Afgørelse

Indsigelse om at en gruppeforsikring var eller burde være tegnet som en krydslivsforsikring

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse over for Sydbank om, at en gruppeforsikring var eller burde være tegnet som en krydslivsforsikring.

Sagens omstændigheder

Af en mail fra Sydbank, der er fremlagt i sagen, fremgår, at klageren K og hendes nu afdøde ægtefælle M i 1995 fik etableret et fælles lån i banken.

Klageren tegnede den 29. maj 1997 en forsikring i et forsikringsselskab F. Af forsikringsblanketten fremgår:

"…

Gruppesikring

Med virkning fra forsikredes underskriftsdato ønskes gruppesikring tegnet med følgende forsikringsdækning gældende for både gruppelivsforsikring og ulykkesforsikring:

Forsikringssummen gælder for året 1997 og pristalsreguleres årligt …

…

Begunstigelse

En del af forsikringssummen – svarende til den til enhver tid værende gæld – er pantsat til Sydbank. Hvis den samlede forsikringssum er større end den pantsatte forsikringssum, udbetaler … [F] det overskydende beløb til "nærmeste pårørende".

…

Undertegnede har modtaget forsikringsbetingelserne, og er indforstået med pantsætningen og herunder bestemmelserne vedrørende begunstigelse.

…"

Af forsikringsselskab F’s brev af 21. juli 1997 til banken fremgår:

"GRUPPESIKRING SYDBANK
CPR-nr. … [klageren]

Vi kan oplyse, at kundens forsikring er antaget med virkning fra den 29. maj 1997.

…

Udbetaling ved dødsfald, engangsbeløb: 163.000,00 kr.

Maksimal udbetaling ved ulykkestilfælde: 163.000,00 kr.

Kunden er i dag orienteret pr. brev.

…"

Af en fremlagt årsudskrift for 1997 fremgår, at klageren og M var kunder i Sydbank og at parrets gæld på ca. 155.000 kr. var indberettet til skattemyndighederne.

Af et fremlagt gældsbrev fremgår, at parret i januar 2007 erkendte at skylde banken ca. 130.000 kr. og at der vedrørende "Sikkerhed" "henvises til særskilt … [F]-police."

Af klagerens advokat A’s brev af 2. november 2010 til forsikringsselskabet F fremgår:

"…

Vedr.: Boet efter … [M] … død d. 7. sept. 2010 …
- efterlevende ægtefælle … [K] …

Med henvisning til vedlagte bilag gøres det gældende, at der for afdøde … [M] er tegnet gruppelivsforsikring, som bedes udbetalt.

…"

Ved mail af 3. november 2010 meddelte F, at der ikke var tegnet gruppelivsforsikring på M’s liv - men kun på K.

I den følgende korrespondance henviste forsikringsselskabet advokaten til at rette henvendelse til banken, hvilket han gjorde ved brev af 4. april 2011. Advokaten gjorde gældende, at M var omfattet af gruppelivsforsikringen.

Af bankens brev af 4. maj 2011 til advokat A fremgår:

"…

Vi har på intet tidspunkt oplyst, at der skulle være tegnet gruppelivsforsikring på begge ægtefæller, hvilket der dog heller ikke ses at være belæg for at antage i de fremsendte bilag vedrørende det fælles lån.

Længstlevende ægtefælle … [K] og hendes far … fik efter at … [M] var gået bort på et møde oplyst, at vi i afdødes sikkerhedsdepot havde registreret en gruppelivsforsikring tilhørende afdøde. Det viste sig imidlertid at gruppelivsforsikringen var tegnet af længstlevende, hvilket … [K] straks blev informeret om.

Det beklages, at … [K] og hendes far … er blevet fejlinformeret under mødet, men banken ses ikke herved at have pådraget sig nogen form for erstatningsansvar.

…"

Parterne nåede i den følgende korrespondance ikke til enighed om forsikringen, herunder hvorvidt banken måtte have pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med tegningen heraf.

Parternes påstande

Den 9. juli 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale hende 213.000 kr. plus forrentning.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken fejlagtigt ikke har fået tegnet gruppelivsforsikringen for M.

Bankens argumentation holder ikke, idet det i hele situationen forekommer selvmodsigende, at der ikke skulle være tegnet forsikring på dem begge.

På oprettelsestidspunktet var der ikke noget som tilsagde, at forsikringen alene skulle tegnes på hende.

Hun har heller ikke vidst, at det kun var hende, som var forsikret.

Bankens medarbejdere var også af den "logiske" opfattelse, at der var tegnet forsikring på dem begge.

Lånet omfattede dem begge og derfor burde gruppelivsforsikringen også være tegnet på dem begge, hvilket de - og bankens personale - gik ud fra var tilfældet.

Det må derfor bestrides, at hun eller M har været vidende om de faktiske omstændigheder og det bestrides, at der skulle foreligge forældelse. Problemstillingen blev først opdaget i forbindelse med behandlingen af M’s dødsbo.

Med det skitserede forløb og dét, som fremgår af bilagene, må ovenstående fastholdes og banken have bevisbyrden.

Sydbank har blandt andet anført, at forsikringen er tegnet af klageren i 1997 og ikke oprettet som en krydslivsforsikring. Der er svaret "nej" i rubrikken herom. Det var således ikke meningen, at forsikringen tillige skulle være tegnet af M.

Klageren var bekendt med, at forsikringen ikke var tegnet som en krydslivsforsikring.

Hun har fra F modtaget bekræftelse på tegning af forsikringen, (jf. F’s brev af 21. juli 1997).

Banken har ikke forud for det møde med klageren og hendes far, som blev holdt kort efter, at M var gået bort, oplyst, at der skulle være tegnet gruppelivsforsikring for begge ægtefæller - hvilket der heller ikke ses at være belæg for at antage i de fremlagte bilag. Der ses heller ikke at være belæg for, at klageren skulle have en berettiget forventning herom.

Det har på intet tidspunkt været aftalt med banken, at der skulle tegnes gruppelivsforsikring for M.

Det bestrides, at det skulle bero på en "fejl" fra bankens side, at der ikke er tegnet en gruppelivsforsikring for M.

Det kan ikke lægges banken til last, at en sådan forsikring ikke er tegnet.

Det er hverken ulogisk eller usædvanligt, at der kun tegnes gruppelivsforsikring for den ene af låntagerne, da dette afhænger af den konkrete situation, herunder om der i forvejen er tegnet livsforsikring.

M havde tegnet livsforsikring i et andet forsikringsselskab.

Det bestrides, at banken har bevisbyrden for, at det skulle være aftalt eller burde være aftalt, at der skulle tegnes krydslivsforsikring.

Under mødet med klageren og hendes far blev det af banken ved opslag på skærmen konstateret, at der i afdødes sikkerhedsdepot var registret en gruppelivsforsikring hos forsikringsselskabet F. Banken oplyste dette til klageren og hendes far samt at banken ville retten henvendelse til F.

Klageren var umiddelbart ikke selv bekendt med den registrerede forsikring herunder om en sådan var tegnet af M.

Ved bankens henvendelse til F viste det sig, at forsikringen ikke var tegnet af M, hvilket klageren blev informeret om ca. en time efter mødets afslutning.

Det var klagerens forsikring, der fejlagtigt var blevet registreret i M’s depot. Forsikringen skulle rettelig have været registret i klagerens depot.

Banken har beklaget, at klageren og hendes far under mødet og i en time herefter havde opfattelsen af, at forsikringen kunne udbetales til klageren.

Klageren har ikke efter mødet kunnet nå et indrette sig i tillid til, at en sådan forsikring eksisterede.

Banken har ikke pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med, at klageren i et kort tidsrum var af den opfattelse, at M havde tegnet en gruppelivsforsikring i F.

Under alle omstændigheder er forholdet vedrørende den påståede manglende tegning af forsikring i 1997 forældet i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 1. For det tilfælde at forældelsesfristen måtte have været suspenderet, hvilket bestrides skulle være tilfældet, vil forholdet fortsat være forældet i medfør af den absolutte forældelsesfrist på 10 år i lovens § 3, stk. 3, nr. 3.

Klageren kan ikke have været uvidende om de faktiske omstændigheder, hvorfor forældelsesfristen ikke er suspenderet.

Den absolutte forældelsesfrist må regnes fra tidspunktet for tegningen af klagerens gruppelivsforsikring.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet bemærker, at klageren vidste eller burde vide, at den af hende tegnede forsikring ikke var en krydslivsforsikring og derfor ikke også omfattede M.

Ankenævnet finder ikke godtgjort, at Sydbank i relation til forsikringen har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.