Personlig fordring. Opgørelse. Forældelse.
| Sagsnummer: | 200012065/2001 |
| Dato: | 25-09-2001 |
| Ankenævn: | |
| Klageemne: |
Tvangsauktion - opgørelse
Personlig fordring - forældelse |
| Ledetekst: | Personlig fordring. Opgørelse. Forældelse. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
Klageren erhvervede den omhandlede ejendom i 1990 og anmodede i august 1991 det indklagede realkreditinstitut om henstand med terminsydelser på grund af udgifter til udbedring af skjulte fejl og mangler i ejendommen. Instituttet overtog i februar 1992 klagerens ejendom på tvangsauktion for et bud på 162.000 kr. Instituttets fordring var opgjort til i alt 269.266 kr. i kolonne 1. Instituttet videresolgte pr. 1. maj 1994 ejendommen for en nominel pris på 125.000 kr. I juli 2000 gjorde instituttet en personlig fordring på 107.266 gældende over for klageren, hvortil skulle lægges en rente på 9 pct. i fem år. Klageren bad den 14. oktober 2000 instituttet om yderligere oplysninger om gælden.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne gøre et krav af den aktuelle størrelse gældende mod ham. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt, at klageren ikke kunne gøre et eventuelt mangelsansvar gældende mod instituttet. Flertallet fandt med henvisning til, at det af tidligere personlige fordringssager var fremgået, at der havde været anvendt forskellige fremgangsmåder ved fordeling af budsummen på de enkelte kolonner, og at det måtte påhvile instituttet at godtgøre, at det rejste krav ikke var helt eller delvist forældet. Der var ikke ført bevis herfor ved instituttets generelle henvisning til PG-kontoen. Det kunne derfor ikke udelukkes, at instituttet forlods havde anvendt budsummen til dækning af restgælden, således at instituttets krav delvis bestod af rente og bidrag, som var forældet efter 1908-loven. Mindretallet henviste til, at det i retspraksis i lignende sager var fastslået, at det i forholdet mellem parterne tilkommer instituttet at bestemme, på hvilke dele af de pantsikrede fordringer provenuet i forbindelse med en tvangsauktion skal afskrives. Mindretallet stemte derfor for at frifinde instituttet. Et medlem af mindretallet tilføjede, at der ikke var hjemmel til at pålægge instituttet bevisbyrden for budsummens anvendelse, at instituttet i den konkrete i øvrigt havde løftet en sådan bevisbyrde, og at det var godtgjort, at der havde været fast praksis for at afskrive budsummen forlods på restancer. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev tilpligtet at anerkende, at der kun kunne gøres et krav gældende mod klageren, i det omfang kravet bestod af restgæld i kolonne 2 og afdrag i kolonne 3. Det således opgjorte krav skulle forrentes med 9 pct. p.a. 5 år tilbage fra den 14. oktober 2000, og indtil betaling sker.
Efterfølgende forligt.