet til 60 måneder med udløb ved betaling af ydelsen pr. den 1. august 2012.

Det lægges til grund, at banken ikke begik fejl ved beregningen af løbetiden.

Den faktiske løbetid blev mere end fire år længere end beregnet, og der resterede pr. 30. juni 2016 en restgæld på 50.201,14 kr. Årsagen var dels en forhøjelse af lånet på 15.000 kr. i 2008, dels nedsættelse af den månedlige ydelse i 2008 og 2010.

Ifølge ordlyden i gældsbrevet kunne banken ændre ydelsen eller afviklingsperioden ved ændring i renten. Ankenævnet finder således ikke, at banken garanterede klageren en bestemt løbetid.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren har modtaget månedlige kontoudskrifter, hvoraf den faktiske afvikling af gælden fremgik. Det var imidlertid ikke før august 2010, at saldoen på restlånet fremgik af kontoudskrifterne. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klageren fra maj 2013 har modtaget månedlige BS-oversigter tillige med oplysning om restgælden.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Morten Bruun Pedersen og Lani Bannach - udtaler:

Hvad angår den påståede låneforhøjelse på 15.000 kr. i 2008, finder vi ikke, at banken har godtgjort, at der foreligger en aftale mellem banken og klageren herom. Vi finder endvidere ikke på det foreliggende grundlag, at det kan lægges til grund, at klageren har accepteret lånerestgældens størrelse.

Vi finder herefter, at banken skal frafalde låneforhøjelsen i 2008 på 15.000 kr. og oprettelsesgebyret på 1.500 kr. og foretage en ny beregning af lånets restgæld i overensstemmelse hermed.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.

Et medlem – David Sander Hjortsø der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16, stk. 1, er tillagt to stemmer - udtaler:

Klageren har i hvert fald siden 2010 modtaget oplysning om lånets restgæld, bl.a. via bankens indberetninger til SKAT. Først i foråret 2016 gjorde klageren indsigelse mod forhøjelsen af lånet. Jeg finder derfor, at klageren har fortabt retten til indsigelse ved passivitet.

Jeg stemmer således for ikke at give klageren medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Banken skal inden 30 dage nedsætte restgælden på lånet som ovenfor anført.

Klageren får klagegebyret tilbage.