Afgørelse

Ekspedition af låneudbetaling.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i juli 1994 et lånetilbud til klagerne vedrørende låneomlægning op i rente. Ifølge lånetilbudet var udbetaling betinget af, at en række forbehold var opfyldt, herunder indfrielse af det ældre lån senest ved udbetalingen af det nye lån. Lånetilbudet var vedlagt en vejledning for låneomlægning op i rente, hvoraf det blandt andet fremgik, at kursfastsættelsen ville ske inden for tre børsdage efter modtagelsen af udbetalingsanmodningen, og at udbetalingen ville finde sted to børsdage efter kursfastsættelsen, samt at kursfastsættelse i særlige situationer ville kunne ske på et senere tidspunkt og kunne forskydes, hvis mængden af udbetalingsanmodninger var unormalt stor. Klagernes pengeinstitut fremsendte den 4. august 1994 en udbetalingsanmodning samt en fuldmagts- og transporterklæring til realkreditinstituttet. Ifølge fuldmagts- og transporterklæringen, som alene var underskrevet af klagerne, ønskedes det nye lån udbetalt til dagskurs, mens der ikke var markeret for modregning af indfrielse af det gamle lån. Ifølge erklæringen indestod pengeinstituttet for, at obligationerne til indfrielsen blev overført via VPC med valør den 11. august 1994. Den 12. august 1994 fremsendte realkreditinstituttet indfrielsesafregning til pengeinstituttet, hvoraf det fremgik, at indfrielsen var sket pr. den 11. august 1994 ved obligationsoverførsel. Af låneafregningen fremgik det, at det nye lån var afregnet ved salg af obligationer til kurs 98,00 pr. 12. august 1994. Klagernes pengeinstitut anmodede efterfølgende om at få rettet afregningskursen til den pr. den 8. august 1994 gældende, hvilket realkreditinstituttet afviste.

Klagerne nedlagde over for Ankenævnet påstand om, at realkreditinstituttet var forpligtet til at foretage udbetaling på grundlag af kursen pr. den 8. august 1994 på 100, og at instituttet skulle ændre låneafregningen i overensstemmelse hermed. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at det i erklæringen på fuldmagts-/transportdokumentet, der alene var underskrevet af klagerne og ikke af deres pengeinstitut, var anført, at obligationerne til brug for indfrielsen af det gamle lån først blev overført til realkreditinstituttet med valør den 11. august 1994. Nævnet fandt på denne baggrund ikke at kunne kritisere, at realkreditinstituttet først tog skridt til låneudbetaling, herunder til kursfastsættelse af det nye lån, den 12. august 1994, da det kunne konstateres, at obligationerne til indfrielsen af det gamle lån var overført til realkreditinstituttets konto. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.