Hjemtagelse/kurssikring af ejerskiftelån. Restance på eksisterende lån.
| Sagsnummer: | 665/1994 |
| Dato: | 17-07-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
|
| Ledetekst: | Hjemtagelse/kurssikring af ejerskiftelån. Restance på eksisterende lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 18. marts 1994 solgte klageren sin faste ejendom med overtagelse den 1. april s.å. Af slutsedlen fremgår bl.a.:
"Parterne er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til sikring af ydelse/nettoprovenu".
Skødet blev underskrevet den 6. april 1994.
I forbindelse med handelen skulle indklagede forestå hjemtagelse af et ejerskiftelån på 450.000 kr. (obligationslån) i henhold til lånetilbud fra Totalkredit af 24. marts 1994 og indfrielse af et eksisterende lån i samme realkreditinstitut. Ifølge indklagede blev lånetilbudet modtaget den 11. april 1994.
Omprioriteringsaftale samt uigenkaldelig fuldmagt og transport i samt håndpanteret i prioriteringsprovenu blev underskrevet af klageren den 13. april 1994. I omprioriteringsaftalen er der i rubrikken Kurssikring og Limitering anført "n", mens der i rubrikken Bankgaranti er anført "j".
Klageren har oplyst, at hun ved henvendelse til indklagede den 5. april 1994 blev forelagt to muligheder vedrørende omprioriteringen, idet hun kunne hjemtage ejerskiftelånet og straks-indfri det eksisterende lån eller opsige det eksisterende lån til indfrielse den 30. juni 1994 og hjemtage af obligationerne i depot til salg på et senere tidspunkt. Indklagede oplyste obligationskursen til ca. 93,75. Den 7. april 1994 anmodede hun indklagede om at hjemtage obligationslånet og straks-indfri det eksisterende lån.
Pantebrevet blev fremsendt til tinglysning den 15. april 1994. Samme dag blev klageren kontaktet af indklagede, idet Totalkredit havde meddelt, at det eksisterende lån var i restance med martsterminen. Indklagede afslog klagerens anmodning om at yde kredit til betaling af restancen.
Den 21. april 1994, hvor obligationskursen blev oplyst til 90,2, indbetalte klageren restancen. På baggrund af en beregning foretaget af indklagede, der viste, at handelen ville balancere ved kurs 92, og i forventning om kursstigninger besluttede klageren at opsige det eksisterende lån og afvente hjemtagelse af ejerskiftelånet. Indklagede anbefalede hjemtagelse af ejerskiftelånet og straks-indfrielse af det eksisterende lån, selvom handelen derved ville give underskud.
Den 26. april 1994 opsagde klageren det eksisterende lån til indfrielse pr. 1. juli 1994.
Obligationerne blev hjemtaget den 15. juni 1994 og efter anmodning fra klageren solgt den 27. s.m. til kurs 83,15.
Den 15. juli 1994 ydede indklagede klageren kredit til betaling af juniterminen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille hende, som om ejerskiftelånet var blevet hjemtaget til kursen den 7. april 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede burde have hjemtaget lånet på hendes anmodning den 7. april 1994. I februar 1994 meddelte hun indklagede, at ejendommen var sat til salg. Samtidig blev betalinger vedrørende ejendommen afmeldt. Den 10. marts 1994, hvor hun overførte indeståendet på sin lønkonto til et andet pengeinstitut, meddelte hun indklagede, at hun ikke kunne betale martsterminen. Indklagede burde på grundlag af kendskabet til hendes økonomi have indset, at hun ikke var i stand til at betale martsterminen. Hun var ikke bekendt med konsekvensen af den manglende betaling af martsterminen, og at underskrivelse af dokumenterne til indklagede var nødvendigt for igangsætning af lånesagen. Hun blev heller ikke gjort bekendt med muligheden for at foretage kurssikring. Hun har altid overholdt sine forpligtelser over for indklagede, som burde have imødekommet hendes anmodning om en kortvarig kredit til betaling af martsterminen. Indklagede har ved utilfredsstillende sagsbehandling forspildt hendes mulighed for at hjemtage lånet den 7. april 1994 og bør derfor erstatte hendes kurstab. Hun modtog ingen henvendelser fra indklagede i tiden fra den 26. april til den 23. juni 1994.
Indklagede har anført, at lånesagen først kunne gennemføres den 21. april 1994, hvor de fornødne underskrifter var indhentet og restancen på det eksisterende lån betalt. Bl.a. på grund af klagerens oprettelse af lønkonto i andet pengeinstitut havde man ingen mulighed for at vide, at martsterminen ikke var betalt. Man var ikke forpligtet til at yde klageren kredit til betaling af martsterminen. Klageren blev anbefalet at hjemtage lånet den 21. april 1994, hvor kursen var 90,2. Da klageren ikke ville acceptere denne kurs, var der ingen mening i at foreslå kurssikring til samme kurs. Da kursen på intet tidspunkt efterfølgende oversteg kurs 90, var afdelingen af den opfattelse, at klageren ikke ønskede at sælge obligationerne. Der var dog i perioden 21. april - 27. juni 1994 løbende telefonisk kontakt med klageren, der fastholdt, at obligationerne ikke skulle sælges.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det oplyste modtog indklagede først lånetilbudet vedrørende ejerskiftelånet den 11. april 1994, og det kan ikke kritiseres, at indklagede ikke ønskede at medvirke til hjemtagelse af lånet, før de fornødne dokumenter var underskrevet af klageren, og restancen vedrørende martsterminen på det eksisterende lån var betalt, ligesom indklagede ikke var forpligtet til at yde klageren kredit til betaling af denne restance.
Den 21. april 1994, da restancen var betalt, anbefalede indklagede klageren at gennemføre omprioriteringen ved hjemtagelse af ejerskiftelånet (salg af obligationerne) og straksindfrielse af det eksisterende lån. Klageren valgte imidlertid i stedet at opsige det eksisterende lån til indfrielse pr. 30. juni 1994 og at udskyde hjemtagelsen af ejerskiftelånet, idet hun håbede på stigende kurser. Det var herefter ikke relevant at foreslå klageren at kurssikre ejerskiftelånet, og indklagede måtte gå ud fra, at klageren ville rette henvendelse, hvis hun ønskede at hjemtage ejerskiftelånet (sælge obligationerne) tidligere end umiddelbart forud for den 30. juni 1994.
Efter det anførte finder Ankenævnet ikke grundlag for at anse indklagede for erstatningsansvarlig for det kurstab, klageren har lidt.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.