Sagsnummer: | 188/2000 |
Dato: | 22-11-2000 |
Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
Klageemne: | Værdipapirer - køb, salg, rådgivning Fuldmagt - øvrige spørgsmål |
Ledetekst: | Klage over ekspedition af fuldmægtigs ordre vedrørende depot m.v. |
Indklagede: | |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes ekspedition af forskellige købs- og salgsordrer vedrørende et depot hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1918, har et engagementet med indklagedes Thisted afdeling bestående af et værdipapirdepot samt to indlånskonti.
Klageren har den 8. juni 1998 underskrevet fuldmagt, hvorefter klagerens datter har fuldmagt til at disponere over de to indlånskonti samt depotet.. Af sagen fremgår, at klageren samme dag har underskrevet generalfuldmagt til sin datter.
Klagen er indgivet af EH, til hvem klagerens datter har givet fuldmagt til at repræsentere sig i forbindelse med klagen.
Indklagede har anført, at der har udviklet sig den praksis ved behandlingen af engagementet, at afdelingen modtager instruks fra EH, typisk pr. telefon, idet klagerens datter så er kommet til telefonen og har bekræftet de enkelte dispositioner.
Klagen vedrører følgende punkter:
I
Den 3. april 2000 om formiddagen rettede EH telefonisk henvendelse til indklagedes Thisted afdeling, idet EH ønskede at tale med indklagedes medarbejder JN.
EH har anført, at han fik oplyst, at JN var optaget, hvorfor han anmodede om, at JN ringede tilbage. Han oplyste endvidere, at det vedrørte handel med værdipapirer. Først over middag ringede JN tilbage. Indklagede har anført, at EH ikke oplyste, at der skulle handles værdipapirer.
EH afgav ordre om salg af 614 stk. BankInvest IT-aktier. Indklagede gennemførte handlen som en strakshandel til kurs 425,80 med valør 6. april 2000.
Den 10. april 2000 udbetaltes et udbytte på 60,75 kr. for hver BankInvest IT-aktie. Som følge af salget oppebar klageren ikke udbyttet.
Indklagede har oplyst, at de pågældende aktier var erhvervet af klageren den 30. juni 1998.
II
Den 3. april 2000 afgav EH ordre om klagerens køb af 165 stk. Damgaard aktier. Købet skete til kurs 630 pr. aktie.
Klageren har anført, at åbningskursen den 3. april 2000 var 625.
Indklagede har anført, at købet blev foretaget som en strakshandel, idet EH gav udtryk for, at han ville handle, og at han afventede kursen pr. telefon.
III
Den 4. april 2000 afgav EH ordre om klagerens køb af 59 stk. Ericsson aktier. Købet skete til kurs 742 SEK pr. aktie.
EH har anført, at åbningskursen denne dag var 715 SEK.
Indklagede har anført, EH ønskede, at handlen skulle gennemføres over den svenske børs som følge af lavere kurtagesats. Man undersøgte, om dette var muligt, hvilket ikke var tilfældet. I overensstemmelse med det med EH aftalte gennemførtes købet herefter som en strakshandel.
IV
Klageren har hos indklagede en DanskeIndlånskonto og en lønkonto.
EH har anført, at der består en aftale med indklagede, hvorefter indklagede skal overvåge lønkontoen med henblik på at overføre beløb over 15.000 kr. til DanskeIndlånskontoen. Alligevel stod der ca. 55.000 kr. på kontoen den 13. april 2000.
Indklagede har anført, at det er korrekt, at DanskeIndlånskontoen er oprettet med henblik på at overføre overskydende midler fra lønkontoen, men bestrider, at der er indgået en aftale som anført af EH.
V
I forbindelse med udstedelsen af en check for klageren den 13. april 2000 opkrævede indklagede et checkgebyr på 30 kr. Endvidere opkrævede indklagede 25 kr. i forbindelse med udlevering af en sparebøsse til EH.
VI
Den 2. juni 2000 rettede EH henvendelse til indklagede, idet EH med klagerens datters accept afgav bestilling på 5.700 stk. aktier i Telia ved en emission i selskabet. Såfremt ordren blev gennemført til den forventede tegningskurs, ville der ikke være dækning for afregningsbeløbet på klagerens konto.
Klageren blev tildelt 900 aktier i Telia, som indklagede afregnede ved nota af 14. juni 2000. Afregningsbeløbet udgjorde i danske kr. 69.616,65 kr., som den 16. s.m. blev hævet på klagerens DanskeIndlånskonto, hvorved denne gik i overtræk med ca. 51.000 kr. Overtrækket blev udlignet den 26. s.m. ved salg af Damgaard aktier for ca. 58.000 kr.
Pr. 30. juni 2000 blev der på DanskeIndlånskontoen hævet 281,12 kr. i overtræksrente.
Klageren har anført, at den af indklagede opkrævede overtræksrente på 20% p.a. er urimelig i betragtning af, at indlånsrenten er 1/8% p.a.
Indklagede har anført, at EH var klar over, at købet af Telia aktierne ville medføre overtræk på klagerens konto, og at indklagede derfor er berettiget til at beregne sig sin sædvanlige overtræksrente.
VII
Den 26. juni 2000 afgav EH ordre om klagerens køb af 400 stk. aktier i William Demant Holding.
Indklagede afregnede købet til kurs 248 svarende til udbudsprisen i Københavns Fondsbørs handelssystem. På købstidspunktet var "salg/bud" kursen 240.
Parternes påstande.
Klageren ved dennes datter repræsenteret ved EH har den 8. maj 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på i alt 30.638,50 kr., herunder et kurtagebeløb på 2.643 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
EH har anført, at han den 3. april 2000 ringede kl. 8.30, 8.40 og 8.50, men JN sad i møde, og han blev ikke stillet om til en anden medarbejder, hvilket er sædvanligt i andre pengeinstitutter. Først kl. 10 kom han i kontakt med JN, som lovede at ringe tilbage, hvilket dog ikke skete.
Da han afgav ordre om salg af BankInvest IT, blev han ikke informeret om, at der den 10. s.m. ville blive udbetalt udbytte med 60,75 kr. Havde han vidst dette, ville han ikke have afgivet salgsordre.
Dette medførte et tab på 60,75 kr. pr. aktie eller i alt 37.300,50 kr. Fratrukket udbytteskat var nettotabet 27.975,50 kr.
Købet af Damgaard aktierne den 3. april og LM Ericsson aktierne den 4. april 2000 skete på grund af smøleri til en dårlig kurs, som medførte et tab.
Han og klagerens datter har flere gange over for JN givet udtryk for, at der skal stå ca. 15.000 kr. på klagerens lønkonto, således at overskydende beløb overføres til klagerens anden konto. Indklagede har tilsidesat denne aftale.
Han finder det under hensyn til kundeforholdet urimeligt, at indklagede krævede gebyr på 30 kr. ved udstedelse af en check på 2.000 kr. samt 25 kr. for en sparebøsse, som skulle gives til et barn.
I forbindelse med købet af Telia aktierne, som medførte et midlertidigt overtræk, krævede indklagede en overtræksrente på 20 %, som han finder urimelig henset til kontoens lave forrentning.
Han finder afregningen af William Demant papirerne skulle være sket til kurs 240.
Indklagede har vedrørende salget af BankInvest IT-aktierne anført, at det ikke er et sædvanligt led ved ekspedition af en aktiehandel at oplyse nærmere om et forventet udbytte. Oplysninger om udbytte er offentligt tilgængelige. Hertil kommer, at udbyttet afspejles i kursen, og klageren har således ikke lidt tab i denne forbindelse. Klageren havde ejet aktierne i mindre end tre år, og ville ikke have været stillet skattemæssigt anderledes, hvis salget var sket efter den 10. april 2000.
Købet af Damgaard aktier blev gennemført efter EH's instruks som en strakshandel. Tilsvarende gælder for købet af Ericsson aktierne.
Det bestrides, at der var indgået aftale om, at klagerens lønkonto skulle overvåges, således at der højst måtte indestå 15.000 kr., og at overskydende midler skulle overføres til klagerens anden konto.
Checkgebyret på 30 kr. er indklagedes sædvanlige gebyr. Dette blev klagerens datter og EH gjort bekendt med i forbindelse med checkens udstedelse.
Gebyret på 25 kr. for sparebøssen blev beregnet, da en sparebøsse sædvanligvis kun udleveres til indklagedes sparebøssekunder. Der blev ikke ved den pågældende lejlighed givet udtryk for, at sparebøssen skulle anvendes som gave til et barn, i hvilket tilfælde man ville have udvist sædvanlig konduite.
Ved afgivelsen af tegningsordren på Telia aktierne indvilgede man i, at salg fra depotet kunne vente, indtil der var klarhed over tildelingen af aktier i Telia. Selv om der ikke var fokuseret på størrelsen af rentesatsen for overtræk, måtte EH på klagerens vegne anses for at acceptere beregning af overtræksrente efter indklagedes sædvanlige vilkår og satser. Indklagedes sats for overtræk var fra 3. april 2000 19,25% og fra 15. juni 2000 20%.
Med hensyn til købet af aktierne i William Demant Holding svarer afregningskursen til Københavns Fondsbørs pris "køb/udbud". Forskellen mellem kurserne "salg/bud" og "køb/udbud" viser ikke indklagedes fortjeneste ved en fondshandel.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at indklagedes medarbejder i forbindelse med, at EH den 3. april 2000 afgav ordre om salg af klagerens Bankinvest IT aktier, havde pligt til at oplyse EH om, at der den følgende uge ville blive udbetalt udbytte af aktierne. Det bemærkes herved, at dette forhold må antages at være taget i betragtning ved kursfastsættelsen.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at indklagede har begået fejl, eller at der i øvrigt foreligger kritisable forhold, i forbindelse med fastsættelsen af afregningskurserne ved EH's køb for klageren af Damgaard aktierne den 3. april 2000, af Ericsson aktierne den 4. april 2000 eller af William Demant Holding aktierne den 26. juni 2000.
Det findes ikke godtgjort, at indklagede havde påtaget sig på eget initiativ at overføre beløb ud over 15.000 kr., som stod på klagerens lønkonto, til klagerens indlånskonto.
Indklagede var berettiget til den 13. april 2000 at opkræve sædvanligt gebyr for udstedelse af en check for klageren, ligesom indklagede var berettiget til at forlange betaling for en sparebøsse.
Det må lægges til grund, at det i juni 2000 med EH var aftalt, at Telia aktierne skulle indkøbes, før det modsvarende salg fra depotet have fundet sted. EH måtte derfor indse, at der ville opstå et midlertidigt overtræk på klagerens konto, og må derfor også anses at have accepteret i forbindelse hermed at betale indklagedes sædvanlige overtræksrente.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.