Afgørelse

Indsigelse mod gæld, der i 1985 overgik til inkasso

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod Nykredit Banks krav om betaling af en gæld, der i 1985 overgik til inkasso.

Sagens omstændigheder

Ved gældsbrev af 26. oktober 1984 optog klageren i den daværende Forstædernes Bank et lån på 50.000 kr. til indskud i en lejlighed. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.200 kr. Renten var variabel for tiden 11 %. Provision udgjorde 3 %.

Ved dom afsagt den 10. december 1985 blev klageren dømt til at betale 9.877,92 kr. til banken med tillæg af renter 15 % årligt fra den 30. juni 1985 og omkostninger på 1.400 kr. Banken har oplyst, at domsbeløbet vedrørte overtræk på lånet, som var misligholdt.

Ved brev af 4. marts 1986 meddelte klageren banken, at hans ægtefælle, der nu havde fået arbejde, ville bestræbe sig på at betale 500 kr. pr. måned til afvikling af deres økonomiske mellemværende med banken.

Ved fogedrekvisition af 3. september 1985 anmodede banken om udlæg for restgælden på lånet, som ifølge rekvisitionen udgjorde 48.397,20 kr. med tillæg af renter.

Domsbeløbet og gældsbrevet blev senest opgjort i fogedretten den 30. januar 1987 til henholdsvis 13.261,29 kr. og 57.640,85 kr.

Ved brev af 7. august 1995 anmodede banken klageren om at betale gælden, som pr. den 30. december 1985 blev opgjort til 64.264,02 kr., med tillæg af renter på 48.198,02 kr., i alt 112.462,04 kr. Banken tilbød en afdragsordning, der indebar saldokvittering efter betaling af 22.492,41 kr., svarende til 35 % af hovedstolen.

Ved brev af 19. september 1995 sendte banken et supplerende tilbud om saldokvittering mod klagerens betaling af 16.066 kr., svarende til 25 % af hovedstolen.

Ved brev af 18. oktober 2006 anmodede banken klageren om at betale gælden, som uændret blev opgjort til 64.264,02 kr. med tillæg af renter 15 % om året eller 48.198,02 kr., i alt 112.462,04 kr.

Ved brev af 3. januar 2007 mindede banken på ny om gælden.

Ved brev af 7. januar 2011 blev klageren, af Nykredit Bank, der havde overtaget Forstædernes Bank, anmodet om at henvende sig med henblik på en afvikling af gælden.

Den 19. august 2011 indgav klageren en klage over Nykredit Bank til Ankenævnet.

Banken har under sagen frafaldet advokatomkostninger og dermed nedsat sit krav til 83.789,24, der opgøres således:

Nykredit Bank har under sagen fremlagt en udskrift af bankens elektroniske registrering af påmindelsesbrevene af henholdsvis 18. oktober 2006 og 3. januar 2007 til klageren. Banken har oplyst, at man ikke har adgang til elektroniske data fra Forstædernes Bank om brevene i 1995. Banken har supplerende oplyst, at postgangen i Forstædernes Bank var identisk med Nykredit Banks nuværende postgang, hvor følgende procedure følges:

"Den enkelte sagsbehandler skriver brevet og arkiverer dette elektronisk. Brevet udskrives, kuverteres og lægges i dagens postbunke af sagsbehandleren. Postbunken bliver løbende igennem dagen afhentet af en betjent, som bringer posten til frankering og afsendelse. Post, som modtages retur, bliver lagt på den enkelte kundes sagsmappe."

Vedrørende proceduren for modtagelse af returnerede breve har Nyredit Bank oplyst følgende:

"…

Endelig kan det oplyses, at breve der sendes retur til indklagede returneres til den pågældende afdeling, hvor brevet er sendt fra og indgår herefter som en del af sagen.

Indklagede har ikke modtaget brevene retur.

…"

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Bank skal frafalde kravet.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens krav er bortfaldet som følge af forældelse eller passivitet.

Han erindrer ikke lånet, og banken har igennem mange år ikke henvendt sig til ham om dette.

Først da Forstædernes Bank blev overtaget af Nykredit Bank blev der rejst et krav.

Nykredit Bank har anført, at kravet mod klageren hverken er forældet eller bortfaldet som følge af passivitet.

Kravet i henhold til dommen og gældsbrevet var omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lov 5-14-4. Forældelsen blev afbrudt ved fogedforretningerne og de senere påmindelser om gælden, senest den 3. januar 2007.

Den nye forældelseslov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, anerkender afbrydelse foretaget efter Danske Lovs 5-14-4, jf. forældelseslovens § 30, stk. 3. Den seneste afbrydelse af forældelsen ved påmindelsen den 3. januar 2007 betyder, at der fra denne dato gælder en ny forældelsesfrist på 10 år. Begge tilgodehavender forældes derfor tidligst den 3. januar 2017.

Bankens breve til klageren om gælden blev sendt til den af klageren tilmeldte folkeregisteradresse. Banken har ikke modtaget brevene retur.

Banken har på intet tidspunkt givet klageren anledning til at tro, at kravene var bortfaldet, hverken helt eller delvist. Banken har tværtimod konsekvent fastholdt kravene. Banken har således ikke udvist retsfortabende passivitet.

Ankenævnets bemærkninger

Gælden i henhold til henholdsvis gældsbrevet af 26. oktober 1984 og dommen af 10. december 1985 var omfattet af den 20-årige forældelse i den tidligere Danske Lovs 5-14-4. Gælden er nu omfattet af forældelsesfristen på 10 år i henhold til lov om forældelse af fordringer, der trådte i kraft den 1. januar 2008.

Renter af gælden var omfattet af den femårige forældelse i medfør af den tidligere forældelseslov af 1908. Renterne er nu omfattet af forældelsesfristen på tre år i foræl­delses­lovens § 3.

Ved fogedforretningerne senest den 30. januar 1987 blev både den 20-årige forældelse af hovedstolene og den femårige forældelse af renterne afbrudt. Der løb herefter en ny forældelsesfrist på 20 år for hovedstolene og en ny forældelsesfrist på fem år for renterne.

Nykredit Bank har fremlagt kopi af de breve, som er sendt til klageren af 7. august 1995, 19. september 1955, 18. oktober 2006 og 3. januar 2007. Det er ubestridt, at brevene er adresseret til klagerens folkeregisteradresse.

Under hensyn hertil og til bankens oplysninger om proceduren for postafsendelse og for registrering af returnerede breve, finder Ankenævnet det godtgjort, at påmindelserne om gælden fra banken, senest ved brev af 3. januar 2007, kom frem til klageren. Herved blev forældelsesfristen for hovedstolene på ny afbrudt.

Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før ikrafttrædelsen den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.

Bankens krav, som nu gøres gældende med domsbeløbet på 9.877,92 kr. og en restgæld på lånet på 48.397,20 kr. med fradrag af en indbetaling på 500 kr. og med tillæg af renter i tre år, kan herefter ikke anses for forældet.

Ankenævnet har herved lagt til grund, at hovedstolen på 48.397,20 kr. ikke indeholder forældede renter. Dette understøttes af, at lånet på oprindelig 50.000 kr. blev misligholdt kort tid efter stiftelsen, og at banken fik dom for misligholdelsesrenterne.

Banken har ikke givet klageren anledning til at tro, at banken ville frafalde sit krav på ham.

Banken har derfor ikke fortabt sit krav helt eller delvist som følge af passivitet.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.