Misbrug af hævekort overladt sammen med PIN-kode til tredjemand.
| Sagsnummer: | 328 /2002 |
| Dato: | 12-12-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Sonny Kristoffersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse
|
| Ledetekst: | Misbrug af hævekort overladt sammen med PIN-kode til tredjemand. |
| Indklagede: | BG Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører, i hvilket omfang klageren hæfter for misbrug af et hævekort, som klageren havde overladt til tredjemand med tilhørende PIN-kode.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i januar 1984, har hos indklagede en obligationskonto og en lønkonto. Til lønkontoen er der tilknyttet et hævekort.
Klageren udlånte i begyndelsen af april 2002 sit hævekort med PIN-kode til sine venner K og R, hvem han gav lov til at hæve på lønkontoen efter forudgående aftale med klageren. K og R er henholdsvis 21 år og 18 år.
Klageren har anført, at han i midten af april 2002 ønskede hævekortet tilbage, men K og R påstod, at kortet var blevet væk. Han nævnte over for dem, at han ville spærre kortet, hvortil K og R oplyste, at de nok skulle finde kortet i deres eget rod.
Pr. 1. april 2002 var saldoen på klagerens obligationskonto 21.001,94 kr. Fra denne blev der i tidsrummet 8. april 2002 til 28 maj 2002 ved uberettigede hævninger foretaget tre kontante udbetalinger på i alt 11.500 kr. Beløbene er godtgjort af indklagede den 31. juli 2002. I perioden 19. april til 27. maj 2002 blev der overført 3 beløb på i alt 10.000 kr. til klagerens lønkonto. Den 14. maj 2002 fremsendte indklagede ordinær kontoudskrift vedrørende obligationskontoen, hvoraf fremgår uberettigede hævninger i overførsler for 10.000 kr.
På klagerens lønkonto blev der i perioden 19. april til 25. juni 2002 ved uberettigede hævninger foretaget fire kontante udbetalinger ved kassen på i alt 6.190 kr. Indklagede godtgjorde klageren beløbet ved indsætning på kontoen den 31. juli 2002. I perioden 22. april til og med 12. juli 2002 blev der ved 35 hævetransaktioner i indklagedes hæveautomater og ved anvendelse af klagerens hævekort og korrekt kode hævet i alt 50.100 kr.
Den 18. juli 2002 underskrev klageren indklagedes afklaringsskema vedrørende det misbrugte kort. Heraf fremgår, at klageren havde lånt kortet ud til R og K med henblik på at hæve penge til spil efter aftale med klageren; endvidere fremgår, at klageren sidst i april havde anmodet R og K om kortet, men at R og K oplyste, at de ikke kunne finde det.
Ved skrivelse af 5. august 2002 meddelte indklagede, at man fandt, at klageren hæftede for misbruget på 50.100 kr. efter § 11, stk. 6, i lov om visse betalingsmidler, som følge af, at klageren havde oplyst koden til den, der havde foretaget den uberettigede anvendelse, og at det var sket under omstændigheder, hvor klageren måtte indse eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Af indklagedes "Regler for konti med check og hævekort" fremgår:
"2. Hævekort og PIN-kode
…..
2.2Vilkår knyttet til at have og bruge kortet
….
Hævekort og PIN-kode må kun bruges af dig personligt
Du skal opbevare kortet forsvarligt. Med jævne mellemrum skal du kontrollere, at du stadig har kortet.
….
Du må ikke fortælle din PIN-kode til andre.
….
2.3. Din pligt til at få kortet spærret
Du skal kontakte banken snarest muligt, hvis
- Du mister kortet
- en anden får kendskab til din PIN-kode
- du får mistanke om, at kortet er blevet kopieret
- du på anden måde får mistanke om, at kortet eller koden kan blive misbrugt.
……
3. Fuldmagt
Kortet og Pin-koden må kun bruges af dig personligt"
Parternes påstande.
Klageren har den 15. august 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de beløb, der er hævet i automat.
Indklagede har under sagens forberedelse godtgjort klageren yderligere 4.000 kr. af de i alt 10.000 kr., som blev overført fra obligationskontoen til lønkontoen, samt 130 kr. vedrørende dekortbeløb hævet på obligationskontoen som følge af overførslerne/ hævninger fra denne.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det undrer ham, at det lykkedes K 7 gange, allerede fra den 8. april, at anvende hans hævekort og med falsk underskrift - der er meget forskellig fra hans - at få overført beløb fra obligationskontoen. Indklagede anmodede ikke om yderligere legitimation.
Indklagede burde have inddraget kortet og meddelt ham misbruget. Dette er imidlertid ikke sket, hvorfor det er lykkedes K at hæve hans opsparede penge. Han har indgivet politianmeldelse mod K, der er blevet videoovervåget i forbindelse med hævningerne i indklagedes afdeling.
Indklagede har anført, at klagerens hævekort er uden billede. Ved hævninger er det almindeligt, at der ikke foretages underskriftskontrol ved kassehævninger. Indklagede forsøger på anden vis at sikre sig, at det er rette vedkommrnde, der foretager transaktionen, f.eks. ved forevisning af kort til en anden konto, forespørgsel om andre konti, saldo på disse med videre.
Ved at overlevere kortet og kode har klageren dels givet misbrugerne en legitimation, dels en mulighed for via kortautomater at få oplysninger om klagerens andre konti. Det kan ikke bebrejdes indklagede, at man ikke opdagede misbruget, da det var muliggjort ved klagerens egen handlemåde.
Indklagede har erstattet de transaktioner, der er foretaget ved falsk underskrift eller uden brug af kort og kode. Klageren har ikke efterlevet reglerne for konti ved check og hævekort, som blev udleveret til klageren i forbindelse med bestilling af kortet den 25. september 2001. Klageren har bl.a. ikke foranlediget kortet spærret, da han ikke fik det tilbageleveret i midten af april 2002.
Klageren har endvidere overladt koden til tredjemand. Klageren reagerede heller ikke på kontoudskrift af 14. maj 2002, hvilket ville have begrænset misbruget.
Klageren hæfter i øvrigt for misbruget efter lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 6.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Peter Blok, Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler:
Klageren udlånte i begyndelsen af april 2002 sit hævekort til to venner og oplyste den til kortet hørende PIN-kode til dem. Efter det oplyste var formålet, at de to venner efter aftale med klageren skulle hæve penge på kortet til spil. Vi finder, at klageren under disse omstændigheder burde have indset, at der var risiko for, at de to venner ville misbruge kortet. Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejdere i de tilfælde, hvor der ved henvendelse til kassen og under anvendelse af falsk underskrift blev foretaget kontante hævninger eller overførsler fra klagerens obligationskonto eller kontante hævninger fra hans lønkonto, burde have opdaget misbruget og standset dette.
Efter det anførte hæfter klageren efter § 11, stk. 6, i lov om visse betalingsmidler ubegrænset for det misbrug, som skete ved hævninger i pengeautomater under anvendelse af hævekortet og den hertil hørende PIN-kode. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.
Det bemærkes, at indklagede har godtgjort klageren tabet ved de misbrug, som skete ved hævninger eller overførsler ved kassen under anvendelse af falsk underskrift, herunder yderligere 4.000 kr. under sagens forberedelse.
To medlemmer - Inge Frølich og Sonny Kristoffersen - udtaler:
Vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren indså eller burde have indset, at der var risiko for, at de to venner ville misbruge kortet.
Vi finder, at klageren burde have spærret kortet, da han i midten eller slutningen af april 2002 af de to venner fik oplyst, at kortet var blevet væk, og at klageren fik yderligere anledning til at spærre kortet, da han i midten af maj 2002 modtog et kontoudtog vedrørende obligationskontoen, hvoraf flere uberettigede hævninger og overførsler fremgik. Den omstændighed, at det kan bebrejdes klageren, at han ikke efterfølgende spærrede kortet, kan imidlertid ikke føre til, at klageren i medfør af § 11, stk. 6, i lov om visse betalingsmidler hæfter ubegrænset for tabet ved de uberettigede hævninger, der er foretaget i pengeautomater under anvendelse af kort og PIN-kode. For dette tab hæfter klageren herefter alene med 8.000 kr. jf. lovens § 11, stk. 3, nr. 1 og 2. Vi stemmer derfor for at tilpligte indklagede at anerkende, at klageren alene hæfter med dette beløb.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.