Lån optaget af arbejdsplads.
| Sagsnummer: | 227/1990 |
| Dato: | 05-11-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Lån optaget af arbejdsplads. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 18. august 1988 kautionerede klageren for sin arbejdsgiver
- et aktieselskabs - engagement stort ca. 570.000 kr. med indklagedes Odense afdeling. Kautionsforpligtelsen var maksimeret til 15.000 kr., og engagementet var tillige sikret ved kaution fra 9 andre medarbejdere i firmaet.
Kautionsforpligtelsen blev påtaget af medarbejderne i forbindelse med, at disse blev tilbudt at tegne aktier til kurs pari. Medarbejderne påtog sig kautionsforpligtelse svarende til det beløb, de ønskede at erhverve købsret til aktier for.
Da aktieselskabet fik økonomiske vanskeligheder omkring årsskiftet 1988/89, ønskede dets moderselskab at overtage engagementet med indklagede. Som betingelse herfor krævede indklagede, at samtlige kautionister fortsat skulle kautionere, således at engagementet også efter moderselskabets overtagelse var sikret ved kaution.
Ved skrivelse af 23. januar 1989 til klageren meddelte aktieselskabets direktør, at indklagede som følge af aktieselskabets ophør kunne kræve kautionen indløst øjeblikkeligt. Han anmodede derfor klageren om snarest at henvende sig hos indklagede med henblik på at underskrive kautionsforpligtelsen vedrørende overførslen af lånet til moderselskabet. Den 23. januar 1989 underskrev klageren den nye kautionserklæring.
Debitorskiftet blev imidlertid ikke gennemført, bl.a. fordi ikke alle medarbejderne ville acceptere løsningen.
I oktober 1989 gjorde indklagede kautionsforpligtelsen af 18. august 1988 gældende overfor klageren, og efter ved sin advokat at have brevvekslet med indklagede underskrev klageren den 28. maj 1990 et frivilligt forlig, ifølge hvilket han erkendte at skylde indklagede ca. 17.000 kr. excl. renter.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at være uberettiget til at gøre kautionsforpligtelsen af 18. august 1988 gældende overfor klageren.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i juni/juli 1988 blev tilbudt en aktie i aktieselskabet under angivelse af, at eneste mulighed for at bevare arbejdspladsen var, at medarbejderne købte aktier i selskabet. Aktieselskabets ledelse indgik herefter aftale med indklagede om at yde lån til medarbejderne, således at provenuet kunne indskydes som kapital i selskabet. Klageren betragtede derfor kautionserklæringen som et almindeligt lån. Klageren påbegyndte herefter afviklingen af lånet overfor aktieselskabet. Klageren har fremlagt lønsedler fra juli og november måned 1988, hvoraf fremgår, at der er hævet 2 gange 850 kr. under anførsel af henholdsvis "afdrag anpart" og "aktiekonto". Klageren blev ikke informeret om, at aktieselskabets kreditfaciliteter blev udvidet i forbindelse med afgivelsen af kautionserklæringen, hvorimod selskabskapitalen ikke blev udvidet, hvilket var en forudsætning for klagerens underskrift. Den 12. januar 1989 gik aktieselskabet konkurs, hvilket indklagede undlod at gøre medarbejderne opmærksom på ved underskrivelsen af kautionserklæringen af 23. januar 1989.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren har opnået en ordning med indklagede ved indgåelsen af det frivillige forlig. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren fortsat er bundet ved sin kautionserklæring af 18. august 1988, idet debitorskiftet i 1989 ikke blev gennemført. Der var under sagen tale om at lade de enkelte medarbejdere optage et personligt lån, hvis provenu skulle anvendes som kapitalindskud i selskabet. Denne løsning ønskede indklagede ikke at medvirke til, og såfremt denne løsning havde været valgt, ville konsekvenserne for de enkelte medarbejdere have været, at man ud over lånebeløbet også ville hæfte for renter på lånet. Indklagede er ikke i stand til at kommentere klagerens bemærkninger om, at han skulle have modtaget aktier i selskabet som kompensation for at have påtaget sig kautionsforpligtelsen overfor indklagede, idet indklagede ikke er bekendt med, hvilke aftaler der eventuelt måtte være indgået mellem selskabet og de ansatte. Det er imidlertid indklagedes opfattelse, at disse spørgsmål er uden indflydelse for klagerens hæftelse overfor indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
En forudsætning for, at moderselskabet kunne overtage det engagement, for hvilket klageren havde kautioneret, var bl.a., at de øvrige kautionister også tiltrådte at kautionere for moderselskabet. Da overførslen af engagementet ikke blev gennemført, må indklagede fortsat kunne holde sig til klagerens kautionserklæring af 18. august 1988.
Der findes heller ikke at være oplyst andre forhold, som kan bevirke, at denne kautionserklæring er uforbindende for klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.