Afgørelse

Indsigelse mod returnering af falske udenlandske checks.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod Lån Spar Banks returnering af falske udenlandske checks.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der i denne sag er repræsenteret af sin far, er kunde i Lån Spar Bank, hvor hun har en Studiekonto med et kreditmaksimum på 50.000 kr.

Klageren havde ifølge det oplyste sat et skrivebord til salg på internettet for 1.000 kr., hvorefter en person bosat i London reagerede på klagerens opslag.

Klageren har oplyst, at hun den 16. februar 2010 modtog en udenlandsk check på 1.700 euro til betaling af skrivebordet. Af det resterende beløb skulle 11.585 kr. ifølge det oplyste via Western Union videresendes til en speditør i Frankrig, der skulle stå for fragten af bordet.

Klageren henvendte sig samme dag i banken for at indløse checken. Beløbet, der svarede til 12.637 kr., blev indsat på klagerens konto.

Klageren har anført, at hun i banken blev informeret om, at hun skulle vente 2-3 dage med at hæve beløbet, mens banken kontrollerede checkens gyldighed. Dertil har banken anført, at klageren blev informeret om, at checken skulle sendes til inkasso gennem bankens udlandsafdeling, og at checken derefter ville blive sendt til indløsning i udlandet.

Klageren har oplyst, at resten af det oprindelige beløb på 1.700 euro efterfølgende skulle sendes til en læge i Nigeria grundet en personlig tragedie i køberens familie.

Den 19. februar 2010 hævede klageren 16.000 kr. i banken, men indsatte samme dag 5.000 kr. igen.

Klageren har oplyst, at hun den 1. marts 2010 modtog endnu en udenlandsk check denne gang på 3.800 euro. Heraf skulle 1.000 kr. dække købet af skrivebordet, mens et resterende beløb på 27.000 kr. via Western Union skulle videresendes til speditøren i Frankrig.

Klageren henvendte sig samme dag i banken for at indløse checken. Et beløb på 28.244 kr. blev herefter krediteret på klagerens konto.

Den 3. marts 2010 hævede klageren 27.000 kr. på kontoen i banken.

De udenlandske checks viste sig at være falske. Den 10. marts 2010 modtog banken den første check retur, hvorefter banken hævede 12.637 kr. på klagerens konto.

Ved brev af 14. marts 2010 indsendte klagerens far en klage til banken, idet han mente, at banken havde ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens indløsning af checken.

Den 31. marts 2010 modtog banken den anden check retur, hvorefter banken hævede yderligere 28.562 kr. på klagerens konto.

Ved brev af 13. april 2010 til klagerens far afviste banken klagen. Banken henviste blandt andet til, at følgende fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser:

"…

Forbehold ved indbetalinger

Hvis du eller en anden indsætter penge på en konto hos os med en anvisning af det pågældende beløb – for eksempel ved check eller hvis det skal sendes videre fra en anden – sker indbetalingen altid med forbehold for, at vi så faktisk modtager beløbet. Det gælder også, selvom vi ikke nævner det på kvitteringen eller andre steder i forbindelse med indbetalingen.

…"

Banken henviste i brevet endvidere til, at klageren ved indleveringen af checkene havde fået udleveret kvitteringer, hvoraf det fremgår, at honorering for køb af check sker under forbehold af, at betrukne pengeinstitut honorerer checken.

Parternes påstande.

Klageren har den 18. november 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal tilbageføre beløbene til hendes konto.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har blandt andet anført, at hun ved indleveringen af den første check rådførte sig i banken, hvor hun fik oplyst, at hun skulle vente to til tre dage med at hæve beløbet, mens banken kontrollerede checkens gyldighed.

Hun kontaktede tilmed sin sædvanlige rådgiver telefonisk, hvor hun fik at vide, at hvis det var det, hun var blevet fortalt i banken, så kunne hun regne med det. Hun blev samtidig informeret om, at banken ikke kunne foretage overførsler til Western Union.

Ved indlevering af den anden check spurgte bankens medarbejder, om hun havde tillid til afsenderen. Hun henviste da til indleveringen af den første check, der med bankens eget forbehold havde vist sig at være i orden.

Hun havde ikke foretaget hævningerne og de efterfølgende overførsler via Western Union, hvis ikke hun i banken havde fået det indtryk, at pengene var valide.

Hendes sædvanlige rådgiver har efterfølgende forklaret, hvorledes den slags svindel sker, herunder hvorfor Western Union benyttes i denne sammenhæng.

At checks er så upålideligt et betalingsmiddel er imidlertid også til dels ukendt for hendes far. Banken burde have været opmærksom på de åbenbart oplagte faresignaler frem for at give fejlagtig rådgivning.

Banken har som følge af den fejlagtige rådgivning pådraget sig et erstatningsansvar.

Lån Spar Bank har anført, at klageren oplyste, at hun kendte udstederen af checken, men oplyste ikke noget om baggrunden for modtagelsen af checken.

Klagerens oplysninger var ikke tilstrækkelige til, at bankens medarbejder indså eller burde have indset, at klageren var i færd med at blive udsat for bedrageri i forbindelse med de to checks. Banken burde således ikke have advaret klageren herom.

Klageren oplyste ikke ved hævningen af de kontante beløb, at beløbene hidrørte fra de udenlandske checks, hun havde modtaget.

Under disse omstændigheder påhviler der ikke banken en pligt til at rådgive særskilt om den almindelige risiko for, at checks kan være falske.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren indløste de omhandlede checks i en afdeling af Lån Spar Bank, hvor hun ikke er kunde. Det lægges endvidere til grund, at klageren ikke oplyste, at checkene var betaling for et bord sat til salg på internettet.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at banken ikke havde anledning til at rådgive klageren om dækningsforbeholdet i bankens almindelige forretningsbetingelser og i øvrigt om risikoen ved checks.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.