Modregning af pengeinstitut efter frigivelse.
| Sagsnummer: | 224/1988 |
| Dato: | 09-03-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Skødedeponeringskonto - anvendelse
|
| Ledetekst: | Modregning af pengeinstitut efter frigivelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 10. marts 1988 solgte en kunde i indklagedes København afdeling en ejerlejlighed til en trediemand. Ejendomsoverdragelsen blev berigtiget af klageren.
Den kontante udbetaling udgjorde 50.000 kr., som blev deponeret i afdelingen ifølge sludsedlen til frigivelse til sælgeren, når endeligt skøde var tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger. Depositaren var ifølge slutsedlen dog berettiget til af det deponerede beløb bl.a. at indfri gæld, som ikke skulle overtages.
Ved skrivelse af 12. marts 1988 til klageren accepterede sælgeren af ejerlejligheden et af klageren fremsat forslag om en regulering på 500 kr. i køberens favør, som skulle foretages over refusionsopgørelsen.
Ved skrivelse af 8. juni 1988 til afdelingen oplyste klageren, at endeligt skøde var tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger, og at den i afdelingen deponerede kontante udbetaling nu kunne frigives overfor sælgeren. Den ovenfor omtalte skrivelse af 12. marts 1988 var vedlagt, og klageren anmodede afdelingen om at fremsende beløbet på 500 kr. til sig forinden frigivelse af udbetalingen til sælgeren fandt sted.
Den 9. juni 1988 frigav afdelingen den resterende kontante udbetaling til sælgeren, dog således at beløbet blev benyttet til nedbringelse af sælgerens gæld ifølge et lån, som var ydet til køb og modernisering af lejligheden, og som ifølge låneaftalen skulle indfries ved salg af ejerlejligheden.
Ved skrivelse af samme dato til klageren oplyste ejerforeningens advokat, at der forelå restance med betaling af fællesudgifter, og at restancen, der havde sikkerhed i et ejerpantebrev, var taget til inkasso.
Ved telefonisk henvendelse til afdelingen den 10. juni 1988 fik klageren meddelelse om den foretagne modregning med den resterende kontante udbetaling. Ved skrivelse af samme dato til afdelingen anmodede klageren om fremsendelse af et beløb på 3.808,51 kr., udgørende den del af restancen vedrørende fællesudgifter, som skulle bæres af sælgeren, et morarentebeløb vedrørende to kreditforeningslån samt inkassosalær til ejerforeningens advokat.
Ved skrivelse af 20. juni 1988 rykkede klageren for fremsendelse af beløbet, idet han anførte, at han den 8. juni 1988 overfor en navngiven sagsbehandler i afdelingen havde taget sædvanligt forbehold vedrørende skyldige restancer på ejendommen.
Ved skrivelse af 23. juni 1988 til klageren oplyste sælgeren, at han samtidig påny havde anmodet afdelingen om at betale beløbet.
Ved skrivelse af 27. juni 1988 til klageren anførte afdelingen, at man havde ekspederet sagen i overensstemmelse med klagerens instrukser, idet man bestred, at klageren, som af ham hævdet, havde taget forbehold vedrørende skyldige restancer på ejendommen. Afdelingen anførte endvidere, at man ej heller af sælgeren var blevet gjort opmærksom på, at der var restancer vedrørende fællesudgifter.
Ved skrivelse af 28. juni 1988 til afdelingen fastholdt klageren, at afdelingen havde været uberettiget til at anvende den resterende kontante udbetaling til nedbringelse af klagerens engagement med afdelingen, idet afdelingen ikke havde haft transport i udbetalingen, og idet sælgeren havde anmodet afdelingen om at betale den nævnte restance.
Ved skrivelse af 6. juli 1988 til klageren bestred afdelingen, at sælgeren havde anmodet om, at restancen måtte blive betalt. Efter yderligere brevveksling med afdelingen har klageren herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale det omtvistede beløb på 3.808,51 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parterne har til støtte for de nedlagte påstande henvist til de synspunkter, som har været fremført i den mellem dem stedfundne brevveksling, idet klageren yderligere har gjort gældende, at det hævdede forbehold for yderligere restancer på ejendommen er taget telefonisk af ham på et tidspunkt, hvor han ikke var vidende om, at indklagede havde yderligere engagementer med sælgeren.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved skrivelsen af 8. juni 1988 frigav klageren uden forbehold det deponerede beløb bortset fra 500 kr. for sælgeren, og det er ikke godtgjort, at klageren forud eller samtidig mundtligt havde taget forbehold for yderligere restancer påhvilende sælgeren, ligesom det ikke er godtgjort, at denne havde oplyst indklagede om de heromhandlede restancer. Det må herefter lægges til grund, at det deponerede beløb med fradrag af 500 kr. endeligt blev frigivet for sælgeren ved skrivelsen af 8. juni 1988. Ankenævnet finder, at indklagede herefter har været berettiget til at foretage modregning ved at overføre beløbet til kredit for sælgerens lån, der skulle indfries ved salget af ejerlejligheden og derfor må anses at have været forfaldent. Da klagerens anmodning om betaling af de omhandlede restancer først fremkom efter, at indklagede havde foretaget modregning, har indklagede herefter ikke været forpligtet til at efterkomme anmodningen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.