Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om investeringslåns udbetaling betinget af modtagelse af aktier.

Sagsnummer: 141/1996
Dato: 03-10-1996
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Leif Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne: Udlån - stiftelse
Ledetekst: Spørgsmål om investeringslåns udbetaling betinget af modtagelse af aktier.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved skrivelse af 1. februar 1994 anmodede klageren indklagedes Nørrebro afdeling om et lån i forbindelse med klagerens tegning af aktier i selskabet O. Aktierne i O blev udbudt af selskabet F.

Den 22. februar 1994 underskrev klageren et gældsbrev, hvorefter indklagede ydede et lån på 130.500 kr. incl. stiftelsesomkostninger 4.500 kr., som skulle afvikles med 4.500 kr. månedligt. Samme dag indbetalte indklagede 123.000 kr. svarende til lånets provenu med fradrag af 3.000 kr. på F's konto hos indklagede. Ifølge indklagede modtog klageren samtidig indbetalingskvittering for beløbets indsætning på F's konto. Dette bestrider klageren.

Efter det oplyste indbetalte klageren herefter på lånet i overensstemmelse med de fastsatte afviklingsbetingelser.

Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 10. marts 1995 blev lånet forhøjet med 9.350 kr. til 99.492,78 kr.

Ved skrivelse af 16. maj 1995 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om, at betaling af lånets ydelser blev udsat til 1. august 1995, idet lånet samtidig skulle forhøjes med et overtræk på klagerens konto hos indklagede opstået i forbindelse med betalingen af ydelsen på lånet pr. 28. april 1995. Klageren ønskede endvidere ydelsen nedsat til 2.000 kr. Indklagede imødekom ansøgningen, og ved lånedokument af 26. maj 1995 blev lånet forhøjet med 5.350 kr. til 104.085,35 kr. Lånets ydelse nedsattes samtidig til 2.000 kr. månedligt. Ved skrivelse af 8. januar 1996 til indklagede gjorde klagerens advokat indsigelse mod, at lånet ved stiftelsen var udbetalt direkte til F til trods for, at han udtrykkeligt havde anmodet om, at overførslen af de 123.000 kr. alene skete under forudsætning af, at han fik aktierne leveret på de vilkår, han var stillet i udsigt ved tegningen. Det afviste indklagedes advokat ved skrivelse af 18. januar 1996.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham, som lånet aldrig havde været udbetalt.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han allerede medio 1994 havde gjort indsigelse over for indklagede med hensyn til lånets udbetaling. Det var derfor ufornødent i brevet af 16. maj 1995 at anføre, at han tog afstand fra udbetalingen af lånet. Hans fortsatte indbetalinger på lånet havde alene til formål at minimere rentetilskrivningen for det tilfældes skyld, at han ikke kunne få medhold i sin påstand over for indklagede. Han finder, at indklagede har tilsidesat sin forretningsgang ved at undlade at afkræve ham en underskrift på udbetalingsanmodningen vedrørende lånet. Ved låneudbetalingen var han uvidende om, hvorvidt pengene blev overført til en speciel emissionskonto ved aktieudvidelsen eller indbetalt direkte til F's konto hos indklagede eller til en konto tilhørende O.

Indklagede har anført, at klageren ansøgte om lånet til investering i de pågældende aktier. Klageren anmodede om, at lånet udbetaltes til F og fik ved lånets udbetaling originalkvittering, hvoraf dette fremgik. Klageren har efterfølgende løbende afviklet lånet og uden protest underskrevet to nye gældsbreve. Klageren må ved passivitet anses for afskåret fra nu at gøre gældende, at lånet ikke skulle have været udbetalt til F.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren betalte i overensstemmelse med låneaftalen ydelserne på lånet fra stiftelsen af lånet i februar 1994 frem til maj 1995. Ved skrivelse af 16. maj 1995 anmodede han om henstand og udsættelse af ydelsen uden at gøre indsigelse mod, at låneprovenuet var betalt til F. Klageren findes derfor at være afskåret fra nu at gøre gældende, at det var uden hans indforståelse, at låneprovenuet i februar 1994 blev udbetalt til F, hvorfor der allerede af den grund ikke kan gives ham medhold i klagen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.