Sagsnummer: | 30/1992 |
Dato: | 26-10-1992 |
Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
Klageemne: | Indlån - bevis for indbetaling/udbetaling |
Ledetekst: | Bevis for indsætning af beløb. |
Indklagede: | |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Denne sag omhandler en tvist mellem klageren og indklagede om et beløb på 11.000 kr., som ifølge klageren blev indsat den 1. august 1991 på hans lønkonto i indklagedes Holbæk afdeling. Indklagede bestrider, at der den nævnte dag er indsat 11.000 kr. på kontoen.
Af sagen fremgår, at klageren i forbindelse med, at indklagede havde ydet et billån, skulle indsætte provenuet ved salg af den gamle bil, ca. 10.000 kr., på den omhandlede konto.
Den 2. august 1991 er indsat 15.700 kr., hvoraf 11.000 kr. udgjorde kontanter og 4.700 kr. en check.
Klageren har fremlagt en fotokopi af en kvittering dateret 1. august 1991 vedrørende indsætning af det omstridte beløb. Bilaget er påført maskinafstempling med angivelse af dato, kontonummer, beløb samt et kontrolnummer. Indklagede har oplyst, at kontrolnummerets første 6 cifre indeholder afdelingens lokaldatamatnummer efterfulgt af den enkelte kasses nummer. For den pågældende afdeling vil de første 6 cifre være 221405, 221406 eller 221407. De efterfølgende 4 cifre i kontrolnummeret udgøres af den enkelte kasses ekspeditionsnummer.
Kontrolnummeret på den af klageren fremlagte fotokopi af kvitteringen fremtræder som 22140-ulæseligt ciffer-387-manglende ciffer. Som følge af, at det 6. ciffer i kontrolnummeret er utydeligt, har indklagede undersøgt alle tre kassers ekspeditionsnumre for den 1. august 1991 og oplyst, at kasse 221405 har ekspederet nr. 2310 til 2883, kasse 221406 nr. 0916 til 1536 og kasse 221407 nr. 3234 til 3811.
Klageren har oplyst, at han ikke er i besiddelse af den originale kvittering for indbetalingen, idet han i overensstemmelse med sin sædvanlige praksis har taget en fotokopi med henblik på opbevaring i et A4-ringbind og derefter har kasseret den originale kvittering.
Den af klageren fremlagte fotokopi af kvitteringen er kopieret sammen med en kvittering dateret 7. oktober 1991 vedrørende en indbetaling på klagerens forældres konto i afdelingen. Klageren har herom oplyst, at kopien af kvitteringen fra den 1. august er taget et par dage efter, hvorefter kopien af kvitteringen fra den 7. oktober 1991 er kopieret på samme papir et par dage efter denne indbetaling.
Den 3. oktober 1991 var klageren til stede i afdelingen, hvor et overtræk på klagerens konto drøftedes. Ved denne lejlighed blev kontoens bevægelser gennemgået, og ifølge indklagede konstateredes det, at der manglede en indbetaling på 10.000 kr.
I slutningen af oktober 1991 henvendte klageren sig med den omhandlede fotokopi af kvitteringen for en indbetaling den 1. august 1991.
Efter yderligere korrespondance mellem indklagede og klageren har denne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 11.000 kr. med tillæg af renter fra 1. august 1991.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indbetaling af de 11.000 kr. er dokumenteret ved den fremlagte kvittering. Indklagedes afvisning af at acceptere kvitteringen svarer til, at indklagede beskylder klageren for dokumentfalsk/forsøg på bedrageri. Indklagede har på trods af klagerens opfordring hertil undladt at indgive politianmeldelse mod klageren. Det omstridte beløb hidrører fra klagerens salg af sin brugte bil, og klageren har efterfølgende været i stand til at redegøre for indbetalingen den 2. august 1991. Han har herom henvist til en under sagen fremlagt erklæring underskrevet af tre af klagerens familiemedlemmer vedrørende disses betaling af forskellige kontante beløb til klageren.
Indklagede har anført, at en gennemgang af alle bilag og af kasseafstemningen viste, at der ikke af klageren er indbetalt 11.000 kr. den 1. august 1991. Af en række forhold fremgår endvidere, at den af klageren fremlagte fotokopi ikke er en fotokopi af en original kvittering. Der er således ikke den 1. august 1991 foretaget en ekspedition med det pågældende kontrolnummer, idet de tre første cifre i ekspeditionsnummeret ikke kan passe. En nærmere undersøgelse af maskinafstemplingen viser også, at der er tale om en manipulation. Det 6. ciffer er meget utydeligt og står sammenpresset, datoen i starten af afstemplingen er ikke helt på linie med den øvrige afstempling, månedsangivelsen er lavere end øvrige cifre, og dag-angivelsen fylder mere. Alt dette tyder meget stærkt på, at der er tale om et sammenklip. Fotokopien er endvidere først fremstillet efter, at problemet med indbetalingen på mødet den 3. oktober 1991 blev klart for klageren, idet klagerens forklaring om, at der er fotokopieret flere gange på samme papir, må afvises. Klagerens forklaring vedrørende fotokopiering af originalbilag og bortsmidning af disse forekommer besynderlig, idet også originalbilag kan indsættes i et ringbind uden problemer. Indklagede har ikke ønsket at indgive politianmeldelsen, bl.a. fordi indklagede ikke har lidt tab, ligesom den fremlagte dokumentation er af en så ringe kvalitet, at der ikke er rimelig udsigt til, at en politianmeldelse ville blive taget alvorlig, da et pengeinstitut ikke bør kunne lade sig narre af en sådan dokumentation.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter sagens karakter findes en afgørelse først at burde træffes efter yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.