Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ikke frigivelse ved ophævelse af samlivsforhold.

Sagsnummer: 266/1988
Dato: 09-03-1989
Ankenævn: Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Boligsparekontrakt - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Ikke frigivelse ved ophævelse af samlivsforhold.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 26. maj 1987 indgik klageren en boligsparekontrakt med indklagede. Ifølge kontraktens pkt. 4 b, nr. 3, kunne udbetaling uden præmie ske på ethvert tidspunkt mod opsigelse eller sædvanlig dekortberegning, såfremt det kunne dokumenteres over for pengeinstituttet, at der forelå "skifte af ægtefællers fællesbo, separation eller skilsmisse m. v." I august 1988 anmodede klageren afdelingen om at ophæve kontrakten. Anledningen hertil var ophævelse af et igennem 8 år bestående papirløst samlivsforhold, og klageren henviste til støtte for anmodningen til, at dette forhold måtte kunne sidestilles med det i bestemmelsen anførte, jf. ordene "m. v.".

Afdeling afviste dette under henvisning til, at klageren og dennes samlever ikke var gift.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indeståendet på boligsparekontrakten i henhold til kontraktens pkt. 4 b, nr. 3.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun i 8 år har levet i et ægteskabslignende forhold og at hun, da hun underskrev sin boligsparekontrakt, var overbevist om, at pkt. 4 b, nr. 3, var beregnet for ægteskabslignende forhold. Klageren finder det endvidere fuldstændig urimeligt, at hun har været tvunget til at låne 49.000 kr. til en ny bolig med dertil hørende høje renter og afdrag, når hun haft en boligsparekontrakt til samme formål. Klageren anfører endvidere, at afdelingen har udtalt, at såfremt hun giftede sig med sin samlever og derefter lod sig skille, ville det opsparede beløb kunne udbetales.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at der ikke er mulighed for at ophæve boligsparekontrakten under henvisning til kontraktens pkt. 4 b, nr. 3, idet denne bestemmelse kun angår situationer, hvor ægtefæller skifter fælles bo. Kontrakten er udarbejdet i nøje overenstemmelse med bilag 1 i Boligministeriets bekendtgørelse nr. 288 af 14. maj 1987 om boligsparekontrakter med pengeinstitutter.

Indklagede har i forbindelse med klagesagen i forespurgt Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning om muligheden for ophævelse af boligsparekontrakten. Hypotekbanken har ved skrivelse af 16. januar 1989 besvaret spørgsmålet benægtende.

Indklagede har endvidere telefonisk kontaktet Boligstyrelsen, der har oplyst, at man i lignende situationer har afvist at tillade ophævelse af boligsparekontrakter.

Ankenævnets bemærkninger:

Ifølge § 7, stk. 4, i lovbekendegørelse nr. 145 af 20. marts 1987 om boligsparekontrakter kan de indbetalte beløb bl.a. kræves frigivet, såfremt "boligsparekontrakten (inddrages) under skifte af ægtefællers fællesbo". Da boligsparekontraktens pkt. 4 b, nr. 3, må forstås i overensstemmelse hermed, må der gives indklagede medhold i, at der ikke er hjemmel til at efterkomme klagerens begæring om udbetaling af indeståendet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.