Afgørelse

Ekspeditionstid ved overførsel af værdipapirdepot. Krav om erstatning for kursfald på aktier. Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning af fortjeneste ved salg af aktier.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i dels mangelfuld rådgivning om beskatning af fortjeneste ved salg af aktier, dels for lang ekspeditionstid ved overførsel af depot til andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder.

Den 11. april 2008 underskrev klageren en anmodning om overførsel af tre konti (konto nr. -104, -590 og -208) og to værdipapirdepoter (depot nr. -689 og -075) fra Alm. Brand Bank til Nordea Bank. Overførselsanmodningen blev modtaget i Alm. Brand Bank den 30. april 2008.

Konto -208, som var en kapitalpensionskonto og depot -075, som var et kapitalpensionsdepot blev herefter overført fra Alm. Brand Bank til Nordea Bank.

Konto -104, som var en lønkonto, og depot -689, som var et åbent værdipapirdepot blev overført den 22. juli 2008.

Alm. Brand Bank har oplyst, at konto -590 ikke blev overført, idet kontoen fungerede som afkastkonto for et åbent depot (depot nr. -934), som ikke var anført i overførselsanmodningen. Man informerede Nordea Bank om eksistensen af depot -934 og oplyste, at depotet ville blive overført efter anmodning.

Parternes påstande.

Den 9. oktober 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Alm. Brand Bank skal betale erstatning.

Alm. Brand Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at baggrunden for overførslen var, at han havde mistet tilliden til Alm. Brand Bank.

I 2006 og 2007 undlod banken at informere ham om, at handlerne med aktier og investeringsbeviser i depoterne medførte gevinster på henholdsvis 269.600 kr. og 29.234 kr., der skulle beskattes. Gevinsterne udløste restskat på henholdsvis 125.503 kr. og 8.199 kr. Dette kom som en overraskelse for ham, idet det aldrig havde været meningen at omlægge aktier og investeringsbeviser, der ville udløse en sådan skat.

I forbindelse med handel med værdipapirer må bankens investeringsrådgiver beregne, hvilken skat en given handel udløser.

Han er svært synshandikappet og må derfor kunne stole på den rådgivning, som han får i banken.

Som følge af forsinkelsen med hensyn til overførslen af engagementet, bortset fra kapitalpensionsordningen, blev han påført et tab.

Han forventede, at overførslen ville ske hurtigt, så han kunne rådføre sig med Nordea Bank om værdipapirerne. Som følge af den lange ekspeditionstid blev han afskåret herfra, hvilket efter hans bedste skøn har medført et kursværditab på ca. 200.000 kr.

Alm. Brand Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke har henvendt sig til banken med henblik på at opnå en tilfredsstillende ordning, før klagen til Ankenævnet blev indgivet, jf. Ankenævnets vedtægter § 3, stk. 2.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Alm. Brand Bank anført, at det erkendes, at ekspeditionstiden for overførslen af konto nr. -104 og depot nr. 689 var for lang. Klageren har imidlertid ikke lidt noget tab herved, idet han trods den manglende overførsel fortsat kunne handle med værdipapirerne.

Klageren købte og solgte gennem en årrække værdipapirer gennem banken. Klageren var en risikovillig investor med holdninger til markedet og erfaring inden for investering. Han var således også vidende om, at gevinst ved salg af værdipapirer udløser sædvanlig avancebeskatning.

Ifølge en generel instruks informeres bankens kunder om, at der kan være skattemæssige konsekvenser ved handlen med værdipapirer.

Klagerens investeringsrådgiver er ikke længere ansat i banken. Med henblik på at fastslå hvilken rådgivning klageren fik, må der indhentes en forklaring hos den pågældende, hvilket gør sagen uegnet til skriftlig behandling ved Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

Der er ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Alm. Brand Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren som følge af mangelfuld rådgivning om beskatning af kursgevinster i forbindelse med klagerens handler i 2006 og 2007.

Banken har erkendt, at ekspeditionen af engagementsoverførslen i 2008 tog for lang tid.

Det må imidlertid lægges til grund, at klageren ikke på noget tidspunkt var afskåret fra at handle med værdipapirerne i sine depoter. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge Alm. Brand Bank at betale erstatning til klageren for et eventuelt kurstab.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.