Håndpantsatte aktier, kurs.
| Sagsnummer: | 284/1992 |
| Dato: | 16-12-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Pant - realisation
|
| Ledetekst: | Håndpantsatte aktier, kurs. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I februar 1985 ydede indklagedes Frederiksberg afdeling klageren et lån på 21.400 kr. Ifølge gældsbrevet vedrørende lånet forfaldt dette til betaling den 31. december 1991. Lånet var afdragsfrit i tre år, således at lånet skulle afvikles med 20% årligt, første gang den 31. december 1987. Renten skulle tilskrives og betales helårligt hver den 31. december. Til sikkerhed for lånet håndpantsattes nominelt 20.000 kr. aktier i DIFKO Shipping. Ifølge gældsbrevet var indklagede i tilfælde af misligholdelse berettiget til at realisere de håndpantsatte aktier.
Klageren misligholdt ved udgangen af 1986 lånet, idet der ikke betaltes renter. Der foregik herefter en korrespondance mellem klageren og afdelingen om eventuelt salg af aktierne, hvilket klageren modsatte sig.
Ved skrivelse af 13. september 1989 orienterede klagerens advokat om, at klageren søgte en frivillig gældsordning med sine kreditorer. Indklagede opgjorde i denne forbindelse sit krav til netto 9.756,90 kr., idet lånets restgæld var 31.556,90 kr. med fradrag af aktierne til en kursværdi af 21.800 kr. Den frivillige gældsordning med klagerens kreditorer kom ikke i stand.
Ved skrivelse af 11. april 1990 foreslog indklagede klageren, at aktierne blev solgt til nedbringelse af lånet. Lånets restgæld var da ca. 33.000 kr. Aktierne stod da i kurs 230. Klageren afslog dette med henvisning til, at han forventede en betydelig kursstigning på aktierne.
Ved skrivelse af 23. april 1990 til klageren oplyste indklagede, at lånets restance var 24.419,54 kr., og såfremt dette beløb ikke var betalt senest den 30. april 1990, ville lånet blive opsagt til fuld indfrielse. Klageren meddelte derpå ved skrivelse af 24. april 1990, at han var indforstået med, at aktierne blev solgt til minimum kurs 250.
Ved skrivelse af 22. maj 1990 opsagde indklagede lånet til fuld indfrielse pr. 29. maj 1990. Indklagede meddelte samtidig, at såfremt indfrielse ikke skete senest nævnte dato, ville de deponerede aktier blive solgt.
Den 31. maj 1990 afhændede indklagede aktierne til kurs 232 med et nettoprovenu på 45.472 kr. Ved skrivelse af 11. juni 1990 protesterede klageren over realisationen, idet denne var sket til en kurs under 250, ligesom det ikke havde været nødvendigt at realisere alle aktier for at indfri klagerens lån. Indklagede besvarede henvendelsen med henvisning til, at lånet var opsagt som følge af misligholdelse, og oplyste, at lånet var indfriet med 35.907,09 kr., hvorfor et overskydende beløb på 9.564,91 kr. fremsendtes til klageren.
Klageren rettede herefter via sin advokat henvendelse til indklagede med krav om erstatning i anledning af salget.
Indklagede besvarede advokatens henvendelse i skrivelse af 18. juli 1990 og tilkendegav, at det havde tilstrækkeligt alene at sælge nominelt 16.000 kr. aktier. Med henvisning hertil godtgjorde indklagede klageren differencen mellem kurs 232 og 250 af nominelt 4.000 kr. eller 720 kr., som herefter afregnedes til klageren.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 7.028 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at aktierne blev afhændet umiddelbart op til Pinse. Første børsdag efter Pinse blev aktierne handlet til 272-274. Ved en gennemsnitskurs på 262,5 kr. ville dette indbringe 52.500 kr. Med fradrag af lånets restgæld på 35.907,91 kr. samt det allerede udbetalte beløb på 9.592,91 kr. fremkommer klagerens krav på 7.028 kr. Klageren havde givet indklagede fuldmagt til sælge aktierne til kurs 250 eller derover, men aktierne er desuagtet solgt til kurs 232.
Hertil kommer, at det var unødvendigt for indklagede at afhænde den samlede aktiepost, idet alene et salg af en mindre del af aktierne havde været nødvendigt for at indfri indklagedes tilgodehavende. For så vidt angår den overskydende del af aktierne har indklagede handlet i modstrid med klagerens limit.
Indklagede har anført, at indklagede efter opsigelsen af lånet, som var misligholdt, var berettiget til at bortsælge de omhandlede aktier. Da det alene var tilstrækkeligt at bortsælge nominelt 16.000 kr. aktier, har indklagede godtgjort klageren differencen mellem kurs 232 og 250 for så vidt angår de overskydende 4.000 kr. aktier.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede anmodede ved skrivelsen af 23. april 1990 klageren om at indbetale restancen på klagerens lån med oplysning om, at indbetaling skulle ske senest den 30. april, idet lånet i modsat fald ville blive opsagt til fuld indfrielse. Indklagede opsagde herefter lånet ved skrivelse af 22. maj 1990 til fuld indfrielse den 29. maj 1990. Da klageren ikke havde betalt lånets restgæld denne dag, finder Ankenævnet, at indklagede var berettiget til at skride til realisation af den stillede sikkerhed, uanset at klageren havde meddelt, at aktierne kun måtte sælges til kurs 250 eller derover. Indklagede var imidlertid ikke berettiget til, som også efterfølgende erkendt af indklagede, at bortsælge alle aktier, da det alene var fornødent at realisere en del af dem for at inddække lånet. Indklagede har i denne forbindelse godtgjort klageren differencen mellem den realiserede kurs 232 og den limiterede kurs på 250. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at give klageren medhold i den nedlagte påstand.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.