Rådgivning om skatteforhold ved salg af aktier.
| Sagsnummer: | 432/2001 |
| Dato: | 02-07-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Kåre Elmtoft, Ole Reinholdt, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Rådgivning om skatteforhold ved salg af aktier. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører (l) klagerens erstatningskrav mod indklagede i anledning af manglende skattemæssig rådgivning ved køb og salg af aktier samt (ll) klagerens krav om tilbageførsel af hans køb af nogle investeringsforeningsbeviser.
Sagens omstændigheder.
l
Klageren, der er kunde hos indklagede, har siden oktober 1998 ifølge indklagedes oplysning gennemført 46 aktiehandler til en kursværdi af ca. 25 millioner kroner.
I oktober 1999 købte klageren via indklagede 6.633 aktier i NEG Micon til en kursværdi af 988.051 kr. (kurs 150,75). I december samme år erhvervede klageren ved nytegning yderligere 6.633 aktier i selskabet for 431.145 kr. (kurs 65).
Klageren har anført, at han købte aktierne efter, at disse havde været udsat for et kursdyk. Han havde længe haft tiltro til vindmøller. Da Micon aktierne faldt, så han en mulighed for at købe billigt og håbede på, at Micon fik styr på vindmøllernes gearsystem, hvilket havde været årsagen til kursfaldet. Han forventede ikke, at dette kunne ske med et snuptag, hvorfor der ikke var tale om en kortsigtet investering. Aktierne skulle være hans pensionsopsparing. Han fylder 60 år i april 2004.
Henholdsvis den 10. og 14. marts 2000 købte klageren i alt 3.100 Micon aktier for en samlet anskaffelsessum på ca. 1 million kroner. Den 29. marts og 4. april 2000 solgte klageren i alt 3.100 Micon aktier til en samlet kursværdi af ca. 1,1 millioner kr. Henholdsvis den 25. og den 27. april 2000 købte og solgte klageren 2.800 Micon aktier. Differencen mellem afregningsbeløbene på køb og salg var 3.682 kr. Købskurserne på de aktier, som blev købt og solgt i 2000, var mellem 311 og 356.
Klageren har anført, at han ikke blev rådgivet om skattemæssige forhold ved de yderligere køb og salg af Micon aktier i 2000. Han havde ikke tidligere haft aktier, som han ikke ønskede at sælge på kort sigt, for efterfølgende at købe aktier i samme selskab, som så skulle sælges hurtigt. Dette var indklagede bekendt med. Han var derfor ikke bekendt med, at salget udløste skat beregnet som fortjenesten på de først købte aktier.
I december 2000 blev klageren opmærksom på, at aktiehandlerne gennemført i marts/april samme år skattemæssigt set ikke kunne betragtes isoleret, men at de aktier, der var solgt i 2000, ved beregning af avance skulle betragtes som de i oktober 1999 købte aktier. Klageren fremsatte herefter krav om erstatning.
Ved skrivelse af 27. juni 2001 fremkom klageren med en redegørelse for sine handler med Micon aktien. Klageren anførte, at handlerne i marts og april havde påført ham en skat på 729.211 kr., hvoraf 272.830 kr. var merskat som følge af, at han ikke havde ejet aktierne i mindst 3 år.
Der fandt herefter en korrespondance sted med indklagede, hvor indklagede tilkendegav, at man var indstillet på at betale en godtgørelse for den udløste merskat af avancen.
Ved skrivelse af 26. oktober 2000 tilbød indklagede klageren et kompensationsbeløb på 189.931 kr. samt et rentefrit lån på 539.280 kr. med forfald den 8. april 2004. Indklagedes tilbud var beregnet på grundlag af, at klageren ved de gennemførte salg i marts og april 2000 havde realiseret en skattepligtig avance på 1.215.351 kr. Avancen ved handlerne i marts og april 2000, hvis købskurserne fra 2000 blev lagt til grund, var på 98.108 kr. Skatten af meravancen på 1.117.243 kr. udgjorde 670.346 kr. Fra dette beløb er fradraget den skat, som salg ville have udløst, hvis salget først var sket efter en ejertid på 3 år, 480.415 kr. Det tilbudte beløb 189.931 kr. er forskellen mellem 670.346 kr. og 480.415 kr. Lånebeløbet på 539.280 kr. udgør forskellen mellem den faktiske udløste skat på i alt 729.211 kr. og kompensationsbeløbet på 189.931 kr.
Ved skrivelse af 4. november 2001 anførte klageren, at han fandt, at indklagede burde betale 248.797 kr., og at det rentefri lån burde være på 480.414 kr. Indklagede afviste at ændre sit tilbud.
Klageren har anført, at hans tab udgør 729.211 kr. Han finder, at der ikke bør ske fradrag som af indklagede anført. Hvis kursudviklingen bliver meget negativ, vil hans tab være større.
Indklagede har anført, at klageren bliver fuldt ud kompenseret for sit tab ved merskatten ved indklagedes tilbud.
Klagerens anbringende om, at han, hvis kursen kun er 200, når han sælger, da har betalt skat af en avance, han ikke har opnået, er ikke korrekt, da der faktisk er sket et salg, hvor klageren har opnået den avance, der er blevet beskattet. Selv om kursen måtte være lavere, når klageren engang sælger aktierne, har han ikke betalt skat af en avance som han ikke har opnået. Er kursen under indkøbsprisen på de sidst indkøbte aktier, vil klageren have et kurstab. Dette kan modregnes i kursgevinster på de først indkøbte aktier. Skatten vil herefter samlet blive lige så stor, som hvis skatten ved det første salg var blevet udregnet efter de sidst indkøbte aktier.
Skulle kurstabet mod forventning være større end kursgevinsten, er man indstillet på at modregne i lånet den del af kurstabet, som ikke kan modregnes i kursgevinsten.
ll
Ved emissionsnota af 19. september 2000 meddelte indklagede, at man for klageren havde tegnet 4.800 stk. investeringsforeningsbeviser à 103 kr. i Danske Invest IT- Infrastruktur.
Klageren har anført, at baggrunden for købet var, at den medarbejder JP, som varetog kundeforholdet, havde anbefalet ham varmt at købe disse papirer. JP havde ved flere telefoniske kontakter omtalt og fremhævet, at der var tale om noget helt nyt, og at det var meget positivt. Han havde flere gange nævnt, at han ikke forstod, hvad det var og ikke var interesseret. Han modtog ikke noget prospekt. Den 19. september 2000 var han kommet hjem fra ferie, og JP kontaktede ham telefonisk og oplyste, at det nu var sidste frist for køb af IT-Infrastruktur. JP nævnte, at IT-infrastruktur blandt andet købte aktier i Nokia og Ericsson, som han selv havde investeret i, så efter nogen snak gav han sig.
Ved skrivelse af 27. juni 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede og gjorde indsigelse mod indklagedes rådgivning i forbindelse med tegningen af investeringsforeningsbeviserne.
Klageren har anført, at indklagedes medarbejder JP i forbindelse med introduktionen af Danske Invest IT-Infrastruktur flere gange varmt anbefalede ham at investere heri. Han forstod ikke, hvad det var, og sagde hver gang, at han ikke var interesseret. Han fik ikke nærmere oplysninger om selskabet.
Han modtog ikke noget prospekt vedrørende selskabet. Indklagede har karakteriseret hans investeringsstrategi som spekulativ. Tegning af investeringforeningsandele, som han under klagesagen nu forstår, der er tale om, er ikke i overensstemmelse med en sådan strategi på grund af spredningen af de investerede midler i en investeringsforening. JP rådede ham således til en investering, der ikke lå inden for hans investeringsstrategi. Indklagedes rådgivning er derfor kritisabel.
Indklagede har anført, at som led i den almindelige kontakt med klageren orienterede indklagedes medarbejder i august 2000 om den nye afdeling i Danske Invest IT-Infrastruktur.
Klageren tog selv beslutning om at investere i investeringsforeningen og bærer derfor selv risikoen herved.
Investering i investeringsforeninger er ikke væsentlig forskellig fra investering i en enkelt aktie. Værdien af investeringsforeningsbeviser følger således værdien af de underliggende aktier.
Indklagede lå ikke inde med en beholdning, som man ønskede afhændet inden børsintroduktionen. Ved emission af en investeringsforening er antallet af investeringsforeningsbeviser ikke på forhånd fastlagt, idet der udstedes et antal beviser svarende til efterspørgslen. Efter børsintroduktionen køber den pågældende afdeling aktier i henhold til investeringsstrategien i foreningen for det indbetalte beløb med fradrag og omkostninger. Der kræves en vis mindstetegning, men der var ingen problemer i forhold hertil for så vidt angår IT-Infrastruktur.
Parternes påstande.
Klageren har den 3. december 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 729.211,42 kr. samt at tilbageføre købet af investeringsforeningsbeviserne i IT-Infrastruktur.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 189.931 kr. samt mod at tilbyde et rentefrit lån på 539.280 kr. med forfald den 8. april 2004.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
l
Ankenævnet finder, at indklagede ved at betale klageren 189.931 kr. samt yde ham et rentefrit lån på 539.280 kr. med forfald den 8. april 2004 vil have kompenseret klageren fuldt ud for det tab, han må anses for at have lidt ved, at indklagede ikke orienterede ham om, at hans køb og salg af NEG Micon aktier i 2000 skattemæssigt ikke ville blive betragtet isoleret, idet avancen ved salgene skulle beregnes i forhold til købskursen for klagerens først - i oktober 1999 - erhvervede Micon aktier. Beløbet på 189.931 kr. findes at burde forrentes som nedenfor anført. Det bemærkes, at indklagede under sagen har givet tilsagn om, at såfremt kurstabet ved salg den 8. april 2004 er større end kursgevinsten, er indklagede indstillet på at modregne i lånet den del af kurstabet, som ikke kan modregnes i kursgevinsten.
ll
Klageren har anført, at han flere gange afviste indklagedes medarbejders forsøg på at overtale ham til at købe andele i Danske Invest IT Infrastruktur, blandt andet som følge af, at han ikke forstod, hvad det var. Den 19. september 2000 kontaktede indklagedes medarbejder ham på ny med forslag om tegning af andele, og klageren accepterede i denne forbindelse.
Ankenævnet finder, at klageren, der havde betydelig erfaring i handel med værdipapirer, under disse omstændigheder selv må til at bære risikoen for, at han investerede i værdipapirer, hvis karakter han ikke var fuldstændig klar over. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale 189.931 kr. med renter efter renteloven fra den 3. december 2001 samt tilbyde klageren et rentefrit lån på 539.280 kr. med forfald den 8. april 2004.
I øvrigt tages klagen ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.