Indfrielse af misligholdt lån ved debitors død med beløb fra pantsat forsikring. Spørgsmål om forældelse og beregning af renter i en situation, hvor afdrag har været afskrevet på hovedstolen.
| Sagsnummer: | 287/2005 |
| Dato: | 06-12-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Bent Olufsen. |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Udlån - indfrielse |
| Ledetekst: | Indfrielse af misligholdt lån ved debitors død med beløb fra pantsat forsikring. Spørgsmål om forældelse og beregning af renter i en situation, hvor afdrag har været afskrevet på hovedstolen. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører opgørelsen af et misligholdt lån.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 17. september 1984 ydede et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede, klagerens dalevende ægtefælle M et lån på 60.000 kr. Ved påtegning på gældsbrevet påtog klageren sig selvskyldnerkaution. Ved tillæg til gældsbrevet af 15. marts og 25. oktober 1985 blev lånet forhøjet senest med 20.000 kr. til 74.955,52 kr. Ved begge forhøjelser underskrev klageren som kautionist.
Ved håndpantsætningserklæring underskrevet af klageren og M den 14. maj 1987 fik indklagede håndpant i to livsforsikringspolicer til sikkerhed for enhver forpligtelse, som M havde eller måtte få over for indklagede. I samme forbindelse underskrev M panthaverdeklaration vedrørende den ene af forsikringerne.
Ved gældsbrev af 21. marts 1988 blev M's lån forhøjet med 50.000 kr. til 100.295,62 kr. Af gældsbrevet fremgår, at klageren indtrådte som meddebitor. Lånet skulle afvikles med 2.800 kr. månedligt.
Indklagede har anført, at lånet i 1990 blev misligholdt, hvorefter det overgik til indklagedes afdeling for nødlidende engagementer.
Indklagede har fremlagt en udskrift fra indklagedes system vedrørende "dubiøse debitorer" indeholdende "startoplysninger". Heraf fremgår:
" | OPRETTET: 08.09.1997 | |
OPRINDELIGT ENGAGEMENT.…..: | 63.659,66 | … |
… | ||
DEBETKUNDE I BANKEN FRA ÅR..: | 1983 | |
DATO FOR EVT. RENTESTOP……: | 06.04.1990 | |
… | ||
MODTAGELSESDATO I KREDIT….: | 06.04.1990 | " |
Indklagede har anført, at beløbet 63.659,66 kr. angiver engagementets størrelse, da det overgik til afdelingen for nødlidende engagementer. Datoen 8. september 1997 er det tidspunkt, hvor kunden blev oprettet i den pågældende database, hvilket skete i forbindelse med samkøring af systemer; datoen er en intern oplysning.
Klageren har oplyst, at hun og M blev separeret i 1995; separationen varede i ca. 5 år.
Indklagede har fremlagt årsopgørelser for årene 1992-2004, hvoraf lånet fremgår:
Pr. den 31. december 1992 | -39.847,46 kr. |
Pr. den 31. december 1993 | -39.347,46 kr. |
Pr. den 31. december 1994 | -39.347,46 kr. |
Pr. den 31. december 1995 | -38.347,46 kr. |
Pr. den 31. december 1996 | -32.347,46 kr. |
Pr. den 31. december 1997 | -26.347,46 kr. |
Pr. den 31. december 1998 | -20.347,46 kr. |
Pr. den 31. december 1999 | -14.347,46 kr. |
Pr. den 31. december 2000 | -8.347,46 kr. |
Pr. den 31. december 2001 | -2.347,46 kr. |
Pr. den 31. december 2002 | -48.438,60 kr. |
Pr. den 31. december 2003 | -42.938,60 kr. |
Pr. den 31. december 2004 | -36.938,60 kr. |
Indklagede har anført, at baggrunden for, at saldoen blev forøget i 2002, var, at hovedstolen pr. 11. juni 2002 var afviklet. Indklagedes edb-system viste da, at der var påløbet 52.091,14 kr. i rente, som herefter blev tilskrevet, hvilket skete efter telefonisk aftale med M. Rentebeløbet blev samtidig indberettet til skattemyndighederne for klageren og M.
Den 16. juli 2005 døde M. Indklagede har oplyst, at gælden på det tidspunkt var nedbragt til 34.438,60 kr.
Ved skrivelse af 28. juli 2005 orienterede Danica Pension klageren om, at en pensionsordning tilhørende M ville komme til udbetaling med et beløb på 55.174 kr.
Ved skrivelse af 5. september 2005 meddelte Danica Pension klageren, at der af forsikringsbeløbet var udbetalt 33.438,60 kr. til indklagede som panthaver.
Klageren har anført, at hun kontaktede indklagedes kreditafdeling, da hun var uforstående over for, at en del af forsikringen var udbetalt til indklagede. En navngiven medarbejder gav tilsagn om, at hun kunne få beløbet tilbage, således at afviklingsaftalen med 500 kr. månedligt kunne fortsætte. Hun anmodede om det originale gældsbrev, da hun ikke kunne forstå, at der fortsat var en restgæld på 34.000 kr. på indfrielsestidspunktet. Medarbejderen oplyste, at gældsbrevet var bortkommet, og at han forstod hende, som om hun ikke ville betale. Dette afviste hun og angav, at hun blot ønskede at se gældsbrevet, samt hvad der var betalt i renter. Medarbejderen meddelte yderligere, at hvis hun skulle have det fra Danica modtagne beløb udbetalt, skulle hun underskrive et nyt gældsbrev, hvilket hun nægtede. Indklagede har anført, at medarbejderen under telefonsamtalen ikke var afvisende over for at udbetale beløbet til klageren som et nyt lån, men at han fik den opfattelse, at klageren ikke var indstillet på at tilbagebetale et sådant lån.
Ved skrivelse af 15. september 2005 til indklagede anmodede klageren med henvisning til parternes mundtlige aftale om, at indklagede returnerede 33.438 kr. Klageren anmodede samtidig om at få de originale lånepapirer tilsendt samt oplysning om betalte renter.
Klageren rettede herefter telefonisk henvendelse til indklagedes juridiske afdeling. Klageren har fremlagt en afskrift af samtalen, som klageren optog på bånd. Indklagede bestrider referatet.
Ved skrivelse af 14. oktober 2005 oplyste indklagede, at lånet indtil indfrielsen var blevet forrentet med indklagedes højeste almindelige udlånsrente p.t. 13,75 % p.a. Indklagede fastholdt, at en udbetaling af 33.438 kr. forudsatte, at klageren underskrev nyt lånedokument.
Den 26. oktober 2005 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Den 1. marts 2006 betalte indklagede 3.996 kr. til klageren. Indklagede henviste til, at fem års rente af gælden pr. 11. juni 2002 kunne opgøres til 48.095 kr., men at der på dette tidspunkt var tilskrevet gælden 52.091,14 kr. Indklagede havde derfor besluttet at godtgøre klageren differencen.
Ved skrivelse af 31. juli 2006 oplyste indklagede over for Ankenævnet, at det var lykkedes at finde de originale lånedokumenter fra 1984 og 1988 tillige med håndpantsætningserklæringen fra 1987.
Ved skrivelse af 10. november 2006 godtgjorde indklagede klageren 29.255,09 kr. Indklagede har oplyst, at baggrunden herfor var, at der ved en beklagelig fejl var opkrævet for meget rente. På grundlag af lånets hovedstol pr. 1. juli 1997, 28.847,46 kr. kunne fem års rente beregnes til 18.839,91 kr. Herved var anvendt en gennemsnitlig rente på 13,75 % svarende til indklagedes højeste udlånsrentesats; rentetilskrivningen var beregnet kvartalsvis. Beløbet 29.255,09 kr. udgør differencen mellem 48.095 kr. og 18.839,91 kr.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 33.438 kr. "kvit og frit", det vil sige uden at hun herefter er indklagede noget beløb skyldig.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun er uforstående over for, at indklagede lod restgælden indfri i forbindelse med M's død, idet gælden var afviklet i overensstemmelse med det aftalte med 500 kr. månedligt.
Hun bestrider, at der efter 20 års afvikling af gælden kunne restere et beløb på 34.000 kr. ved M's død.
Hun kontaktede indklagede, som gav tilsagn om, at hun kunne få tilbagebetalt det beløb, som indklagede havde modtaget fra forsikringsselskabet, således at afviklingsaftalen kunne fortsætte.
Da hun undrede sig over, at der fortsat var en restgæld på 34.000 kr., bad hun om at få tilsendt det originale gældsbrev. Indklagedes medarbejder opfattede det imidlertid uberettiget, som om hun ikke havde til hensigt at betale. Hun ønskede også oplyst, hvad der var betalt i renter.
Hun bestrider at have modtaget årsopgørelser i alle årene. Hun kan af de fremlagte årsopgørelser se, at disse er sendt til adresser, hvor hun aldrig har haft bopæl.
Under telefonsamtalen med indklagedes juridiske afdeling, som hun optog på bånd, gav indklagede tilsagn om, at hun kunne få tilbagebetalt det beløb, som indklagede havde modtaget fra forsikringsselskabet. Hun er uforstående over for, at indklagede bestrider hendes afskrift af båndet. Indklagede er velkommen til at høre det originale bånd.
Hun er under sagen kommet i tvivl om, hvorvidt beløbet på 48.095 kr., som indklagede har beregnet som fem års rente, er korrekt, og dette er baggrunden for, at hun nu kræver beløbet på 33.438 kr. udbetalt "kvit og frit".
Hun har foreløbig fundet 116 girokort vedrørende indbetaling af 500 kr. foretaget af M. Hun har opfordret indklagede til at oplyse, hvad der er blevet betalt tilbage i 1987-1990, men dette har indklagede undladt.
Hun har ikke bestridt at have underskrevet nogen dokumenter, men har blot ønsket oplysning om, hvad hun skrev under på og hvornår, hvad hun anser for rimeligt.
Indklagede har anført, at klageren og M i forbindelse med låneforhøjelsen i marts 1988 påtog sig solidarisk hæftelse for lånet, hvis hovedstol efter forhøjelsen var 100.295,62 kr.
I forbindelse med at lånet blev misligholdt, stoppede den automatiske rentetilskrivning, idet indklagede har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at rentenulstille nødlidende engagementer. Dette medfører dog ikke, at indklagede fraskriver sig retten til at kræve et tilgodehavende forrentet.
Gælden blev afviklet med 500 kr. månedligt, som blev afskrevet på lånets hovedstol. Hovedstolen var afviklet pr. 11. juni 2002, hvorefter der resterede ikke-tilskrevne renter. Man beregnede renterne til 52.091,14 kr., som blev tilskrevet kontoen efter telefonisk aftale med M. Klageren og dennes ægtefælle har ved deres efterfølgende betaling af rentetilgodehavendet anerkendt, at der skulle betales rente jf. § 2, stk. 2, i forældelsesloven af 1908.
Af fremlagte kontoudtog for lånet fremgik, at saldoen på lånet pr. 5. juli 2005 var 33.438 kr. Indklagede mente således at have et tilgodehavende på dette beløb hos klageren og M. Til sikkerhed havde indklagede pant i pensionsordningen hos Danica og modtog derfor delvis forsikringssummen til indfrielse af lånet.
Efter M's død rettede klageren henvendelse med anmodning om at få udbetalt beløbet på 33.438 kr. Indklagede var ikke afvisende, men fik den opfattelse, at klageren bestred at hæfte for gælden. En udbetaling af beløbet ville forudsætte, at klageren underskrev nyt lånedokument. Klageren udviste i den forbindelse manglende betalingsvilje, hvilket også dokumenteres af klagerens påstand under sagen om at få udbetalt 33.438 kr. kvit og frit.
Under sagens forberedelse er rentebeløbet pr. 11. juni 2002 blevet korrigeret til 18.939,91 kr., hvorfor man har godtgjort klageren differencen på i alt 33.251,09 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren underskrev den 21. marts 1988 gældsbrev, hvorefter det lån, som klageren hidtil havde været kautionist for, og for hvilket M havde stillet sikkerhed med en livsforsikringspolice, blev forhøjet med 50.000 kr. til 100.295, 62 kr.
Lånet blev efterfølgende misligholdt, og der blev herefter etableret en afviklingsordning, hvorefter M fra omkring 1994 afviklede gælden med 500 månedligt svarende til 6.000 kr. årligt. Indklagede, der havde sat lånets automatiske rentetilskrivning i bero i 1990, afskrev de modtagne beløb på lånets hovedstol, hvilket indklagede må anses for bundet af. Hovedstolen var herefter afviklet i juni 2002. På dette tidspunkt tilskrev indklagede et rentebeløb på 52.091,14 kr.
Indklagede har under sagens forberedelse erkendt, at det beregnede rentebeløb på 52.091,14 kr. var fejlagtigt, idet beløbet skulle have været 18.839,91 kr. Indklagede har som følge heraf godtgjort klageren 3.996 kr. og 29.255,09 kr. eller i alt 33.251,09 kr.
Ankenævnet finder, at der ved indklagedes seneste beregning af rentebeløbet på korrekt måde er taget hensyn til, at afdragene indtil juni 2002 blev afskrevet på hovedstolen, og til den 5-årige forældelse af renter efter forældelsesloven af 1908.
Det må lægges til grund, at indklagede havde pant i den omhandlede livsforsikringspolice, og der er efter det anførte ikke grundlag for at pålægge indklagede at betale yderligere til klageren.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.