Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod forhøjelse af rente på boliglån.

Sagsnummer: 459/2022
Dato: 23-06-2023
Ankenævn: Henrik Waaben, Kritte Sand Nielsen, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen.
Klageemne: Forældelse - udlån
Rente - udlån
Udlån - rente
Ledetekst: Indsigelse mod forhøjelse af rente på boliglån.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod forhøjelse af rente på boliglån.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Danske Bank.

I juni 2011 bevilgede banken et boliglån -363 til klagerne med en hovedstol på 300.000 kr.

Banken har oplyst, at lånet blev bevilget som et efterfinansieringslån til brug for klagernes renovering af deres ejendom.

Af gældsbrevet fremgik:

”…

Tilbagebetaling af lånet og løbetid

Jeg betaler det lånte beløb og renter tilbage med 184 ydelser på DKK 2.500,00, som forfalder den sidste bankdag hver måned, første gang den 31. maj 2011 og en sidste ydelse på DKK 2.541,26, som forfalder den 30. september 2026.

Det samlede antal ydelser er 185.

Lånet forventes at være betalt tilbage den 30. september 2026, hvis renten ikke ændres i lånets løbetid. Ændrer banken renten i lånets løbetid, kan det ændre tidspunktet for, hvornår lånet er betalt tilbage. Hvis renten på lånet ændres, kan banken ændre størrelsen på ydelserne med tre måneders varsel.

Rente

Renten og rentefastsættelse

For lånet betaler jeg en variabel rente. At renten er variabel betyder, at banken kan ændre renten.

Renten for lån af kredittypen er for tiden 5,9000 procent pr. år. Renten beregnes efter bankens til enhver tid gældende vilkår for lån af denne type. …

Ændringer

Renten bliver ændret efter bankens til enhver tid gældende satser og vilkår for denne kredittype. Banken kan dog også ændre renten, hvis der ændres væsentlig i det grundlag, mine individuelle rentevilkår blev fastsat på, herunder hvis kredittypen ændres.

I del 3 Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere står der mere om, hvordan banken kan ændre renten.”

Ved brev af 15. april 2011 til H varslede banken, at udlånsrenten på boliglån -363 ville blive forhøjet med 0,25 % til 6,15 % i årlig rente fra den 9. maj 2011. Begrundelsen var, at Danmarks Nationalbank havde hævet renten.

Ved brev af 21. juli 2011 til H varslede banken forhøjelse af udlånsrenten på boliglånet med 0,50 % til 6,65 % i årlig rente fra den 1. august 2011. Begrundelsen var, at det var blevet dyrere for banken at låne penge på de internationale kapitalmarkeder.

Ved brev af 3. oktober 2011 til H varslede banken forhøjelse af udlånsrenten på boliglånet med 0,50 % til 7,15 % i årlig rente fra den 20. oktober 2011. Begrundelsen var, at den negative udvikling i verdensøkonomien og gældskrisen i Sydeuropa skabte usikkerhed og stigende renter på de internationale finansielle markeder.

Ved brev af 20. december 2011 til M varslede banken forhøjelse af udlånsrenten på boliglånet med 0,50 % til 7,65 % i årlig rente fra den 3. februar 2012. Begrundelsen var bl.a., at der var høje omkostninger til finansiering og kapital på de internationale pengemarkeder.

Ved brev af 19. marts 2012 til M varslede banken forhøjelse af udlånsrenten på boliglånet med 1 % til 8,65 % i årlig rente fra den 4. april 2012. Begrundelsen var, at det var blevet dyrere at drive bank.

Banken har oplyst, at den i 2021 hjalp klagerne med at sanere deres økonomi. Den samlede klagernes 15 udlæg i ejendommen og indfriede samtidig boliglånet den 30. september 2021. Klagerne indfriede således bl.a. boliglån -363 og optog et obligationslån.

Den 6. september 2022 klagede klagerne til banken over renten på boliglån -363.

Ved e-mail af 28. september 2022 til M afviste banken klagen.

Banken har fremlagt kontoudtog fra boliglån -363 for perioden 31. december 2011 til 30. september 2021, hvor rentesatsen fremgår. Banken har oplyst, at udskrifterne løbende blev sendt til klagerne.

Af bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere” gældende fra den 1. januar 2011 fremgik:

6. Rente

  1. Uden varsel

Banken kan uden varsel sætte de variable rentesatser på indlån ned og sætte de variable rentesatser på udlån op, hvis

  1. penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind- eller udland påvirker det almindelige renteniveau på en måde, der har betydning for banken
  2. der sker anden udvikling i det almindelige renteniveau, herunder bl.a. på penge- og obligationsmarkederne, på en måde, der har betydning for banken.

Renteændringerne sker i disse tilfælde på grund af begivenheder, der kommer udefra, og som banken ikke har nogen indflydelse på, f.eks. når Nationalbanken ændrer sine rentesatser.

  1. Med en måneds varsel

Banken kan med en måneds varsel sætte de variable rentesatser på indlån ned og sætte de variable rentesatser på udlån op, hvis

  1. markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, giver grund til ændring for en eller flere kontotyper
  2. banken – uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau – ønsker at ændre sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde. Det kan f.eks. være af indtjeningsmæssige årsager eller for at udnytte sine ressourcer eller kapital på en mere hensigtsmæssig måde.”

Banken har fremlagt sine ”Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere” gældende fra den 1. marts 2021.

Parternes påstande

Den 2. november 2022 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale for meget opkrævet rente.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at banken bør tilbagebetale dem forskellen mellem den aftalte rentesats på 5,9 % og den af banken opkrævede rente på 8,65 %.

De er ikke tilfredse med, at banken ændrede renten uden at oplyse dem herom. Banken har ikke sendt breve til dem med oplysning om, at renten steg samt baggrunden for stigningen. Dette betød, at de ikke havde mulighed for at reagere og overveje andre muligheder. Banken har misbrugt sin magt og ensidigt forhøjet renten.  

Banken kunne ikke selv beslutte at ændre renten uden skriftlig aftale med dem. Banken har ikke på noget tidspunkt gjort noget for at oplyse dem om, at renten ville stige.

Det var fra begyndelsen aftalen, at de skulle have et realkreditlån samt et banklån til at renovere huset. Det er ikke rigtigt, at de selv valgte variabel rente på boliglånet, da variabel rente var det eneste, de fik tilbudt.

De opdagede først i 2021, at renten på boliglånet var blevet hævet.

De har altid betalt deres gæld til banken til tiden, så banken har ingen grund til at straffe dem med at hæve renterne. De har været tvunget til at følge bankens beslutninger vedrørende alle forhold, som de har haft med banken.

De fik oplyst fra deres daværende rådgiver, at der var rentetilpasning hvert fjerde år, og at de ville modtage et brev herom efterfulgt af en samtale. De ville få mulighed for at ændre kurs, hvis de ikke var klar til at indgå den aftale, som banken tilbød dem.

Penge, der er stjålet, bør ikke forældes. De opdagede først den ulovlige rentestigning, da banken indfriede lånet. Det er ikke korrekt, at de ikke tidligere gjorde indsigelse mod rentetilskrivningerne. M klagede til sin rådgiver, der først lovede at se på sagen, men som skiftede mening, efter lånet var udbetalt. Forældelse skal ikke regnes fra det tidspunkt, hvor banken planlægger at stjæle fra en kunde, men først fra det tidspunkt hvor banken stjæler pengene.

Banken fremlægger dokumenter om renteændringer. Dette er ikke noget, de har lagt mærke til og stemmer ikke overens med de aftaler, som de fra starten lavede med deres daværende rådgiver. I forbindelse med optagelsen af lånet oplyste rådgiveren, at renten kun kunne ændres i henhold til Nationalbankens bestemmelser. De ville aldrig have indgået en aftale om, at banken kunne ændre deres økonomi uden skriftlig aftale med dem.

Banken har opført sig på en uansvarlig måde, der er farlig for samfundet. Banken gør, hvad den har lyst til, og respekterer ingen spilleregler.

Danske Bank har bl.a. anført, at det var klagernes egen beslutning at optage et boliglån på 300.000 kr. med variabel rente i banken i 2011.

Ved underskrift på gældsbrevet accepterede klagerne at betale en variabel rente på lånet. I gældsbrevet har banken oplyst, hvad den variable rente for tiden var om året. Banken har endvidere i gældsbrevets del to oplyst den samlede renteudgift i lånets løbetid som en del af oplysningen om kreditomkostningerne, idet den samlede renteudgift er beregnet under forudsætning af bl.a. uændret rente, og at lånet blev afviklet som forudsat.

Det er korrekt, at banken alene tilbød et variabel forrentet boliglån i 2011 som et efterfinansieringslån. Dette skyldes, at ejendommen allerede var fuldt ud realkreditbelånt, og at banken normalt ikke tilbyder boliglån med fast rente i hele lånets løbetid.

Klagernes krav om, at banken skal tilpasse lånets oprindelige rente plus/minus forhøjelser/nedsættelser fra Nationalbanken, må afvises, da dette ikke har hjemmel i aftalen.

Banken varslede skriftligt om renteændringer på boliglånet i overensstemmelse med bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – forbruger”. Banken sendte løbende kontoudskrifter til klagerne, hvoraf rentetilskrivningerne fremgik.

Klagerne har ikke tidligere gjort indsigelse mod rentetilskrivningerne.

Klagernes rentesats afspejlede deres økonomiske situation.

Banken forstår ikke klagernes oplysninger om, at renten på boliglånet skulle tilpasses hvert fjerde år og formoder, at der forligger en misforståelse.

Banken kan desværre ikke kommentere på det af klagerne anførte om den daværende rådgiver, da vedkommende ikke længere arbejder i banken.

Klagernes indsigelse mod rentetilskrivninger, der ligger længere end tre år tilbage, er forældet. Den seneste renteændring på lånet skete den 4. april 2012, og klagerne gjorde først indsigelse herom i forbindelse med lånets indfrielse. Indsigelserne vedrører således renteforhøjelser, som fandt sted for mere end 9 år siden. Eventuelle indsigelser mod renteforhøjelserne må anses som forældede.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende, og klagerne har ikke lidt et erstatningsberettiget tab.

Ankenævnets bemærkninger

I juni 2011 bevilgede Danske Bank et boliglån -363 til klagerne, M og H, med en hovedstol på 300.000 kr. Renten var variabel og udgjorde 5,9 % pr. år på udbetalingstidspunktet.

I perioden fra den 9. maj 2011 til den 4. april 2012 hævede banken fem gange renten, hvorefter rentesatsen den 4. april 2012 udgjorde 8,65 %.

Da renten på lånet blev tilskrevet og betalt løbende, finder Ankenævnet, at et eventuelt tilbagebetalingskrav tidligere end tre år fra indgivelsen af klagen til Ankenævnet, det vil sige forud for den 2. november 2019, under alle omstændigheder er forældet.

Banken havde hjemmel i gældsbrevet og bankens almindelige forretningsbetingelser til at foretage de i sagen omhandlede renteændringer, og Ankenævnet lægger til grund, at renteændringerne var gældende for alle bankens kunder med tilsvarende lån.

Ankenævnet lægger endvidere til grund, at renteforhøjelserne skete med de varsler, der følger af bankens almindelige forretningsbetingelser, at klagerne blev informeret om rentestigningerne på fyldestgørende måde, jf. nu kreditaftalelovens § 9, og at klagerne løbende har fået tilsendt kontoudskrifter, hvoraf renter, rentesats og restgæld er fremgået.

Tre medlemmer – Henrik Waaben, Kritte Sand Nielsen og Jimmy Bak – udtaler:

Vi finder ikke, at en rentesats på 6,15 % om året fra den 9. maj 2011 og 8,65 % om året fra den 4. april 2012 kan tilsidesættes som urimelig, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c.

Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen – udtaler:

Vi finder ud fra en samlet vurdering, at det forhold, at renten på boliglånet ikke er blevet nedsat siden 2012 medfører, at aftalen er urimelig, hvorfor renten bør nedsættes.

Vi har herved navnlig lagt vægt på, at det generelle renteniveau er faldet betydeligt siden 2012.

Vi stemmer derfor for, at klagerne får medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.