Udlån, rente.
| Sagsnummer: | 325 /1992 |
| Dato: | 21-10-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Udlån, rente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 15. oktober 1989 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren og dennes ægtefælle et VVS-lån på 45.000 kr. Det var i gældsbrevet anført:
"Rente (variabel) p.t. 16,5% p.a."
I gældsbrevets almindelige betingelser var anført, at "Låntager kan når som helst indfri lånet, når der er forløbet 3 år fra lånets etablering" samt:
"Rente-, provisions- eller gebyrbetingelser fastsættes af [indklagede], og ændringer i disse betingelser kan ske uden varsel. Såfremt renteniveauet ændres væsentligt er [indklagede] berettiget til at ændre den månedlige ydelse, således at lånet kan tilbagebetales indenfor den aftalte periode."
Ved skrivelse af 17. juli 1991 til indklagede meddelte klageren, at han var blevet opmærksom på, at han siden optagelsen af lånet havde betalt en for høj rentesats på ca. 19% p.a. Klageren anførte, at han havde valgt at optage lånet hos indklagede, fordi indklagede havde reklameret med, at man havde "banklignende renter". Uanset at bankrenten i slutningen af 1989 var steget til 17 og 18% og fra foråret 1990 igen var faldet til 16%, havde indklagede beregnet sig 19% p.a. i rente på lånet. Ved skrivelse af 14. august 1991 til klageren meddelte indklagede, at man var blevet opmærksom på, at rentesatsen på klagerens lån fejlagtigt havde været uændret 19% p.a. siden november 1989. På baggrund heraf havde indklagede reguleret rentesatsen på klagerens lån med 0,5% med virkning fra 1. marts 1990 samt med yderligere 0,5% med virkning fra 1. april 1990, således at rentesatsen androg 18% p.a. Refusionsbeløbet på 915,85 kr. blev krediteret lånet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente lånet med en rente, der gennemsnitligt er 2% lavere end sket.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at renten gennemsnitligt har ligget 2% højere end den øvrige markedsrenten, men at han på grund af lånets opsigelsesklausul ikke har haft mulighed for at overføre dette til sit pengeinstitut.
Indklagede har anført, at renten på VVS-lån på det tidspunkt, da klagerens lån effektueredes, steg til 17,5% som følge af den generelle rentestigning, som da gennemførtes i pengeinstitutter og andre finansieringsselskaber. På baggrund af stigningen i markedsrenten steg renten på VVS-lån endvidere pr. 15. november 1989 til 19% p.a. og faldt igen i foråret 1990 til 18% p.a. Som følge af en fejl blev renten på klagerens lån ikke reguleret i denne forbindelse, hvilket indklagede efterfølgende har berigtiget i august 1991. Indklagedes renteændringer har været tilpasset den generelle renteudvikling i perioden henset til en række pengeinstitutters almindelige rentevilkår for blankolån. Indklagede er indstillet på at se bort fra lånets bestemmelse om uopsigelighed i 3 år, således at klageren kan overføre lånet til sit pengeinstitut.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har oplyst, at klagerens lån efter berigtigelsen i juli 1991 er blevet forrentet i overensstemmelse med øvrige kunders lån hos indklagede. Klageren har herefter ikke krav på yderligere nedsættelse af renten.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.