Alskyldserklæring, ikke gyldig.
| Sagsnummer: | 221/1988 |
| Dato: | 09-03-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - omfang
|
| Ledetekst: | Alskyldserklæring, ikke gyldig. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I november 1987 anmodede klagerens søn indklagede om at stille en garanti på 238.000 kr. for den kontraktsmæssige udførelse af en af ham indgået entreprisekontrakt. Som sikkerhed for garantistillelsen udstedte klageren til indklagede et skadesløsbrev af samme størrelse som garantien med pant i klagerens faste ejendom. Ifølge skadesløsbrevet blev dette udstedt til sikkerhed for skadesløs betaling af, hvad klageren "i henhold til garanti nr. ... af hvilken som helst grund måtte være/blive skyldig til" indklagede. Ifølge en "Almindelig håndpanterklæring" underskrevet af klageren den 3. december 1987 blev skadesløsbrevet overgivet "til sikkerhed for skadesløs betaling af, hvad (klageren eller klagerens søn) til enhver tid måtte være eller blive (indklagede) skyldig", hvilken bestemmelse var fortrykt. Øverst på håndpanterklæringen er med maskinskrift anført: "Hæfter primært for garanti nr. ...". På daværende tidspunkt havde klagerens søn ingen yderligere engagementer med indklagede.
I januar 1988 bevilgede indklagede klagerens søn et finanslån i DM på modværdien af 1.050.000 kr. og en kassekredit på 100.000 kr.
Til sikkerhed for engagementet håndpantsatte klagerens søn 2 ejerpantebreve på henholdsvis 450.000 kr. og 550.000 kr. samt de i et sikkerhedsdepot beroende effekter, der på daværende tidspunkt udgjordes af kreditforeningsobligationer på nom. 488.000 kr.
Ved garantiens udløb den 1. august 1988 var der visse uafklarede forhold mellem garantirekvirenten (klagerens søn) og dennes med kontrahent, hvorfor garantien, der var nedskrevet til 70.000 kr., blev forlænget til den 1. september 1988, hvilket klageren tiltrådte ved samtykkeerklæring af 8. august 1988.
Den 12. august 1988 udgik bankgarantien. Indklagede nægtede imidlertid at udlevere skadesløsbrevet under henvisning til, at dette lå til sikkerhed for klagerens søns øvrige engagementer med indklagede.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udlevere skadesløsbrevet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hendes søn på tidspunktet for udstedelsen af skadesløsbrevet og underskrivelsen af håndpantsætningserklæringen ingen engagementer havde med indklagede udover garantistillelsen.
Da klagerens søn ønskede at optage udlandslån og oprettede kassekredit hos indklagede, meddelte indklagede ham i skrivelse af 15. januar 1988, at udlånene var bevilget på betingelse af, at han håndpantsatte nogle nærmere angivne effekter. Der var i denne skrivelse intet nævnt om skadesløsbrevet. Engagementet, der er forløbet planmæssigt, er således ydet på nogle nærmere angivne betingelser, og såfremt indklagede mente, at skadesløsbrevet indgik i disse betingelser, burde det have været oplyst i skrivelsen.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at man på tidspunktet for klagerens sikkerhedsstillelse med klagerens søn havde drøftet muligheden for udvidelse af engagementet, hvorfor sikkerhedsstillelsen skulle dække "alt mellemværende".
Indklagede nævnte ikke skadesløsbrevet i skrivelse af 15. januar 1988 til klageren, idet man ikke mente, at det var nødvendigt at medtage allerede eksisterende sikkerheder.
Endvidere blev alskyldserklæringen gentaget i samtykkeerklæringen af 8. august 1988 vedrørende forlængelsen af garantien.
Det er derfor indklagedes opfattelse, at aftalen om, at skadesløsbrevet ligger til sikkerhed for ethvert engagement med klagerens søn, har været klar og er tiltrådt af klageren, hvorfor indklagede har været berettiget til at tilbageholde skadesløsbrevet.
Ankenævnets bemærkninger:
Udstedelsen af skadesløsbrevet og af håndpanterklæringen af 3. december 1987 fandt sted i anledning af og til sikkerhed for den garanti, indklagede stillede for klagerens søn, hvilket understreges af, at skadesløsbrevets hovedstol svarede til garantibeløbet, og indklagede havde på tidspunktet for klagerens sikkerhedstillelse ikke andre engagementer med klagerens søn. Det må lægges til grund, at indklagede ikke over for klageren udtrykkelig har præciseret, at skadesløsbrevet også skulle tjene til sikkerhed for andre engagementer, som senere måtte blive indgået med klagerens søn. Indholdet af selve skadesløsbrevet er ikke ganske klart, men peger nærmest i retning af, at det alene tjener til sikkerhed for krav, indklagede måtte få i anledning af garantien. Under disse omstændigheder findes indklagede ikke over for klageren, der påtog sig sikkerhedsstillelsen som privatperson, at kunne påberåbe sig den fortrykte alskyldserklæring i håndpanterklæringen. Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør til klageren i kvitteret stand udlevere skadesløsbrev stort 238.000 udstedt af klageren til indklagede. Klagegebyret tilbagebetales klageren.