Indsigelse mod tab ved placering af kapitalpensionsmidler og ratepensionsmidler i blandt andet aktier i Østjydsk Bank.
| Sagsnummer: | 402/2013 |
| Dato: | 01-07-2015 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Poul Erik Jensen, Morten Bruun Pedersen, Andreas Moll Årsnes |
| Klageemne: |
Ratepension - placering
Kapitalpensionskonti - rådgivning |
| Ledetekst: | Indsigelse mod tab ved placering af kapitalpensionsmidler og ratepensionsmidler i blandt andet aktier i Østjydsk Bank. |
| Indklagede: | Østjydsk Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for tab ved placering af kapitalpensionsmidler og ratepensionsmidler i blandt andet aktier i Østjydsk Bank.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Østjydsk Bank.
Den 3. april 2006 flyttede klageren sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til Østjydsk Bank. Midlerne blev indsat på en kapitalpension, jf. Aftale om Kapitalpension – Privat af 4. april 2006. Der blev overført midler for i alt 76.114,52 kr. Midlerne blev investeret i 250 styk investeringsbeviser i Egns-Invest Tyskland for 25.875 kr., 39 styk aktier i Østjydsk Bank for 39.819 kr. og 77 styk investeringsbeviser i Bankinvest Pension Indien Kina for 9.981,45 kr.
Den 4. august 2006 flyttede klageren sin Særlige Pensionsopsparing (SP-opsparing) til Østjydsk Bank. Banken har oplyst, at midlerne blev indsat på en ratepension. Klageren indgik i den forbindelse en Aftale om Særlig Pension (SP) af 16. august 2006 med banken. Der blev overført midler for 17.729,43 kr. Midlerne blev investeret i seks styk aktier i Østjydsk Bank for 6.780 kr. samt i Kommuninvest Sverige AB for 10.244,75 kr.
Ved brev udsendt i oktober 2007 fra banken blev klageren informeret om nye regler om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel - de såkaldte MiFID-regler. Heraf fremgik blandt andet information om risikoen ved at investere i aktier.
I 2009 ophævede klageren SP-opsparingen og fik udbetalt 13.226,53 kr. før afgift.
Den 31. marts 2010 udfærdigede banken en risikoprofil for klageren til brug for investeringsrådgivning. Heraf fremgik blandt andet om klagerens økonomiske forhold, at han havde aktiver i form af et kontant indestående på 10.000 kr., et depot (pensionsopsparing) på 50.000 kr., en fast ejendom med en ejendomsværdi på 900.000 kr. og andet sat til 130.000 kr., og at hans aktiver i alt udgjorde 1.090.000 kr. Det fremgik yderligere, at han havde gæld til realkreditinstitutter på 750.000 kr. og gæld til pengeinstitutter på 175.000 kr., og at hans passiver i alt udgjorde 925.000 kr.
Det fremgik endvidere af risikoprofilen, at klageren ikke havde erfaring med investering i værdipapirer, at han havde en lang investeringshorisont på over seks år og en høj risikovillighed.
Klageren har oplyst, at han i juli 2012 solgte investeringsbeviserne i Bankinvest Pension Indien Kina med en kursgevinst på 5.378 kr.
Af pensionsoversigt fra banken til klageren fra januar 2013 fremgik, at klagerens kapitalpensionsordning i banken pr. den 31. december 2012 havde en værdi på 42.196,02 kr.
I april 2013 gjorde klageren indsigelse over for banken mod tabet ved investeringen af hans pensionsmidler i aktier i Østjydsk Bank. Banken afviste at have begået fejl i forbindelse med investeringen af pensionsmidlerne.
Muligheden for at placere pensionsmidler i aktier udstedt af en enkelt emittent er ifølge puljebekendtgørelsen, jf. nu § 12, stk. 14 i bekendtgørelse nr. 1.359 af 22. december 2011, begrænset til 20 % af pensionsordningens værdi. Dog kan der uanset grænsen på 20 % altid placeres et beløb, der svarer til det efter pensionsbeskatningsloven maksimalt tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning. I 2006 var beløbet 42.000 kr.
Parternes påstande
Den 20. december 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Østjydsk Bank skal betale en erstatning på mindst 50.000 kr. for tabet ved investeringen af midlerne på kapitalpensionen og ratepensionen.
Østjydsk Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at Østjydsk Bank som følge af mangelfuld rådgivning har pådraget sig et erstatningsansvar for hans tab på investeringerne på kapitalpensionen og ratepensionen.
Han flyttede efter rådgivning fra banken sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en kapitalpensionskonto og sin Særlige Pensionsopsparing til en ratepensionskonto i banken og investerede på bankens anbefaling en stor del af pensionsmidlerne i bankens egne aktier.
Ved overflytningen udarbejdede banken ikke en lovpligtig risikoprofil, ligesom banken undlod at indhente lovpligtige oplysninger om hans generelle økonomi og hans evne til at bære et tab på investeringerne. Udarbejdelse af en risikoprofil skete først den 31. marts 2010, det vil sige fire år senere og på et tidspunkt, hvor investeringerne allerede var gået helt galt. Risikoprofilen viste tydeligt, at det var helt fejlagtigt at indplacere ham som en investor i højrisikogruppen med en stor evne til at bære tab. Banken burde tværtimod have orienteret ham om, at han absolut ikke var i stand til at bære de eventuelle tab som en højrisiko investering kunne medføre.
Andelen af Østjydsk Bank aktier var relativt stor. Der skete således ikke den fornødne risikospredning. Banken orienterede ham ikke om risikoen for tab, ligesom den heller ikke oplyste om muligheden for at sprede investeringen på flere aktier for at minimere risikoen.
Banken burde have afholdt sig fra at anbefale egne aktier. Han blev ikke orienteret om, at bankens interesse i at sælge egne aktier kunne være modstridende med hans interesser som potentiel investor.
Han havde ikke brug for to forskellige pensionsordninger med de få midler, som han rådede over til pensionsopsparingsformål. Oprettelse af to forskellige pensionsordninger skete ikke i hans interesse, men alene i bankens interesse.
Hvis banken havde overholdt loven og foretaget en professionel og neutral vurdering, samt hvis banken havde orienteret ham om fordele og ulemper ved at lade hans opsparede midler blive, hvor de var, var denne ulykkelige situation aldrig opstået.
Han klagede først syv år efter købet, fordi han var ukendt med bankforretninger og værdipapirhandel, og fordi han ikke var opmærksom på, at der eksisterede klagemuligheder. Han klagede umiddelbart efter, at han blev bekendt med klagemulighederne.
Østjydsk Bank har anført, at klageren har fået omfattende, tilstrækkelig og korrekt rådgivning, der var helt i overensstemmelse med lovgivningen på det tidspunkt, hvor klageren flyttede sine pensionsmidler til banken og foretog de omtalte investeringer. Banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Klageren blev informeret om alternative investeringsstrategier, herunder muligheden for at sprede investeringen på flere aktier. Klagerens køb af investeringsbeviser i Egns-Invest Tyskland og i Bankinvest Pension Indien Kina til kapitalpensionsdepotet og køb af Kommuninvest Sverige AB til ratepensionsdepotet viser også, at dette rent faktisk skete.
Det bestrides, at det alene var i bankens interesse at oprette to forskellige pensionsordninger til klageren. Det fulgte af den dagældende lovgivning, at en Særlig Pensionsopsparing skulle overføres til en ratepensionsordning, og at en opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skulle overføres til en kapitalpensionsordning for at undgå beskatning i forbindelse med overførslen.
Aktiekøbene i 2006 var ikke i strid med den såkaldte 20 %-regel. I 2006 var bundgrænsen fastsat i pensionsbeskatningsloven for køb af aktier udstedt af en enkelt emittent 42.000 kr., og på daværende tidspunkt gjaldt reglerne pr. pensionsordning.
Aktiekøbene skete før den 1. november 2007, hvor MiFID-reglerne trådte i kraft. Klageren blev ved brev udsendt i oktober 2007 orienteret om de nye MiFID-regler. Heraf fremgik blandt andet risikoen ved at investere i aktier.
Ved udfyldelsen af risikoprofilen i 2010 skrev klageren under på og bekræftede dermed, hvad der tidligere var aftalt om, at han havde en lang investeringshorisont og en høj risikoprofil.
Det må i øvrigt antages, at såfremt klageren på daværende tidspunkt havde haft indsigelser mod depotsammensætningen, så havde han ikke underskrevet risikoprofilen i 2010.
Klageren klagede først syv år efter, at han flyttede sine pensionsmidler til banken og næsten fire år efter, at han underskrev risikoprofilen i 2010.
Banken beklager, at klageren har fået tab på sine aktieinvesteringer. Der er imidlertid ikke tale om, at banken har udvist en ansvarspådragende adfærd.
Klagerens tabsopgørelse bestrides, idet ”tabet” er opgjort som forskellen mellem kursen på købstidspunktet og en tilfældig valgt dagskurs. Et tab på en aktieinvestering realiseres først den dag, hvor klageren måtte vælge at sælge sine aktier. Der er herudover ikke taget hensyn til, hvad der matte være betalt af udbytte med videre i den periode, hvor klageren har ejet værdipapirerne.
Ankenævnets bemærkninger
Den 3. april 2006 flyttede klageren sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til Østjydsk Bank. Der blev overført midler for 76.114,52 kr., der blev indsat på en kapitalpension. Midlerne blev blandt andet anvendt til køb af 39 styk aktier i Østjydsk Bank for 39.819 kr.
Den 4. august 2006 flyttede klageren sin Særlige Pensionsopsparing til Østjydsk Bank. Der blev overført midler for 17.729,43 kr., der blev indsat på en ratepension. Midlerne blev blandt andet anvendt til køb af seks styk aktier i Østjydsk Bank for 6.780 kr.
Ankenævnet lægger i overensstemmelse med det af banken oplyste til grund, at det fulgte af den dagældende lovgivning, at en opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skulle overføres til en kapitalpensionsordning, og at en Særlig Pensionsordning skulle overføres til en ratepensionsordning for at undgå beskatning i forbindelse med overførslen.
Ankenævnet lægger til grund, at aktiekøbene i 2006 ikke var i strid med den såkaldte 20 %-regel, nu puljebekendtgørelsens § 12, stk. 14, idet der uanset grænsen på 20 % altid måtte investeres et beløb svarende til det efter pensionsbeskatningsloven maksimale tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning i en enkelt aktie. I 2006 var beløbet 42.000 kr. Ankenævnet lægger ligeledes til grund, at reglerne i 2006 gjaldt pr. pensionsordning.
En del af pensionsmidlerne blev placeret i investeringsbeviser, hvorved der blev opnået en vis spredning af risikoen.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at banken har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren vedrørende placeringen af hans kapitalpensionsmidler og ratepensionsmidler. Ankenævnet finder i øvrigt, at et eventuelt rådgivningsansvar mod banken er forældet på nuværende tidspunkt, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, idet rådgivningen fandt sted i 2006. Det må lægges til grund, at klageren i hvert fald blev bekendt med tabet på investeringerne, da han ophævede SP-opsparingen i 2009 og underskrev den udarbejdede risikoprofil i marts 2010.
Ankenævnets afgørelse ">Klageren får ikke medhold i klagen.">