Forlængelse.
| Sagsnummer: | 131/1990 |
| Dato: | 19-09-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - bindingsperiode
|
| Ledetekst: | Forlængelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeståendet på hendes mindreårige søns børneopsparingskonto, hvor barnets far, klagerens fraskilte ægtefælle, er indskyder, samt at indklagede tilpligtes at give klageren oplysninger vedrørende et nærmere angivet lån, som klageren mener, at indklagede har ydet klagerens mindreårige datter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun i begyndelsen af december 1989 indfandt sig i kontoførende afdeling, Vejen afdeling, og opsagde børneopsparingskontoen, hvis bindingsperiode udløb den 10. januar 1990. Hendes søn er født den 10. april 1975. Da hun den 10. januar 1990 ca. kl. 11.00 henvendte sig i afdelingen med henblik på at hæve indeståendet på kontoen, fik hun imidlertid oplyst, at kontoen var forlænget af indskyder til den 10. april 1996. Klageren fik herefter forevist et underskriftskort, hvor indskyderen ifølge indklagede skulle have foretaget forlængelsen. Det fremgik af kortet, at der var rettet i datoen. Klagerens datter har oplyst, at hun efterfølgende af indskyderen, der er bosiddende i Norge, har fået oplyst, at han den 10. januar 1990, kl. 12.15 telexede underskriften til afdelingen. Bindingsperioden var forlænget til 10. april 1996 og opfylder derfor ikke lovgivningens krav om, at bindingsperioden mindst skal udgøre 7 år. Indklagede har først senere, da klageren fik assistance i sagen af sit eget pengeinstitut, oplyst, at indskyderens moder i december 1989 på indskyders vegne skulle have rettet henvendelse til afdelingen og anmodet om forlængelse af bindingsperioden. Såfremt dette er korrekt, burde afdelingen have oplyst klageren herom ved hendes henvendelse den 10. januar 1990 i stedet for at komme med skiftende og udokumenterede forklaringer på, hvordan forlængelsen af bindingsperioden er sket.
Klagerens datter har overfor klageren oplyst, at indklagede har ydet hende et lån og forevist indbetalingskort til lånet. Det fremgår heraf, at der i perioden den 25. januar 1990 til den 16. maj 1990 er indbetalt i alt 4.410 kr. Da klagerens datter først er fyldt 18 år den 5. maj 1990, finder klageren, at indklagede er forpligtiget til at oplyse hende om omstændighederne omkring oprettelsen af lånet.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at en fuldmægtig for indskyderen på børneopsparingskontoen, indskyderens moder, i december 1989 henvendte sig i indklagedes Sunds afdeling og anmodede om forlængelse af bindingen. Ved en fejltagelse blev forlængelsen kun foretaget til den 10. april 1996, - (ved fejlskrift angivet som 10.4.90 i indklagedes skrivelse af 27. marts 1990 til klageren). Dette skulle rettelig have været 31. december 1996. Denne fejl er nu berigtiget. Forlængelsen er sket i henhold til en mundtlig fuldmagt og senere bekræftet ved indskyders underskrift på telefax den 10. januar 1990. Der stilles i lovgivningen intet krav om, at forlængelse af en børneopsparingskonto skal ske skriftligt. Forlængelse kan derimod kun foretages af indskyderen. Da en fuldmægtig for indskyderen har henvendt sig hos indklagede inden udgangen af 1989, er forlængelsen sket rettidig. Den rettidige forlængelse i henhold til den mundtlige fuldmagt er herefter senere skriftlig bekræftet af indskyderen. Det forhold, at forlængelsen ved en fejltagelse er foretaget til den 10. april 1996 i stedet for til den 31. december 1996 kan ikke bevirke, at indklagede er forpligtiget til at udbetale indeståendet til klageren.
For så vidt angår klagerens påstand om et lån ydet til klagerens datter, bestrider indklagede at have ydet klagerens datter et sådan lån. Det kontonummer, klageren henviser til, tilhører ikke datteren.
Klageren har fremlagt et kvitteringskort - ikke som anført af klageren et lånekort/indbetalingskort - og indklagede kan bekræfte, at klagerens datter har indbetalt beløb på det pågældende kontonummer, men da det pågældende kontonummer ikke tilhører datteren, kan indklagede ikke oplyse, hvem det tilhører, jf. bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2.
Ankenævnets bemærkninger:
Med hensyn til børneopsparingskontoen for klagerens mindreårige søn anses det for godtgjort, at aftale om forlængelse af bindingsperioden er indgået inden udgangen af 1989 efter aftale med indskyderen repræsenteret ved dennes moder. Herefter, og idet det mod indklagedes oplysning om ikke at have ydet klagerens datter et lån ikke kan anses for godtgjort, at klagerens datter har optaget et sådant lån, ligesom indklagede må anses for afskåret fra i øvrigt at meddele oplysninger om det oplyste kontonummer,
Den indgivne klage tages ikke til følge.