Afgørelse

Indsigelse om manglende nedskrivning af lån med provenu og manglende afregning af restprovenu ved salg af ejendomme i 1991. Krav om erstatning for manglende forlængelse af lån i 1990 m.v.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om manglende nedskrivning af lån med provenu og manglende afregning af restprovenu ved salg af ejendomme i 1991. Krav om erstatning for manglende forlængelse af lån i 1990 m.v.

Sagens omstændigheder

Ved gældsbrev underskrevet den 4. august 1988 optog klageren et lån på 798.000 DEM (deutsche mark) hos Sparekassen Sydjylland (senere Sparekassen Bikuben og nu Danske Bank). Klageren har oplyst, at lånet skulle anvendes til opførelse af en mindre erhvervsejendom, der skulle indgå som en del af hans pensionsopsparing. Ifølge gældsbrevet forfaldt gælden til indfrielse den 29. juni 1989. Klageren har oplyst, at Sparekassen Sydjylland fik sikkerhed i ejendommen for lånet.

Den 31. maj 1989 blev lånet nedbragt til 398.000 DEM. Den 20. juni 1989 anmodede klageren om forlængelse af lånet med en restgæld på 398.000 DEM. Banken har oplyst, at Sparekassen Sydjylland afviste anmodningen, og at lånet blev overdraget til inkasso som misligholdt. Klageren har oplyst, at lånet udløb den 29. juni 1990.

Den 28. marts 1990 sendte sparekassen en opgørelse til klageren, hvorefter lånet var indfriet med 1.529.864,61 kr. og nedskrevet til 0 kr., og hvorefter indfrielsesbeløbet på 1.529.864,61 kr. var debiteret klagerens konto, kontonummer -959 (herefter ’lånekontoen’). Lånekontoen havde herefter en negativ saldo på 1.495.363,18 kr. I brev af 17. juli 1990 til klageren meddelte sparekassens advokat, at klagerens gæld var opgjort til 1.600.551,40 kr., hvoraf hovedstolen udgjorde 1.540.530,93 kr., og at gælden var overdraget til inkasso og skulle betales inden fire dage.

Den 28. december 1990 blev et beløb på 1,4 mio. kr. krediteret lånekontoen med posteringsteksten ”Indbetaling”. I et efterfølgende brev til klageren af 16. maj 2013 oplyste banken, at banken havde foretaget en a conto afskrivning på 1,4 mio. kr. på lånekontoen, og at beløbet på 1,4 mio. kr. var blevet debiteret på en af banken oprettet inkassokonto, kontonummer -668. Af kontoudskrift dateret 26. november 1999 vedrørende inkassokontoen fremgår bl.a. følgende posteringer:

”23.07 Fra sidste udskrift 1.400.000,00-

09.11 …-959 1.339.092,13-”

I starten af 1990’erne ejede klageren efter det oplyste en udlejningsejendom med erhvervslejligheder, en timesharelejlighed, en ejerbolig og to sommerhusgrunde. I august 1991 blev erhvervslejlighederne solgt for 1,8 mio. kr. Klageren har anført, at banken ikke afskrev provenuet i hans gæld, og at banken heller ikke afskrev provenu vedrørende timesharelejligheden, der havde en værdi på 31.000 kr. Klageren har endvidere anført, at der fremkom et restprovenu, som ikke blev afregnet af banken. Banken har anført, at klagerens ejendomme blev solgt i starten af 1990’erne enten ved frivilligt salg eller ved tvangsauktion, og at ejendommene enten intet provenu indbragte til banken eller alene indbragte yderst beskedne provenuer til banken. Banken har endvidere oplyst, at provenuerne til banken blev afskrevet på klagerens gæld i banken, og at klageren ikke siden har afdraget på gælden.

I brev af 6. november 1992 til sin advokat oplyste Bikuben, at ”indbetaling stor kr. 1.400.000,00 den 28. december 1990 vedrører bogføring af tab, jf. engagementsoversigten”, og at bankens tilgodehavende udgjorde 1.339.093,13 kr. I brev af 13. november 1992 til fogedretten opgjorde Bikubens advokat Bikubens krav mod klageren til 1.368.802,74 kr.

I årsoversigten for 2012 var klagerens gæld til banken angivet til 1.338.290,13 kr., betegnet som ”misligholdt fordring” og bogført på inkassokontoen.

I brev af 28. januar 2013 rejste klageren indsigelse mod gælden i årsoversigten. Klageren anførte blandt andet, at Bikuben, der overtog Sparekassen Sydjylland i forbindelse med Sparekassen Sydjyllands konkurs, i juli 1990 sammen med kurator uden varsel krævede, at lånet skulle indfries. Kurator/Bikuben meddelte, at man ville gøre brug af panteretten, selv om ejendommen var fuldt udlejet med lejeindtægter, der modsvarede ydelserne på lånet. Klageren anførte endvidere, at han derved blev frataget en væsentlig del af sin fremtidige pension, og at han ikke modtog en opgørelse vedrørende salget af ejendommen, der alene var behæftet med lånet hos Sparekassen Sydjylland. Klageren anførte yderligere, at han på baggrund heraf var uforstående overfor gælden i årsoversigten for 2012, og at gælden i øvrigt var forældet.

Den 6. februar 2013 fastholdt banken sit krav. Banken afviste, at gælden var forældet og anførte, at klageren løbende havde modtaget årsoversigter, og at årsoversigten for 2006 havde afbrudt forældelsen indtil 2016. Banken anmodede endvidere klageren om at underskrive et frivilligt forlig vedrørende gælden, idet banken i modsat fald ville overdrage sagen til inkasso. Den 16. februar 2013 afviste klageren bankens krav og anførte blandt andet, at han ikke tidligere havde modtaget årsoversigten for 2006, at han var uforstående overfor den påførte adresse, at han fraflyttede Danmark i 1993, og at han i forbindelse med sin tilbageflytning til Danmark i 2010 havde meddelt adresseændring. Klageren anmodede endvidere banken om at specificere beløbet. Den 20. februar 2013 vedlagde banken en opgørelse, der tidligere var fremlagt i fogedretten, og anmodede atter klageren om at underskrive et frivilligt forlig vedrørende gælden. Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance, hvor klageren blandt andet anmodede banken om at sende diverse kontoudskrifter og engagementsoversigter, og hvor banken fastholdt sit krav om, at klageren skulle underskrive et frivilligt forlig og anførte, at banken tidligere havde fået dom over klageren, og at sagen var blevet foretaget i fogedretten.

I brev til klageren af 16. maj 2013 redegjorde banken for opgørelsen af kravet og vedlagde kontoudskrifter for perioden fra den 28. februar 1989 til den 9. november 1992 for lånekontoen og kontoudskrift pr. den 26. november 1999 for inkassokontoen. Banken oplyste blandt andet, at et indfrielsesbeløb på 1.529.864,81 kr. pr. den 28. marts 1990 var blevet trukket på lånekontoen, at banken ifølge kontoudskrift pr. den 29. januar 1991 foretog en a conto afskrivning på 1,4 mio. kr. på lånekontoen, og at beløbet på 1,4 mio. kr. blev debiteret på inkassokontoen, jf. kontoudskrift pr. den 26. november 1999. Banken oplyste endvidere, at lånekontoen blev lukket den 9. november 1992. I svar af 18. maj 2013 oplyste klageren, at sagen var blevet foretaget i fogedretten den 13. november 1992 og den 7. april 1993, og at han ikke havde modtaget en opgørelse over de beløb, som ejendommene indbragte i forbindelse med fogedsagerne, men at han formodede, at afskrivningen på 1,4 mio. kr. var sket i anledning af salget. Klageren oplyste endvidere, at inkassokontoen var ham ubekendt.

Den 14. juni 2013 fremsatte klageren krav om erstatning på 1.914.077 kr. overfor banken. Den 4. juli 2013 afviste banken klagerens krav og meddelte samtidig, at banken havde valgt at slette klagerens gæld til banken pr. kulance. Under klagesagen har banken oplyst, at banken har slettet klagerens gæld til banken som forældet.

Parternes påstande

Den 26. august 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 2.181.270,89 kr. samt tilpligtes at anerkende, at banken har udøvet selvtægt og undladt at afregne et provenu på 493.709,81 kr., at banken har gennemført en fogedsag på urigtigt grundlag, og at banken uberettiget har fastholdt ham som debitor i 21 år.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at Bikuben den 17. juli 1990 krævede, at han inden fire dage skulle indfri lånets hovedstol.

Erhvervslejlighederne blev solgt for 1,8 mio. kr. ved skøde af 28. august 1991. Dette beløb blev ikke krediteret hans konto. Banken har ikke redegjort for, hvor salgssummen på 1,8 mio. kr. er blevet af. Salgssummen indgik hverken på lånekontoen, der blev tømt den 9. november 1992 eller på inkassokontoen, der viste en negativ saldo på 1.338.290,13 kr. den 27. juni 1996.

Bikubens brev af 6. november 1992, der dannede grundlag for advokatens brev til fogedretten af 13. november 1992, var falsk og i strid med virkeligheden. De efterfølgende forsøg på inddrivelse og årsopgørelserne var ligeledes falske og i strid med virkeligheden. Banken gennemførte uberettiget og på et falsk grundlag en fogedsag mod ham den 30. marts 1993, selvom banken allerede den 28. august 1991 havde afhændet hans aktiver og bragt hans mellemværende med banken i kredit. Banken var således i ond tro i 19 måneder.

Ingen af de foreliggende kontoudskrifter for lånekontoen, kontonummer -959 for perioden fra den 28. februar 1989 til den 9. november 1992, eller for inkassokontoen, kontonummer -668 pr. den 26. november 1999, viser en kreditering af beløbet på 1,8 mio. kr. De fremlagte kontoudskrifter virker konstruerede og ser ikke autoriserede ud. Bankens registrering vedrørende lånekontoen og inkassokontoen er sløset og mangelfuld. Krediteringen af beløbet på 1,4 mio. kr. på lånekontoen den 28. december 1991 og debiteringen af samme beløb på inkassokontoen forekommer ejendommelige. Lukningen af lånekontoen den 9. november 1992 og åbningen af inkassokontoen forekommer ubegrundet og mystisk. Lånekontoen udviste positive saldi på henholdsvis 41.318,36 kr. og 50.623,81 kr. den 8. august 1991 og den 31. marts 1992.

Banken ønsker ikke at fremlægge relevante kontoudtog. Banken har ikke sendt ham de ønskede kontoudtog nr. 1 for tiden før den 28. februar 1989 for lånekontoen og kontoudtog nr. 1 for tiden før den 26. november 1999 for inkassokontoen.

Banken har udøvet selvtægt i forbindelse med salg af hans timesharelejlighed, der havde en værdi på 31.000 kr. Banken har trods gentagne anmodninger ikke oplyst salgssummen og salgsdatoen for timesharelejligheden og har ikke redegjort for, hvor værdien af timesharelejligheden er blevet af. Banken har udøvet selvtægt ved at tømme hans millionærkonto kontonummer -493 med en værdi på 1.000 kr. Den seneste saldo ifølge årsoversigten er 1,54 kr. Banken har ikke redegjort for, hvornår og hvordan kontoen er nedbragt til dette beløb.

Salget af aktiverne skete ved selvtægt uden retslig kendelse, uden at banken orienterede ham, og uden at banken afregnede provenuerne. Banken opfordres til at fremlægge dokumentation for opgørelse og modregning vedrørende hans mellemværende med banken.

Når værdien af erhvervslejlighederne, timesharelejligheden og millionærkontoen fratrækkes den negative saldo på inkassokontoen på 1.338.290,13 kr. den 27. juni 1996, fremkommer en balance i hans favør på 493.709,87 kr. Banken skal betale denne balance med tillæg af renter i tre år, frataget pensionsværdi på 1.209.740 kr. af erhvervslejlighederne samt svie og smerte på 400.000 kr., i alt 2.181.270,89 kr.

Banken har uberettiget fastholdt ham i en position som debitor, indtil banken ”pr. kulance” slettede den falske gæld den 4. juli 2013, mere end 20 år efter fogedsagen imod ham. Der er ingen gæld at slette, hvilket banken burde have indset i august 1991. Havde han ikke reageret på årsoversigten fra 2012, havde banken tilegnet sig saldobeløbet på 1.338.290,13 kr. Han har modtaget i alt fem anmodninger fra banken om at underskrive frivillige forlig i perioden. Der er tale om bedragerisk adfærd. Banken har ikke udvist rettidig omhu i sin forretningsadfærd, men har fastholdt ham i Sparekassen Sydjyllands og Bikubens ulovligheder.

Danske Bank har blandt andet anført, at banken i sommeren 2013 konstaterede, at bankens krav mod klageren var forældet. Banken skrev derfor til klageren og meddelte, at gælden var slettet. Ved en fejl blev det angivet, at sletningen skete pr. kulance.

Banken har ageret på baggrund af det af klageren optagne lån. Klageren har undervejs modtaget dokumentation for opgørelse af gælden, senest i forbindelse med korrespondancen med bankens inkassoafdeling gennem 2013.

Det bestrides, at banken er klageren noget beløb skyldig som følge af det nu ophørte gældsforhold. Klageren har ikke fremlagt nogen dokumentation til støtte for sit krav eller fremført en argumentation, der sandsynliggør hans påstand. Kravet afvises som udokumenteret i såvel substans som størrelsesmæssigt.

Det bestrides, at banken på noget tidspunkt har udøvet selvtægt overfor klageren, eller at banken har skjult eller undladt at afregne noget provenu ved salg af klagerens aktiver. Klageren har ikke fremlagt nogen dokumentation til støtte for sit krav eller fremført en argumentation, der sandsynliggør hans påstand.

Det bestrides, at banken i 1993 eller på noget andet tidspunkt har gennemført en fogedsag mod klageren på urigtigt grundlag. Det bestrides, at banken mod bedre viden har fastholdt klageren som debitor gennem mere end 21 år.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren underskrev i 1988 et gældsbrev, hvorefter han erkendte at skylde Sparekassen Sydjylland (senere Sparekassen Bikuben og nu Danske Bank) 798.000 DEM. Lånet blev efter det oplyste nedbragt til 398.000 DEM i maj 1989. Ved brev af 4. juli 2013 til klageren meddelte banken, at gælden var slettet pr. kulance. Banken har under klagesagen bekræftet, at bankens krav mod klageren vedrørende lånet er forældet, og at banken ikke længere har et krav mod klageren.

Efter modtagelse af årsoversigten for 2012 fremsatte klageren indsigelse mod bankens anvendelse af provenuet ved salget af hans ejendomme i 1991. Klageren gjorde blandt andet gældende, at banken ikke havde nedskrevet lånet med det modtagne provenu, at der fremkom et restprovenu ved salget, og at banken havde undladt at afregne restprovenuet. Banken har oplyst, at ejendommene enten intet provenu indbragte eller alene indbragte yderst beskedne provenuer til banken. Banken har endvidere oplyst, at provenuerne til banken blev afskrevet på klagerens gæld i banken. Banken har inden klagesagen sendt kontoudskrifter for perioden fra den 28. februar 1989 til den 9. november 1992 for lånekontoen og kontoudskrift pr. den 26. november 1999 for inkassokontoen til klageren.

Ankenævnet finder ikke, at det kan pålægges banken yderligere at redegøre for eller dokumentere, hvordan der blev forholdt med provenuet vedrørende salg af ejendommene.

Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.