Indsigelse mod størrelsen af kurtage, depotgebyrer og renter samt mod realisation af pant. Krav om tilbagebetaling af provenu af ophævede kapitalpensioner.
| Sagsnummer: | 90/2014 |
| Dato: | 14-03-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Flemming Pristed, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Anna-Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Gebyr - depot
Kapitalpensionskonti - ophævelse Pant - realisation Værdipapirer - kurtage |
| Ledetekst: | Indsigelse mod størrelsen af kurtage, depotgebyrer og renter samt mod realisation af pant. Krav om tilbagebetaling af provenu af ophævede kapitalpensioner. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagernes indsigelse mod størrelsen af kurtage, depotgebyrer og renter samt mod realisation af pant. Krav om tilbagebetaling af provenu af ophævede kapitalpensioner.
Sagens omstændigheder
Klagerne i sagen er ægtefællerne M og H. M afgik ved døden den 9. oktober 2016, og dødsboet efter M behandles som et bobestyrerbo.
I 2005 drøftede M og H et bankskifte fra pengeinstituttet P med Jyske Bank. De fik i den forbindelse vurderet H’s sommerhus og deres private bolig, der var ejet af H, med henblik på sikkerhedsstillelse heri. Herefter flyttede de til Jyske Bank, hvor de blandt andet fik en kredit (Totalkonto) -526 med et maksimum på 200.000 kr.
Af en udateret kreditaftale -526 fra 2005 fremgik, at renten var variabel på for tiden 4,95 % p.a., og at der ikke blev beregnet nogen stiftelsesomkostninger. Det fremgik endvidere, at kreditten skulle indfries den 1. september 2007, medmindre der blev truffet en ny aftale om afvikling. Vedrørende sikkerhedsstillelse blev der henvist til et særskilt dokument. Under individuelle betingelser fremgik, at renten var en favørrente, og at aftalen om favørrente kunne opsiges med mindst en måneds varsel. Som en del af kredit -525 var vedlagt et prisblad på to sider, hvori en række af bankens gebyrer på daværende tidspunkt var anført.
M og H flyttede ligeledes deres rate- og kapitalpensionskonti med tilhørende værdipapirdepoter fra P til Jyske Bank. De fik i den forbindelse tildelt en investeringsrådgiver med henblik på investering af deres pensionsmidler, idet de ikke ønskede at placere midlerne i bankens puljeordninger.
Klagerne har anført, at de var utilfredse med, at de herefter ikke hørte fra bankens investeringsrådgiver.
Efter de var til møde i banken i maj 2008, indgik både M og H den 30. maj 2008 en Aftale om Jyske Investeringspartner – Porteføljepleje med banken.
Af M’s aftale fremgik, at aftalen omfattede to ratepensionskonti og en kapitalpensionskonto med tilhørende værdipapirdepoter. Endvidere fremgik blandt andet:
”…
Priser
Alle omkostninger hæves på den eller de konti som er nævnt ovenfor
Prisen pr. aftale er pt. 0,1 % af formueværdien årligt. Minimum 3500,00 kr. pr. aftale. Din pris pr. aftale er en fast årlig pris på 3.500 kr. Aftalen om favør er gældende indtil 02.06.2009.
…
Herudover opkræves der betaling for opbevaring af værdipapirer i depot og kurtage ved fondshandler. Indgår eller opsiger du aftalen midt i kalenderåret, beregnes prisen forholdsmæssigt.
Depotomkostninger og øvrige priser
- Du kan se øvrige omkostninger i en prisbog, som er lagt frem i banken.
…”
Af H’s aftale fremgik ligeledes, at aftalen omfattede to ratepensionskonti og en kapitalpensionskonto med tilhørende værdipapirdepoter. Endvidere fremgik blandt andet:
”…
Priser
Alle omkostninger hæves på den eller de konti som er nævnt ovenfor
Prisen pr. aftale er pt. 0,1 % af formueværdien årligt. Minimum 7000,00 kr. pr. aftale..
…
Herudover opkræves der betaling for opbevaring af værdipapirer i depot og kurtage ved fondshandler. Indgår eller opsiger du aftalen midt i kalenderåret, beregnes prisen forholdsmæssigt.
Depotomkostninger og øvrige priser
- Du kan se øvrige omkostninger i en prisbog, som er lagt frem i banken.
…”
På grund af en fejl i bankens opkrævninger af gebyret for Jyske Investeringspartneraftalerne, fik M i 2009 refunderet 7.855,56 kr. af det opkrævede gebyr for 2008, og i 2010 fik han refunderet 21.000 kr. for 2009, hvilket fuldt ud svarede til det opkrævede gebyr. M opsagde aftalen pr. den 1. februar 2010 og betalte ikke gebyr for 2010. Beløbene blev indsat på de konti, hvorpå de var blevet hævet.
Tilsvarende fik H i 2009 refunderet 3.927,78 kr. af det opkrævede gebyr for Jyske Investeringspartner for 2008, og i 2010 fik hun refunderet 21.000 kr., hvilket fuldt ud svarede til det opkrævede gebyr for 2009. H opsagde aftalen pr. den 1. februar 2010 og betalte ikke gebyr for 2010. Beløbene blev indsat på de konti, hvorpå de var blevet hævet.
Under sagens forberedelse i Ankenævnet har banken på trods af, at den har vurderet, at klagernes krav var forældet, refunderet M yderligere 427,78 kr. af det opkrævede gebyr på 3.927,78 kr. for Jyske Investeringspartner for 2008 og H yderligere 855,56 kr. af det opkrævede gebyr på 7.855,56 kr. for Jyske Investeringspartner for 2008. M og H har herefter alene betalt henholdsvis 3.500 kr. og 7.000 kr. for Jyske Investeringspartner i 2008. Beløbene er indsat på klagernes fælles konto -032.
Ifølge årsoversigter fra banken for 2008 til 2010 betalte M følgende i depotgebyr og kurtage: 18.694,49 kr. i 2008, 11.311,54 kr. i 2009 og 4.722,35 kr. i 2010. H betalte følgende i depotgebyr og kurtage: 22.175,45 kr. i 2008, 12.732,64 kr. i 2009 og 3.074 kr. i 2010.
I starten af 2010 fremsatte klagerne over for banken krav om refusion af betalte depotgebyrer og kurtage for 2006 til 2010, idet de anførte, at beregningen af depotgebyrer og kurtage ikke var i overensstemmelse med de indgåede favøraftaler.
I januar 2010 modtog banken en overførselsanmodning fra et andet pengeinstitut vedrørende klagernes kapitalpensioner. Samme måned anmodede klagerne om en udvidelse af engagementet til forbedring af privatboligen og sommerhuset. I en mail af 18. januar 2010 fra banken til M anførte banken blandt andet:
”[Rådgiveren] vender tilbage med et oplæg til dig i næste uge, men vi kan allerede nu bekræfte at vi er indstillet på at udvide engagementet, så det dækker dit behov på ca. 400.000 kr. under forudsætning af at dine pensionsordninger forbliver i Jyske Bank.
…”
I et brev af 2. februar 2010 fra M til banken, der var et referat af et møde med banken den 1. februar 2010, anførte M blandt andet:
”…
Flg. blev aftalt: I sommerhuset forbliver nuværende prioritetslån på 440.000,- som det er, med en rente på 2,1 % p.a. Slutløbetiden forbliver uændret. Det nuværende boliglån på kr. 350.000,- med en rente på 7 % p.a. ændres til et lån på 440.000,- med en rente på 5,625 % p.a. Løbetiden er aftalt til 30 år, hvoraf de første 10 år er afdragsfri.
I privatbolig oprettes et nyt boliglån på 360.000,- ligeledes med en rente på 5,625 %, og en løbetid på 30 år, hvoraf de første 10 år er afdragsfri.
Kassekredit ændres fra 450.000 kr. til kr. 645.000,- med uændret rente på 7,45 %. Løbetiden er aftalt til 30 år. I perioden er der ingen afvikling på de kr. 645.000,-. Dog er det aftalt, at betingelsen herfor er, at undertegnede lader pensionerne forblive i Jyske bank, og at Jyske bank en gang om året vurderer, om værdierne i pensionerne forbliver, i en størrelse der modsvarer dagens værdier. Provenuet fra de forskellige lån indsættes på kassekreditten. Det er aftalt, at der ikke bliver ændringer i form af større ejerpantebreve o.l.
…”
I et brev af 19. marts 2010 til M afslog banken at godtgøre kurtage og anførte følgende:
”Kurtagegodtgørelse
I henhold til behagelig telefonsamtale af d.d. skal vi meddele dig, at vi ikke er i stand til at imødekomme dit krav om kurtagegodtgørelse i årene 2006 til 2010.
De omtalte favøraftaler er iflg. dit udsagn indgået med personer der ikke længere er ansat i Jyske Bank.
Afslaget er begrundet med, at vi ikke har nogen dokumentation for de indgåede favøraftaler.”
Den 12. august 2011 overførte M 319.842,00 kr. fra en pensionsordning i et forsikringsselskab til sin kapitalpension i Jyske Bank, og den 17. december 2012 overførte H 297.373 kr. fra en pensionsordning i et forsikringsselskab til sin kapitalpension i Jyske Bank.
Den 21. maj 2012 underskrev M en Erklæring om udbetaling af kapitalpension med baggrund i opnået pensionsalder, og der blev den 25. maj 2012 indsat et beløb på ca. 387.000 kr. på klagernes fælles kredit -526 samtidig med, at kredittens maksimum blev nedskrevet med 205.000 kr.
I juni 2012 optog klagerne et forhåndslån på 1,8 mio. kr. i Totalkredit med pant i H’s sommerhus. Lånet blev optaget i forbindelse med en ombygning af sommerhuset. Banken afgav garanti for forhåndslånet.
Den 9. januar 2013 underskrev H en anmodning om udbetaling af Kapitalpension med baggrund i opnået pensionsalder, hvori det var anført, at beløbet fra kapitalpensionen skulle indbetales på konto -526. Den 24. januar 2013 blev der indsat et beløb på ca. 558.778 kr. på klagernes fælles kredit -526 uden, at maksimum på 440.000 kr. blev nedskrevet yderligere.
På et ikke oplyst tidspunkt i 2013 flyttede klagerne deres ratepensionskonti og deres NemKonti til et andet pengeinstitut.
I november 2013 opsagde banken klagernes engagement til fuld indfrielse på grund af misligholdelse.
Den 18. marts 2014 indgav klagerne en klage til Ankenævnet.
I maj 2014 modtog klagerne inkassoskrivelser fra bankens inkassoadvokat vedrørende betaling af deres skyld til banken. Klagerne gjorde over for inkassoadvokaten indsigelse mod skylden til banken blandt andet under henvisning til, at de havde indgivet en klage over banken til Ankenævnet og havde rejst et krav mod banken.
I sommeren 2014 skiftede banken inkassoadvokat, og den 10. juli 2014 modtog klagerne på ny inkassoskrivelser fra bankens inkassoadvokat. Heraf fremgik, at M’s gæld til banken i henhold til lån -426, kredit -194 og totalkonto -526 pr. den 9. juli 2014 udgjorde i alt 863.319,50 kr. H’s gæld til banken udgjorde pr. den 9. juli 2013 1.364.048,09 kr., idet hun udover den solidariske hæftelse med M for lån -426, kredit -194 og totalkonto -526 tillige hæftede for lån -068.
Banken sendte i efteråret 2014 gældsbrev -426 i fogedretten med henblik på tvangsinddrivelse af det skyldige beløb hos klagerne.
Af en udskrift af fogedbogen af 21. januar 2015 fremgik, at klagerne principalt påstod sagen afvist fra fogedretten, subsidiært nægtet fremme og mere subsidiært, at sagen blev udsat på afgørelse fra Ankenævnet. Banken påstod sagen fremmet for det opgjorte beløb. Fogedretten afsagde i den forbindelse en kendelse, hvoraf følgende fremgik:
”…
Ifølge forbrugerklagelovens § 3, kan sagsanlæg om krav, der er omfattet af et klagenævns behandling af kravet, ikke anlægges så længe klagenævnet behandler sagen. Der er ikke i medfør af denne bestemmelse noget til hinder for, at en fogedsag om tvangsfuldbyrdelse kan indledes, når en sag er indbragt for klagenævnet.
Efter retsplejelovens § 501, nægtes en sag fremmet, hvis der er indsigelser mod grundlaget for fuldbyrdelsen og det efter bevisførelse, der kan ske for fogedretten, vil være betænkeligt at fremme forretningen. Under denne sag er der ikke indsigelser mod grundlaget for fuldbyrdelsen, idet skyldnernes indsigelser er rettet mod andre forhold og aftaler med rekvirenten.
Der er herefter ikke grundlag for at antage, at den sag, der er indbragt for Pengeinstitutankenævnet, vil få indflydelse på denne forretnings udfald. Der er herefter ikke grundlag for at udsætte fogedsagen på afventning af klagenævnets behandling.
Derfor bestemmes
Sagen fremmes for det opgjorte beløb.
…”
Det skyldige beløb blev opgjort til 473.709,75 kr., og fogedretten foretog herefter udlæg i klagernes privatbolig ejet af H, i H’s sommerhus og i klagernes bil.
Den 16. februar 2015 anmodede Totalkredit banken om indfri klagernes forhåndslån, idet forhåndslånsgarantien var udløbet.
I en kendelse af 7. april 2015 stadfæstede Vestre Landsret fogedrettens kendelse om fremme af tvangsfuldbyrdelsen af lån -426 i fogedretten.
Den 8. april 2015 indfriede banken forhåndslånet, der var inkonverterbart, ved først at købe og dernæst at overføre den bagvedliggende obligationsrestgæld til Totalkredit. Banken indtrådte efter indfrielsen i Totalkredits fordring mod klagerne og panteret i henhold til pantebrevet på 1,8 mio kr.
Der var herefter drøftelser mellem klagerne og banken om betaling af klagernes gæld til banken.
I sommeren 2015 anmodede banken fogedretten om at sælge H’s sommerhus på tvangsauktion. Der var fortsat drøftelser mellem klagerne og banken om at finde en forligsmæssig løsning for at undgå, at H’s sommerhus blev solgt på tvangsauktion.
Det lykkedes ikke klagerne og banken at finde om en løsning, og den 26. oktober 2015 blev ejendommen solgt på tvangsauktion for 1,4 mio. kr. Klagernes gæld i huset i henhold til forhåndslånet udgjorde ca. 1,8 mio. kr., og der resterede en restgæld til banken på ca. 400.000 kr.
Parternes påstande
Klagerne har nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal betale en erstatning på ca. 2,8 mio. kr., subsidiært et af Ankenævnet fastsat mindre beløb.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har blandt andet anført, at det i forbindelse med, at de skiftede pengeinstitut fra P til Jyske Bank i 2005 blev aftalt, at skulle betale 0,35 % kurtage ved handel med danske aktier og 0,5 % ved handel med udenlandske aktier. Hvis de selv handlede via netbank, uden at investeringsrådgiveren havde været med til at anbefale en handel, skulle de kun betale en kurtage på 0,15 %.
Ved etableringen af kredit -526 blev endvidere aftalt en favørrente på 4,95 % om året. De har ikke modtaget en opsigelse af favørrenten, og denne rente var derfor gældende for kreditten i den periode, der var anført i kreditaftalen. I samme dokument var depotgebyrer anført som 1,25 promille af de første 100.000 kr. og derefter 0,625 promille af resten. Denne sats blev senere reduceret til 0,1 promille af de første 500.000 kr. og derefter til det halve.
Efter etableringen af aftalerne om Jyske Investeringspartner, modtog de ingen rådgivning som aftalt, men betalte alligevel gebyr for aftalerne. Endvidere overholdt banken ikke aftalerne om beregning af kurtage og depotgebyrer fra 2005, der skulle videreføres for aftalerne om Jyske Investeringspartner.
Under behandlingen af tvangsfuldbyrdelsen af lån -426 i fogedretten den 21. januar 2015 opgjorde de kravet mod banken til ca. 84.000 kr. vedrørende for høje depotgebyrer, ca. 66.000 kr. vedrørende for høj kurtage og ca. 95.000 kr. vedrørende for høje renter.
På trods af, at de underskrev overførselsanmodninger vedrørende deres kapitalpensioner til et andet pengeinstitut i januar 2010, meddelte Jyske Bank, at den ikke ville flytte deres kapitalpensioner. Banken oplyste, at den havde ret til at ”sætte sig på deres kapitalpensioner” og forlange, at de fik kapitalpensionerne udbetalt og indsat på Totalkonto -526, så snart de fyldte 60 år. I henholdsvis maj 2012 og januar 2013 ophævede de kapitalpensionerne og indsatte beløbene på Totalkonto -526 i tillid hertil. Banken pressede dem således til at lade pensionerne udbetale og til at indsætte beløbene på kassekreditten. Først i 2014 gik det op for dem, at banken havde pligt til at flytte deres kapitalpensioner, og at der gjaldt de samme regler for flytning af kapitalpensioner som for ratepensioner.
Det bestrides, at der, som anført af banken, var knyttet et lån til deres kapitalpensioner. Da de bad banken om at overføre kapitalpensionerne, havde der ikke forinden været drøftet noget om långivning. Det er rigtigt, at det på mødet med banken den 18. januar 2010 blev aftalt, at de optog et yderligere lån. Banken ville under ingen omstændigheder flytte deres pensioner, men det hang ikke sammen med, at de samtidig ønskede en kapitaludvidelse.
Hvis Ankenævnet ikke finder, at de samlede beløb på deres kapitalpensioner skal tilbageføres, rejser de som minimum krav om, at den del af kapitalpensionerne, som de overførte fra deres pensionsordninger i et forsikringsselskab til deres kapitalpensioner i Jyske Bank i henholdsvis august 2011 og i december 2012, skal tilbageføres.
I juli 2013 købte de nogle loftsbrædder til ca. 22. 000 kr., som skulle dækkes af det indestående beløb på konto -032, som nettoprovenuet fra forhåndslånet blev indsat på, og hvorpå der burde være et indestående på ca. 100.000 kr. Banken havde blandt andet overført 50.600 kr. til deres kassekredit -526, hvilket ikke havde noget med byggeriet at gøre. De er uforstående over for, at banken kunne anvende 100.000 kr. til nogle konti, der intet havde med byggeriet at gøre, og at de herefter fik besked om, at der ikke var penge på kontoen til dækning af loftsbrædderne.
Midt i marts 2015 kontaktede M Totalkredit og aftalte telefonisk, at de fik henstand med betalingen af terminen for på forhåndslånet for april kvartal 2015 til den 1. juni 2015.
De fandt efterfølgende ud af, at banken den 8. april 2015 indfriede hele Totalkreditlånet på 1,8 mio. kr., så den kunne få 1. prioritet i sommerhuset. Der var ikke forud for indfrielsen blevet sendt rykkere til dem. Betalingen skete uden deres medvirken og viden. Banken oprettede således en ny type lån i deres navn uden, at den havde fået deres underskrifter på lånet. Banken hævede ligeledes renten på lånet til flere gange til det dobbelte af, hvad rentesatsen var på Totalkreditlånet.
I forbindelse med at banken havde begæret tvangsauktion over H’s sommerhus, var der nogle drøftelser mellem dem og banken om at finde en løsning, hvorved en tvangsauktion kunne undgås. De sendte den 9. maj 2015 et tilbud til bankens advokat om at overtage realkreditlånet på 1,8 mio. kr. og betale 600.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af bankgælden over 100 måneder med 6.000 kr. om måneden. Dette tilbud blev telefonisk accepteret af banken.
Herefter blev de indkaldt til møde med banken lige inden, at 2. auktionen skulle afholdes. De troede, at de havde en aftale med banken om, at den skulle tilbageføre beløbet på 1,8 mio. kr., som den havde indfriet, og at de skulle betale resten. De så nu til deres store overraskelse, at prisen var skruet op, samt at banken ville have en bankgaranti for beløbet. På trods af at de regnede med, at de var i en forhandlingssituation med banken, modtog de efterfølgende et brev fra bankens advokat om, at sommerhuset var blevet solgt til anden side for 1,4 mio. kr. Banken havde således påført dem en yderligere gæld på 400.000 kr. i forhold til Totalkreditlånets hovedstol.
Inden sommerhuset gik på tvangsauktion, forventede de at have nogle dage til at fjerne deres personlige ting, men det fik de afslag på.
Endvidere var der fejl i salgsopstillingen til brug for tvangsauktionen over sommerhuset. Sommerhuset var under ombygning, og advokaten havde ikke brugt de nyeste oplysninger om areal, isolering m.v.
De er uforstående over for, at tvangsfuldbyrdelse af lån -426 kunne finde sted, og at banken kunne sætte H’s sommerhus på tvangsauktion uden at afvente ankenævnets afgørelse i sagen. Hvis de får helt eller delvis medhold i Ankenævnet, går de ud fra, at sommerhuset afleveres tilbage til H.
Jyske Bank har blandt andet anført, at banken har opkrævet depotgebyr og kurtage i overensstemmelse med de indgåede aftaler om Jyske Investeringspartner og den til enhver tid gældende prisliste, og at banken ikke er forpligtet til at tilbagebetale noget beløb til klagerne.
Klagerne har ikke godtgjort, at der skulle være indgået aftaler med medarbejdere i banken, der kan medføre lavere priser.
Klagerne har alene betalt det aftalte gebyr for Jyske Investeringspartner for 2008. Klagerne har fuldt ud fået refunderet de opkrævede gebyrer for 2009, og de har ikke betalt gebyr for 2010. Bankens refusion af af en del af gebyret for 2008 under sagens forberedelse i Ankenævnet er foretaget til klagernes konto -032, idet de oprindelige pensionskonti var ophævet på tidspunktet for tilbageførslen.
Klagerne har ikke dokumenteret, at der er indgået bindende aftaler med banken om fastholdelse af et bestemt renteniveau, som medfører, at klagerne fortsat skal stilles, som da de blev kunder i banken i 2005. Af kreditaftale -526 fremgik, at renten var variabel. At klagerne havde forhandlet sig frem til en favørrente medførte ikke nogen ændring heri, men betød alene, at rentesatsen lå lavere for klagernes kredit inden for bankens rentespænd. Klagerne er løbende blevet informeret om udviklingen i renten på deres kontoudtog.
Klagernes krav mod banken er i øvrigt forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Klagerne har ikke godtgjort, at banken har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med indsættelsen af de udbetalte kapitalpensioner på klagernes kredit -526.
Klagerne har selv accepteret, at pensionsudbetalingerne skulle anvendes til at nedbringe deres gæld til banken.
Indbetalingen på klagernes kredit har ikke medført et tab for klagerne, idet det har nedbragt deres gæld tilsvarende.
Banken erindrer ikke at have givet klagerne afslag på betaling af en regning vedrørende loftsbrædder i juli 2013 fra konto -032. Hvis klagerne har fået afslag på betalingen, så skyldtes det formentlig, at de regninger, som er betalt henholdsvis den 7. august 2013, 16. august 2013 og 18. september 2013, allerede var lagt ind til fremtidig betaling, og at der herefter ikke var midler til rådighed til betaling af flere regninger.
Banken bestrider det af klagerne anførte om, at den skulle have hjemtaget et nyt lån til klagerne. De havde optaget et forhåndslån i Totalkredit, og banken havde afgivet garanti for forhåndslånet. Banken var forpligtet til at indfri forhåndslånet under henvisning til den afgivne forhåndslånsgaranti, da Totalkredit anmodede banken herom i februar 2015. Efter indfrielsen af lånet på 1,8 mio. kr. indtrådte banken i Totalkredits fordring mod klagerne og panteret i henhold til pantebrevet.
Banken bestrider endvidere det af klagerne anførte om, at der skulle være aftalt henstand på forhåndslånet. Totalkredit har telefonisk over for banken afvist, at Totalkredit skulle have indgået en mundtlig aftale med klagerne om henstand på lånet.
Den af banken iværksatte proces omkring tvangsinddrivelse af lån -426, som førte til kendelsen fra henholdsvis fogedretten og Vestre Landsret, var baseret på bankgælden og havde ikke sin baggrund i det af banken indfriede forhåndslån.
De tilbud, der blev fremsat af både banken og klagerne med henblik på at finde en løsning, hvorved en tvangsauktion over H’s sommerhus kunne undgås, blev fremsat uden præjudice. Banken bestrider, at det af klagerne den 9. maj 2015 fremsendte tilbud til bankens advokat, blev accepteret telefonisk af banken. Tvangsauktionen blev gennemført, idet det ikke lykkedes parterne at nå til enighed om en løsning.
Det beror på en misforståelse, at klagerne ved tvangsauktionen blev påført en yderligere gæld på 400.000 kr. i forhold til Totalkreditlånets hovedstol. Klagernes gæld i huset var ca. 1,8 mio. kr., men sommerhuset (pantet) indbragte kun ca. 1,4 mio. kr. på auktionen. Derved resterede der en gæld på ca. 400.000 kr.
Banken er ikke bekendt med, at klagerne skulle have fået afslag på at fjerne personlige genstande i forbindelse med auktionen. Indtil 2. auktion havde klagerne selv nøgle til huset og havde selv mulighed for at fjerne personlige effekter. Efter 2. auktion skulle adgang til huset aftales med auktionskøberen, hvilket banken ikke havde indflydelse på.
Banken er ikke bekendt med, at salgsopstillingen skulle være behæftet med mangler, og det bestrides, at fogedretten skulle have givet bankens advokat et pålæg om at ændre salgsopstillingen.
Det af klagerne påståede erstatningskrav og klagernes tabsopgørelse bestrides i sin helhed.
Ankenævnets bemærkninger
I 2005 skiftede klagerne pengeinstitut fra pengeinstituttet P til Jyske Bank, hvor de blandt andet fik en kredit -526 med et maksimum på 200.000 kr. Af kreditaftalen fremgik, at renten var variabel på for tiden 4,95 % p.a., og at der var tale om en favørrente.
Klagerne flyttede endvidere deres rate- og kapitalpensionskonti med tilhørende værdipapirdepoter fra P til Jyske Bank. De fik i den forbindelse tildelt en investeringsrådgiver.
Den 30. maj 2008 indgik både M og H en Aftale om Jyske Investeringspartner – Porteføljepleje med banken. Af aftalerne fremgik, at M betalte en minimumspris, der var en favørpris, for aftalen på 3.500 kr. om året, og at H betalte en minimumspris for aftalen på 7.000 kr. om året. Af aftalerne fremgik endvidere, at der herudover blev opkrævet betaling for opbevaring af værdipapirer i depot og kurtage ved fondshandler.
Klagerne opsagde aftalerne pr. 1. februar 2010.
Ankenævnet lægger som oplyst af banken til grund, at klagerne alene betalte det aftalte gebyr for Jyske Investeringspartner for 2008, idet de under sagens forberedelse i Ankenævnet har fået en yderligere refusion af gebyret for 2008. Klagerne har endvidere fået refunderet de opkrævede gebyrer for 2009, og de har ikke betalt gebyr for 2010. Herudover har klagerne betalt kurtage og depotgebyrer i henhold til bankens til enhver tid gældende prisliste.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne havde indgået andre favøraftaler med banken end beskrevet ovenfor. Hertil kommer, at det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at eventuelle tilbagebetalingskrav på kurtage, depotgebyrer og rente forældes efter tre år. Da klagen blev indgivet til Ankenævnet den 18. marts 2014, vil et eventuelt tilbagebetalingskrav, der vedrører perioden forud for den 18. marts 2011, under alle omstændigheder være forældet.
Under henvisning til bankens mail til M af 18. januar 2010 og M’s mail til banken af 2. februar 2010 finder Ankenævnet det godtgjort, at klagernes engagement i banken på daværende tidspunkt blev udvidet, og at klagerne i den forbindelse var indforstået med at lade deres kapitalpensioner forblive i Jyske Bank. Endvidere finder Ankenævnet ikke, at klagerne har godtgjort, at banken på utilbørlig måde pressede dem til at ophæve kapitalpensionerne og indsætte beløbene på kredit -526. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte de af M og H underskrevne erklæringer om udbetaling af deres kapitalpensioner og indsættelsen af beløbene på deres fælles kredit.
Klagerne havde i juni 2012 optaget et forhåndslån på 1,8 mio. kr. i Totalkredit mod, at banken afgav garanti for forhåndslånet. Banken var således forpligtet til at indfri forhåndslånet ved udløbet af forhåndslånsgarantien i februar 2015. Efter indfrielsen af forhåndslånet indtrådte banken i Totalkredits fordring mod klagerne og panteret i henhold til pantebrevet på 1,8 mio.kr. Der var derfor ikke tale om, at banken i forbindelse med indfrielsen af forhåndslånet optog et nyt lån i klagernes navn.
Ankenævnet finder ikke, at klagerne har godtgjort, at banken har begået fejl eller forsømmelser i sagen, der kan medføre, at klagerne kan rejse et erstatningskrav mod banken.
Særligt vedrørende klagernes indsigelser mod tvangsfuldbyrdelsen af gælden i henhold til gældsbrev -426 bemærkes, at indsigelserne blev behandlet i fogedrettens kendelse af 21. januar 2015, hvor fogedretten bestemte, at der ikke var grundlag for at udsætte fogedsagen på at afvente Ankenævnets behandling af klagen. Kendelsen blev den 7. april 2015 stadfæstet af Vestre Landsret.
Herefter foretog banken blandt andet udlæg i H’s sommerhus, og ejendommen blev solgt på tvangsauktion i fogedretten den 26. oktober 2015.
Ankenævnet finder, at det følger af principperne i vedtægternes § 5, stk. 1, litra e, at Ankenævnet ikke kan behandle klagernes indsigelser vedrørende disse forhold. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen.
Klagerne får i øvrigt ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagernes indsigelser mod tvangsfuldbyrdelsen af gælden i henhold til gældsbrev -426 i fogedretten og det efterfølgende salg af H’s sommerhus i fogedretten den 26. oktober 2015.
Klagerne får ikke medhold i den øvrige del af klagen.
Klagerne får klagegebyret tilbage.