Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21603047
Bidragsforhøjelse.
Det indklagede realkreditinstitut afgav i juli 2015 tilbud til klageren på et 30-årigt, 3 pct. obligationslån med indledende afdragsfrihed. Ifølge lånetilbuddet udgjorde den årlige bidragssats 0,8932 pct. Af låne- og pantsætningssaftalen og af instituttets Långuide pr. november 2015 fremgik det, at der som en del af ydelserne skulle betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde blev fastsat af og kunne ændres af instituttet. Det tilbudte lån blev udbetalt i november 2015, og i februar 2016 varslede instituttet over for klageren, at bidraget på hans lån pr. 1. juli 2016 ville blive forhøjet til 1,0916 pct. Klageren protesterede efterfølgende forgæves mod bidragsforhøjelsen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at bidraget på klagerens lån ikke kunne stige som varslet. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at klageren havde anført, at han ikke i forbindelse med låneoptagelsen i november 2015 via det låneformidlende pengeinstitut var blevet informeret om, at bidraget ville stige. Selv om der gik meget kort tid imellem klagerens låneoptagelse og varslingen af bidragsforhøjelsen, fandt Nævnet, at der ikke kunne rejses kritik af instituttets fremgangsmåde, idet der af såvel konkurrence- som fondsbørsmæssige årsager måtte være meget kort tid imellem et instituts beslutning om prisændringer og kommunikationen heraf. Dertil kom, at tidspunktet for offentliggørelse og gennemførelse af en prisændring altid ville være ”forkert” i forhold til nogle kunder, uanset hvornår den blev gennemført. Der var i sagen fremlagt et rådgivningsskema, som ikke specifikt omtalte risikoen for bidragsforhøjelser. Nævnet fandt det hensigtsmæssigt, at rådgivningen omfattede omtale af muligheden for bidragsforhøjelse, og at denne rådgivning fremgik af rådgivningsskemaet. Over for den klare hjemmel, som omtaltes flere steder i aftalegrundlaget, og som klageren gennem sin accept af lånet havde tiltrådt, fandt Nævnet imidlertid, at en manglende omtale af bidraget som en variabel størrelse ikke kunne få den virkning, at aftalegrundlaget og dermed bidragsforhøjelsen blev tilsidesat. Nævnet fandt endvidere, at bidragsforhøjelsen, der var foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kunne anses for vilkårlig, og at der uanset bidragsforhøjelsens forholdsvis høje stigningstakt ikke var grundlag for at anse denne for åbenbart urimelig. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstituttet.

K E N D E L S E

afsagt den 8. august 2016


JOURNAL NR.: 2016-01-03-047-T


INSTITUT: Totalkredit Realkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 29. juni 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Anna Marie Ringive
Jacob Elverum
Per Englyst




SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Gennem et af sine låneformidlende pengeinstitutter afgav det indklagede realkreditinstitut den 15. juli 2015 tilbud til klageren i forbindelse med hans køb af en ejerlejlighed. Tilbuddet omfattede et 30-årigt, 3 pct. obligationslån på 2.610.000 kr. med indledende afdragsfrihed. Af lånetilbuddet fremgår følgende:

”Oplysninger om nyt lån
Hovedtal Obligationslån afdragsfrihed
Lånebeløb (hovedstol) 2.610.000
Ydelse pr. måned 1. år før skat 8.468
Ydelse pr. måned 1. år efter skat (30,04%) 5.970
Heraf afdrag pr. måned 1. år 0
Rentesats i procent pr. år 3,0000
Debitorrente i procent pr. år 3,0000
Bidragssats i procent pr. år 0,8932
Årlige omkostninger i procent før skat (ÅOP) 4,3
Rente Fast
Lånets løbetid i år 30
Antal afdragsfrie år 10
Kurs 96,12
Samlet beløb der skal betales i lånets løbetid 4.685.413
Anslået beløb til udbetaling 2.456.057
Nutidsværdi efter skat ved en kalkulationsrente på 2,50% 2.733.107
Långiver …(indklagede)…

Beregningerne er baseret på kurserne den 14. juli 2015.

Det er aftalt, at der ikke skal betales afdrag i perioden 15. juli 2015 til 30. juni 2025.

Det betyder, at ydelsen efter den afdragsfrie periode stiger.
…

Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden.”

Af den for lånet udstedte Låne- og pantsætningsaftale fremgår følgende af de særlige bestemmelser:

”Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. Henvisningen til vedtægterne i Justitsministeriets almindelige betingelser AB skal forstås som en henvisning til bestemmelser fastsat af …(indklagedes)… bestyrelse med hjemmel i …(indklagedes)… vedtægter.

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.
…

Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.
Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidrag og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.

Kursskæring (kursfradrag ved udbetaling/refinansiering og kurstillæg ved indfrielse) er afhængigt af den valgte låntype – herunder hyppigheden hvormed lånetypen refinansieres. Se nærmere om kursfradrag og kurstillæg i de almindelige forretningsbestemmelser for obligationshandel.

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Klageren tiltrådte den 27. juli 2015 et rådgivningsskema, hvoraf følgende fremgår:

”Til brug for rådgivningen har vi på …(det låneformidlende pengeinstituts)… foranledning oplyst følgende:

Om vores erfaring med at optage lån:
Nogen erfaring – Vi har optaget lån med sikkerhed i fast ejendom 1-3 gange inden for de sidste 10 år.

Om vores økonomiske forhold:
-Vi har indleveret dokumentation for indtægter og formueforhold.
-Vi har fået gennemgået vores budget i forbindelse med denne låneoptagelse.

Risikovillighed
Vi ønsker, at ydelsen på lånet ikke påvirkes af renteændringer. Vi accepterer samtidig, at den høje sikkerhed mod rentestigninger på lånet typisk afspejles i en højere ydelse end på et lån med variabel rente.
Fastforrentet lån uden afdrag klassificeres som gul i henhold til bekendtgørelsen om risikoklassificering af lån.

Om vores forventninger til lånets løbetid
Vi har ingen planer om at indfri/ekstraordinært afvikle lånet.

…(Det låneformidlende pengeinstitut)… har i den forbindelse oplyst om følgende:

De væsentligste egenskaber ved det valgte lån
Lånet er et obligationslån med fast rente og en indledende periode uden afdrag. Når perioden uden afdrag udløber, forhøjes ydelsen i resten af lånets løbetid.
…

Begrundelse for valg af lån i lyset af vores økonomiske situation
Fast rente, mindst mulig kursrisiko ved evt. førtidig indfrielse og evt. omlægning og 10 års afdragsfrihed

Øvrige råd
Anden lånemulighed
I forbindelse med rådgivningen er vi blevet gjort opmærksom på, at F-kort uden afdrag kan udgøre et alternativ til det lån, som vi har indgået aftale om.”

Det tilbudte lån blev udbetalt den 27. november 2015. Udbetalingsbrev af samme dato indeholder følgende specifikation af de første terminsydelser:

”Specifikation af de første terminsydelser
1.termin (32 dage) 2.termin (91 dage)
30.11.2015-31.12.2015 01.01.2016-31.03.2016
Rente 0,7500% af restgældª 6.808,70 19.575,00
Afdrag 0,00 0,00
Bidrag 0,2233% af restgæld 2.027,18 5.828,13
Ydelse i alt 8.835,88 25.403,13
Fradragsberettiget beløb i alt 8.835,88 25.403,13

ª)Ved den første terminsydelse, bliver der ved renteberegningen anvendt de faktiske rentedage for de(t) enkelte kvartal(er).”

Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelser over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… er med fast rente og uden afdrag. Når I begynder at afdrage, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)…, da lån med fast rente og med afdrag har den laveste bidragssats. Lån med variabel rente og lån med afdragsfrihed har derimod de højeste bidragssatser. Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger disse lån.

Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Obligationslån afdragsfrihed
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 2.610.000
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,8932
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,0916
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.294,56
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016.

Læs bagsiden af brevet
Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at ændre dit lån, finder du flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”

Efter det oplyste protesterede klageren efterfølgende over for indklagede og det låneformidlende pengeinstitut forgæves mod bidragsforhøjelsen. Klageren indbragte i forlængelse heraf en klage for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at bidraget på klagerens lån ikke kan stige som varslet.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren anfører, at der er tale om en væsentlig forhøjelse af bidragssatsen på hans lån hos indklagede, og at han ikke via det låneformidlende pengeinstitut blev orienteret om denne, da han stiftede lånet i november 2015.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 30. november 2015 på grundlag af lånetilbud af 15. juli 2015 fik udbetalt et 30-årigt, 3 pct. obligationslån på 2.610.000 kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 30. september 2025.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,8932 pct. ud fra et belåningsinterval på 1-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 3.195.000 kr. Klagerens bidragssats er med virkning pr. den 1. juli 2016 varslet forhøjet til 1,0916 pct.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 forhøjer indklagede bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen. Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagede)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).
Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkredit-koncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkredit-koncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2015. Denne suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse. Såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,
at den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,
at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik,
at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig.
Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Klageren anfører, at han ikke i forbindelse med låneoptagelsen i november 2015 via det låneformidlende pengeinstitut blev informeret om, at bidraget ville stige.

Selv om der går meget kort tid imellem klagerens låneoptagelse og varslingen af bidragsforhøjelsen, finder Nævnet, at der ikke kan rejses kritik af indklagedes fremgangsmåde, idet der af såvel konkurrence- som fondsbørsmæssige årsager må være meget kort tid imellem et instituts beslutning om prisændringer og kommunikationen heraf. Dertil kommer, at tidspunktet for offentliggørelse og gennemførelse af en prisændring altid vil være ”forkert” i forhold til nogle kunder, uanset hvornår den gennemføres.

Der er i sagen fremlagt et rådgivningsskema, som ikke specifikt omtaler risikoen for bidragsforhøjelser. Nævnet finder det hensigtsmæssigt, at rådgivningen omfatter omtale af muligheden for bidragsforhøjelse, og at denne rådgivning fremgår af rådgivningsskemaet. Over for den klare hjemmel, som omtales flere steder i aftalegrundlaget, og som klageren gennem sin accept af lånet har tiltrådt, finder Nævnet imidlertid, at en manglende omtale af bidraget som en variabel størrelse ikke kan få den virkning, at aftalegrundlaget og dermed bidragsforhøjelsen tilsidesættes.

Nævnet finder endvidere, at bidragsforhøjelsen, der er foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kan anses for vilkårlig, og at der uanset bidragsforhøjelsens forholdsvis høje stigningstakt ikke er grundlag for at anse denne for åbenbart urimelig. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s

Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen