Klage over beslutning om at lukke for handel med terminsforretninger vedrørende råvarer afvist.
| Sagsnummer: | 80/1998 |
| Dato: | 20-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Klage over beslutning om at lukke for handel med terminsforretninger vedrørende råvarer afvist. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Klageren under denne sag har klaget over indklagedes beslutning om at ophøre med handel med råvarer på termin.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der driver landbrugsvirksomhed med animalsk produktion, underskrev den 15. december 1993 aftale med indklagede om handel med internationale børsnoterede råvarefutures og -optioner. Af aftalen, hvorefter der kunne indgås forretninger inden for en maksimal engagementsbelastning på 20.000 kr., fremgår bl.a.:
"I. Opsigelse.
Aftalen kan opsiges af begge parter uden varsel. Efter opsigelse er banken berettiget, men ikke forpligtet til at lukke enkelte eller samtlige forretninger uden yderligere varsel. Forretninger indgået under aftalen, som ikke lukkes enten af banken eller efter kundens instruks, fortsætter uændret uanset opsigelsen af aftalen."
Af indklagedes "Almindelige bestemmelser for handel med finansielle instrumenter" fremgår:
"6. Opsigelse.
Medmindre andet fremgår, kan en aftale opsiges af begge parter med et varsel på 14 dage. Efter udløbet af denne frist er banken berettiget, men ikke forpligtet til at lukke enkelte eller samtlige forretninger uden yderligere varsel. Forretninger indgået under en aftale, som ikke lukkes enten af banken eller efter kundens instruks, fortsætter uændret uanset opsigelsen af aftalen."
Klageren underskrev efterfølgende tilsvarende aftaler om handel med internationale børsnoterede råvarefutures og -optioner, således at engagementsbelastningen senest den 22. januar 1997 aftaltes til 250.000 kr. I alle kontrakter var indeholdt tilsvarende bestemmelser om opsigelse som i aftalen af 15. december 1993.
Ved skrivelse af 7. november 1997 meddelte indklagede klageren, at man havde besluttet at lukke handelen med råvarer. Af indklagedes skrivelse fremgår:
"Da De pr. dags dato har en åbentstående position, bør De naturligvis have mulighed for at finde en alternativ handelsadgang. Derfor har De fortsat mulighed for at åbne nye kontrakter indtil den 1. december 1997. Indgåelse af nye kontrakter ophører efter denne dato, mens åbne positioner på skæringsdatoen kan fortsætte til udløb, eller indtil De vælger at lukke dem.
Udsendelsen af grovvare- og svinefaxen samt diverse skriftlige analyser ophører ligeledes, hvorfor De i stedet orienteres telefonisk med løbende nyheder, der kan få indflydelse på Deres position.
Vi er bekendt med, at en alternativ handelsadgang på området i Danmark er meget begrænset. Vi har derfor aftalt med [fondsmæglerselskab] og [engelsk selskab], at - hvis interessen er gensidig - vil være behjælpelige med formidlingen af en kontakt."
Ved skrivelse af 7. januar 1998 henvendte klageren sig til indklagedes direktion vedrørende indklagedes beslutning om at lukke for handelen med råvarer. Af skrivelsen fremgår:
"For ca. fire år siden gjorde [indklagede] en vældig indsats, her i det vestjyske for at landmændene nu prismæssigt skulle afdække en del af deres produktion.
...
Jeg synes det er meget utiltalende at en seriøs bank lukker sådan noget med så kort varsel, fordi vi har med noget at gøre, som man både kan tabe og tjene penge på, ville [indklagede] stoppe så burde I gøre det, i den tid hvor kontoen var omkring nul eller i plus, og ikke når kontoen har et stort minus, og jeg har ikke én eneste chance for at genvinde noget af det tabte."
I skrivelsen anmodede klageren indklagede om at dække halvdelen af hans tab eller give mulighed for, at han kunne handle yderligere et år med henblik på at indvinde tabet. Dette afviste indklagede.
Parternes påstande.
Klageren har den 2. marts 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere halvdelen af tabet, alternativt give ham mulighed for at handle yderligere ét år.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det er utilfredsstillende, at indklagede har lukket for handelen med så kort varsel. Han ønsker mulighed for at indvinde sit tab.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at aftalen med klageren om råvarehandel på termin havde sammenhæng med klagerens ønske om at afdække sin kommercielle risiko i forbindelse med landbrugsproduktionen. En del af kontrakterne er indgået med dette formål, mens andre er uden sammenhæng hermed. Klagen bør afvises, da den falder uden for Ankenævnets kompetence, da den angår erhvervsmæssig virksomhed. Subsidiært bør afvisning ske, da der ikke foreligger en formueretlig tvist, men alene en klage over indklagedes beslutning om at lukke et forretningsområde.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at lukningen var behørigt varslet og ikke har påført klageren noget tab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
De kontrakter om handel med råvarer, som er indgået mellem klageren og indklagede, har deres udspring i klagerens kommercielle interesse i at afdække risici i forbindelse med klagerens landbrugsproduktion. Ankenævnet finder derfor, at sagen må afvises som erhvervsmæssig, jf. § 2, stk. 2 og 3 i Ankenævnets vedtægter.
Dette gælder, uanset at en del af de indgåede aftaler ikke havde konkret sammenhæng med klagerens landbrugsproduktion.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.