Afgørelse

Krav om bortfald eller nedsættelse af gæld.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod hæftelsen for et lån, som er overgået til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 29. oktober 1993 blev klagerens og dennes dennes ægtefælles lån hos indklagedes Gentofte afdeling samlet til ét lån på 439.603,91 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.000 kr. Ydelserne forfaldt til betaling ultimo hver måned, og indklagede blev bemyndiget til at hæve forfaldne ydelser på klagerens lønkonto.

Den 19. november 1996 varslede indklagede en forhøjelse af renten på lånet, hvilket klageren gjorde indsigelse mod. Ved skrivelse af 4. februar 1997 erkendte indklagede, at der ikke var indtrådt omstændigheder, der kunne begrunde en forhøjelse af renten. Forhøjelsen ville derfor ikke blive gennemført.

I sommeren 1997 ophørte klageren med at betale ydelser på lånet. Sidste indbetaling fandt sted den 19. juni 1997.

Indklagede havde håndpant i et ejerpantebrev på 90.000 kr. i en ejerlejlighed, som klageren ejede.

Ved telefaxskrivelse af 22. august 1997 meddelte klageren, at lejligheden var solgt, og indklagede blev anmodet om at aflyse ejerpantebrevet mod betaling af 100.000 kr.

Ved skrivelse af s.d. accepterede indklagede at aflyse ejerpantebrevet mod nedbringelse af lånet med 100.000 kr. Med henblik på en vurdering af en efterfølgende afdragsordning anmodede indklagede om kopi af købsaftale, provenuberegning, skatteopgørelser og budgetter. Samtidig anmodede indklagede om betaling af restance på lånet opgjort til 14.520 kr. "idet Deres salg af lejlighed ikke er ensbetydende med henstand med betaling af låneydelse".

Den 18. september 1997 modtog indklagede en indbetaling på 100.000 kr. fra den ved handlen medvirkende ejendomsmægler, og indklagede kvitterede ejerpantebrevet til aflysning. Restgælden på lånet var efter indbetalingen 309.781,35 kr. ekskl. renter fra seneste rentetermin den 30. juni 1997.

Under henvisning til at restancen på lånet ikke var inddækket, opsagde indklagede ved skrivelse af 18. september 1997 lånet til fuld indfrielse.

Ved skrivelse af 24. september 1997 meddelte klageren og ægtefællen, at de endnu "ikke har et totalt overblik over provenuet, men at der minimum bliver yderligere 50.000 kr. til [indklagede], samt at vi formodentlig først er i stand til at betale af på afdragene ca. 15/11 1997".

Den 27. oktober 1997 blev sagen overgivet til indklagedes inkassoafdeling, som ved skrivelse af 5. november 1997 opfordrede klageren til at indfri restgælden opgjort til 322.916,88 kr. med tillæg af renter fra den 27. oktober 1997 eller rette henvendelse med henblik på etablering af en afviklingsaftale.

Ved skrivelse af 16. november 1997 gjorde klageren indsigelse imod renter og gebyrer, som var tilskrevet engagementet. Klageren beregnede, at han siden 1993 var blevet opkrævet 16.000 kr. for meget i renter og 10.100 kr. for meget i rykkergebyrer, og han kunne således alene anerkende en restgæld på 296.816 kr. Klageren anførte endvidere:

"Disse penge forventes afdraget på følgende måde:

· når de resterende pengene fra lejligheden kommer til udbetaling senest medio dec. 50.000 kr.

· Resten dvs. ca. 246.816 kr. afdrages med 4000 pr.md. startende fra 15/1 1998.

Hvilket giver en afdrags tid på ca. 8 år hvis I sætter renten til ca. 10%".

Ved skrivelse af 3. december 1997 accepterede inkassoafdelingen en afvikling med 4.000 kr. pr. måned første gang den 15. januar 1998. Gælden blev fortsat opgjort til 322.916,88 kr. pr. 27. oktober 1997, idet klageren for så vidt angik spørgsmålet om for meget betalte renter og gebyrer blev henvist til Gentofte afdeling. Renten var diskontoen plus 5%, pt. 8,5% p.a. Indklagede stillede krav om fremsendelse af dokumentation for salget af lejligheden i form af kopi af provenuberegning, salgsopstilling samt købsaftale, ligesom klageren blev anmodet om at oplyse, hvornår restprovenuet fra lejligheden forventedes indbetalt. Skrivelsen var vedlagt et frivilligt forlig, som klageren undlod at underskrive.

Ved skrivelse af 10. december 1997 til inkassoafdelingen anførte klageren følgende:

"Under henvisning til Deres brev af 3. december 1997 har jeg følgende kommentarer

1. Jeg indbetaler 6000 kr. Torsdag d. 11/12 1997

2. Jeg betaler herefter minimum 4000 kr. Pr.md. Hver d. 15.

3. Renten er gældende diskonto + 5% pt. 8.5

4. Jeg vil derimod ikke levere provenuberegning da salget af min lejlighed kun vedrøre min kone og undertegnede.

5. Med hensyn til de for meget opkrævede gebyrer, betragter jeg [indklagede] som en samlet enhed og har derfor ingen intention om at tage kontakt til Gentofte afdelingen, da jeg som jeg allerede har skrevet, ikke mener at de pågældende bogholdere i afdelingen besidder en tilstrækkelig stor åndskapacitet til at kunne forstå selv enstavelsesord."

Den 17. december 1997 indbetalte klageren 6.000 kr.

I 1998 indbetalte klageren i alt 46.000 kr., og i 1999 blev der indbetalt i alt 8.000 kr.

I september 1999 overgav indklagede sagen til retslig inkasso ved advokat.

Den 3. januar 2000 blev der registreret en indbetaling på 25.000 kr. Ifølge indklagedes bogføring udgjorde gælden herefter 269.025,79 kr.

I foråret 2000 tilbød klageren at betale 75.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet, hvilket indklagede afslog.

Parternes påstande.

Den 9. oktober 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at eftergive gælden, subsidiært nedsætte gælden med 60-70.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han afslog at underskrive gældsbrevet, som indklagede fremsendte ved skrivelsen af 3.december 1997, idet han ikke kunne acceptere gældens størrelse. Da indklagede ikke ville acceptere de 5 punkter, som blev anført i hans skrivelse af 10. december 1997, foreligger der ingen aftale. Fremsendelsen den 3. december 1997 af det nye gældsbrev til afløsning af det gamle er udtryk for, at det gamle ikke er gyldigt mere, jf. normal praksis inden for almindelig handel. Der forligger således ikke noget juridisk gyldigt dokument for det af indklagede postulerede gældsforhold og dermed ikke nogen kontrakt, som han skal overholde.

Siden 1988 har indklagede belastet hans konti med renter og gebyrer i urimelig grad. Gebyrerne var hovedsageligt rykkergebyrer som følge af overtræk på lønkontoen. Overtrækkene opstod løbende, idet indklagede indkodede et automatisk træk fra lønkontoen til hans lån, få dage før der indgik løn. Dette stod på i mere end 5 år, selv om han gentagne gange protesterede herover. Overtræksgebyrerne blev således opkrævet, selv om han betalte, hvad han skulle. Gentofte afdeling fastholdt til stadighed, at man ikke kunne ændre trækdatoerne, hvilket ikke er sandt. Såfremt betalingsdatoen var blevet flyttet blot 2 dage, var der aldrig blevet tilskrevet gebyrer.

En enkelt gang er han blevet pålagt gebyr på 3.000 kr. med begrundelsen "tidsrøver".

Renten på hans lån blev forhøjet med 3-5%, fordi indklagede betragtede engagementet som usikkert. En del af denne forhøjelse bortfaldt dog, idet han klagede til indklagedes direktion.

Han oplevede gang på gang, at det var vanskeligt at trænge igennem til medarbejderne i Gentofte afdelingen, som afslog en dialog med henblik på at finde en fornuftig ordning.

Baggrunden for, at han stoppede indbetalingerne i sommeren 1997, var indklagedes fortsatte krav om dokumentation for hans private økonomi, provenuberegninger m.v. Kravene blev fremsat, selv om indklagede fik udbetalt 100.000 kr. på grundlag af pantebrevet på 90.000 kr. Indklagede havde tvunget ham til at underskrive pantebrevet, da han købte lejligheden. Ved at stoppe betalingerne opnåede han at komme i dialog med hovedsædet frem for Gentofte afdelingen. Skrivelsen af 24. september 1997 havde alene til formål at give ham fred, således at han kunne ordne salget og betale øvrige kreditorer. Herved fik han den manøvremulighed, som indklagede nægtede at give ham.

Indklagede burde have accepteret hans tilbud om betaling af 75.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet. Indklagede modtog i forbindelse med tilbuddet de oplysninger om hans økonomi, som man udbad sig.

Indklagede bør i hvert fald nedsætte gælden med et beløb svarende til de uberettiget opkrævede gebyrer og renter, i alt mindst 60.000 kr.

Indklagede har anført, at lånet blev opsagt den 18. september 1997, idet klageren ikke inddækkede restancerne og fremkom med oplysninger vedrørende det forventede provenu fra ejendomssalget. På grund af den misligholdte afvikling i 1999 overgik sagen til retslig inkasso ved advokat. Kravet, der støttes på gældsbrevet på oprindelig 439.603,91 kr., er korrekt opgjort.

Klagerens indsigelser om gebyrer og renter relaterer sig til tiden forud for 1993, og det er ikke muligt nu at fremkomme med en redegørelse herom. Et eventuelt krav må endvidere anses for forældet.

Man har stadig ikke modtaget en endelig opgørelse af provenuet fra salget af lejligheden, ligesom det forventede ekstraprovenu ikke er blevet indbetalt.

Man er hverken forpligtet til at eftergive gælden eller til at acceptere akkordtilbuddet. En eventuel akkordaftale beror på en konkret vurdering af klagerens nuværende og fremtidige betalingsevne, der forudsætter, at klageren udleverer relevant dokumentation til brug herfor.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har beregnet sig højere renter end berettiget af klagerens gæld i henhold til gældsbrevet af 29. oktober 1993. Det bemærkes herved, at indklagede ved skrivelsen af 4. februar 1997 frafaldt en varslet renteforhøjelse, og at indklagede ved skrivelsen af 3. december 1997 nedsatte renten til diskontoen + 5%.

Ankenævnet finder, at klageren må være afskåret fra nu at gøre indsigelse mod rykkergebyrer og andre gebyrer, som var blevet opkrævet forud for oprettelsen af samlelånet på 439.603,91 kr. den 29. oktober 1993. Af gældsbrevet vedrørende dette lån fremgår, at ydelserne forfaldt til betaling ultimo måneden, og at ydelserne skulle hæves på klagerens lønkonto. Indklagede har derfor som udgangspunkt været berettiget til at beregne sig gebyr i forbindelse med overtræk på klagerens lønkonto, som opstod, fordi der på forfaldstidspunktet ikke stod tilstrækkelige midler på lønkontoen. Klageren har ikke i øvrigt redegjort for sine indsigelser vedrørende de opkrævede gebyrer eller fremlagt kontoudtog, hvoraf gebyrernes antal og størrelse fremgår. Som sagen herefter foreligger oplyst, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at indklagede har opkrævet gebyrer i videre omfang end berettiget.

Indklagedes krav på betaling af restgælden i henhold til gældsbrevet af 29. oktober 1993 er ikke bortfaldet som følge af, at klageren undlod at underskrive det frivillige forlig, som blev fremsendt ved indklagedes skrivelse af 3. december 1997.

Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en akkordordning.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.