Indfrielse af eksisterende lån i obligationsserie med mindre omsatte obligationer.
| Sagsnummer: | 400/1995 |
| Dato: | 22-04-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Indfrielse af eksisterende lån i obligationsserie med mindre omsatte obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I februar 1995 solgte klageren sin faste ejendom. I forbindelse med handlen skulle der indfries et obligationslån i Nykredit med en restgæld på ca. 400.000 kr. Lånet var udstedt i 2. serie, 8% år 2007. I forbindelse med handlen skulle der optages et ejerskiftelån på 540.000 kr. (kontantlån).
I en provenuberegning af 7. februar 1995 fra den ved handlen medvirkende ejendomsmægler anslås, at indfrielsen af Nykredit-lånet kunne ske til kurs 97,45.
Indklagedes Husum afdeling, der på klagerens vegne skulle forestå omprioriteringen, modtog den 17. februar 1995 omprioriteringssagen. Den 23. sm. oplyste klageren telefonisk over for afdelingen, at han ikke p.t. ønskede at kurssikre indfrielsen af det eksisterende lån til Nykredit. Det nye lån blev kurssikret.
Ved et møde den 7. marts 1995 i afdelingen blev omprioriteringssagen drøftet. Indklagedes medarbejder gav udtryk for, at obligationerne i den serie, som det eksisterende Nykredit-lån var udstedt i, til enhver tid kunne købes til den officielle kurs, ligesom der kunne indgås terminsforretning om køb af de nødvendige obligationer. Den officielle kurs for den pågældende obligationsserie var den 7. marts 98,5. Klageren besluttede sig for at undlade at kurssikre.
Omkring den 22. maj 1995 rettede klageren henvendelse til afdelingen med anmodning om, at indklagede købte obligationer til indfrielse af Nykredit-lånet. Indklagede var imidlertid ikke i stand til at købe de fornødne obligationer til en kurs under pari. Den 31. maj 1995 blev det nye pån hjemtaget.
Den 9. juni 1995 anmodede indklagede Nykredit om straksindfrielse af obligationslånet. Ved indfrielsesopgørelse af 13. juni 1995 indfriedes lånet til kurs 100. Restgælden var 400.668,44 kr. Ved indfrielsen betaltes differencerenter for perioden 19. juni - 1. oktober 1995 med 3.358,92 kr.
Ved skrivelse af 30. juni 1995 meddelte købers advokat indklagede, at det af køberne hos indklagede deponerede beløb kunne frigives til klagerens disposition.
Ved skrivelse dateret (fredag) den 14. juli 1995 og modtagetstemplet hos indklagedes afdeling den 19. sm. frigav Nykredit afdelingens indeståelse vedrørende ejerskiftelånet på 540.000 kr. Samme dag opgjorde indklagede klagerens omprioriteringskonto og udbetalte 200.660,67 kr. Af sagen fremgår, at pantebrevet vedrørende det indfriede Nykreditlån blev aflyst af tingbogen den 20. juni 1995.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 13.500 kr.
Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at man omkring den 20. marts 1995 i en anden sag kunne erhverve nominelt ca. 800.000 kr. obligationer i den omhandlede obligationsserie til kurs 98. Med tillæg af indklagedes omkostninger ved terminshandel på et kvart kurspoint er klagerens kurstab beregnet til 1 3/4 point af den indfriede obligationsgæld eller 7.011,69 kr. Indklagede har endvidere erkendt, at klagerens betaling af differencerenter kunne være begrænset ved opsigelse af det eksisterende lån til indfrielse pr. 30. juni 1995. Ved indfrielse af lånet den 31. maj 1995 ville differencerenterne i så fald have udgjort 1.001,67 kr., således at klageren har betalt 2.357,25 kr. for meget i differencerenter. Indklagede har godtgjort klageren i alt 9.400 kr. den 16. august 1995. Indklagede har herefter nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede allerede ved modtagelsen af sagen den 17. februar 1995 burde have oplyst, at obligationerne formentlig ikke kunne købes. Indklagede burde derfor have rådet til at kurssikre til den kurs, som ejendomsmægleren havde anvendt i provenuberegningen på 97,45. Denne kurs bør derfor frem for en kurs på 98 den 20. marts danne grundlag for beregningen af tabet. Indklagede bør yderligere godtgøre det fulde differencerentebeløb på ca. 3.500 kr. Endvidere kunne indklagede tidligere end sket have frigivet det hos indklagede deponerede beløb.
Indklagede har anført, at den kurs på 97,45, som ejendomsmægleren anvendte i sin provenuberegning, ikke var et realistisk udtryk for, hvad obligationerne kunne erhverves til i februar/marts 1994. Indklagede har ydet klageren erstatning svarende til, at en terminsforretning på basis af kurs 98 kunne være indgået. Indklagede finder i det hele, at klageren ved modtagelsen af beløbet på 9.400 kr. har fået fuld erstatning. Det bestrides, at det beløb, der var deponeret af køberne hos indklagede, kunne være frigivet på et tidligere tidspunkt end sket.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes medarbejder var i forbindelse med drøftelserne med klageren i februar/marts måned 1995 ikke opmærksom på, at obligationerne i den serie, i hvilken klagerens eksisterende lån var optaget, næppe kunne erhverves til en kurs svarende til den officielt noterede. Indklagede har oplyst, at man den 20. marts 1995 i en anden sag var i stand til at skaffe disse obligationer til kurs 98, og indklagede har betalt klageren erstatning i forhold hertil. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilkende klageren et større beløb.
Ejerskiftelånet blev hjemtaget den 31. maj 1995. Ankenævnet finder det derfor sagligt begrundet, at indklagede ved opgørelsen af erstatningsbeløbet vedrørende for meget betalte differencerenter har taget udgangspunkt i, at indfrielsen af det eksisterende lån ville ske på dette tidspunkt. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren yderligere differencerenter.
Med hensyn til frigivelsen af det beløb, som indestod på omprioriteringskontoen, finder Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere indklagedes ekspeditionstid.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.