Spørgsmål om erstatning for kursfald i anledning af ekspeditionstid. Genoptaget sag.
| Sagsnummer: | 465b/1994 |
| Dato: | 26-03-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning for kursfald i anledning af ekspeditionstid. Genoptaget sag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved Ankenævnets kendelse af 23. august 1995 fandtes indklagede ikke at være erstatningsansvarlig for klagerens tab ved forsinket hjemtagelse af et ejerskiftelån i forbindelse med en ejendomshandel, hvor klageren som køber havde kursrisikoen.
Det fremgår bl.a. af kendelsen, at indklagede som sælgers pengeinstitut skulle forestå hjemtagelsen af lånet. Indklagede modtog lånesagen fra sælgers advokat, der berigtigede handelen og fremsendte pantebrevet til tinglysning. Pantebrevet fik retsanmærkning om et ejerpantebrev på 3.000 kr. med meddelelse til Landbosparekassen, Ribe. Indklagede rettede henvendelse herom til sælgers advokat, der påtog sig at forestå aflysning af ejerpantebrevet. Ejerskiftelånet blev herefter hjemtaget af indklagede.
I kendelsens præmisser hedder det bl.a.:
"Det lægges som ubestridt af klageren til grund, at indklagede, der var sælgerens pengeinstitut, blev anmodet om at hjemtage ejerskiftelånet af sælgerens advokat.
Det lægges endvidere til grund, at indklagede straks efter, at det var konstateret, at ejerskiftelånet var tinglyst med retsanmærkning, orienterede sælgerens advokat - altså indklagedes opdragsgiver - herom.
Under disse omstændigheder findes indklagede at være berettiget til at gå ud fra, at parterne i ejendomshandelen var bekendt med, at der var en hindring for hjemtagelsen af lånet, og til at forvente, at man ville modtage nærmere instruks om, hvorledes sagens ekspedition herefter skulle fremmes.
Det findes herefter ikke at kunne pådrage indklagede ansvar, at man først den 3. maj 1994 orienterede klagerens advokat om baggrunden for sagens forsinkelse."
Med hensyn til sagens omstændigheder i øvrigt henvises til kendelsen af 23. august 1995.
Sagen er af klageren begæret genoptaget, hvilket Ankenævnets næstformand har imødekommet ved skrivelse af 30. november 1995 under henvisning til, at det var den pågældende ejendomsmægler og ikke - som lagt til grund i kendelsen - sælgers advokat, der havde anmodet indklagede om at hjemtage ejerskiftelånet.
Det er under sagens genoptagelse oplyst, at retsanmærkningen vedrørte et pantebrev på 3.000 kr. udstedt til Landbosparekassen, Ribe og ikke et ejerpantebrev.
Klageren har anført, at indklagede selvstændigt forestod lånesagsbehandlingen efter anmodning fra sælgeren, der var kunde hos indklagede. Sagen blev modtaget af indklagede via sælgerens repræsentant, ejendomsmægleren, og indklagede havde herefter eneansvaret for den korrekte og rettidige ekspedition af lånesagen. Ved at bistå indklagede med ekspeditionen vedrørende sletning af ejerpantebrevet, påtog sælgers advokat sig ikke et selvstændigt ansvar for lånesagens rettidige ekspedition. På det tidspunkt, hvor indklagede måtte konstatere, at hjemtagelsen af ejerskiftelånet som følge af ekspeditionen vedrørende ejerpantebrevet ville blive væsentligt forsinket, var indklagede forpligtet til at give meddelelse herom til klageren, idet denne i følge slutsedlen havde kursrisikoen. Indklagede var forpligtet hertil, uanset at klageren ikke var kunde i indklagede.
Indklagede har anført, at det forhold, at det var ejendomsmægleren og ikke sælgerens advokat, der anmodede indklagede om at hjemtage ejerskiftelånet, således som det er lagt til grund i kendelsen, ikke er af afgørende betydning. Advokaterne for handelens parter var behørigt orienteret om lånetilbud og debitoraccept m.v. Sælgers advokat blev straks orienteret om retsanmærkningen på pantebrevet, og man var herefter berettiget til at gå ud fra, at parterne og berigtigende advokat i ejendomshandelen var fuldt ud bekendt med, at der var en hindring for hjemtagelsen af ejerskiftelånet og retsvirkningerne heraf. Det måtte derfor forventes, at berigtigende advokat og/eller klagerens advokat ville give instruks om, hvorledes lånesagen skulle fremmes. Man var ikke forpligtet til egenhændigt at igangsætte ekspeditioner i relation til garantistillelse m.v. uden aftale herom.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede ved henvendelsen til berigtigende advokat vedrørende retsanmærkningen på pantebrevet har opfyldt sin forpligtelse til at give meddelelse om den hindring, der var opstået for sagens videre ekspedition, og indklagede findes at have været berettiget til at forvente, at man ville modtage nærmere instruks om, hvorledes sagens ekspedition herefter skulle fremmes.
Som følge heraf
Ankenævnets kendelse af 23. august 1995 fastholdes.