Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af manglende rådgivning om mulighed for at overflytte realkreditlån fra solgt ejendom til anden ejendom.
| Sagsnummer: | 429 /1999 |
| Dato: | 06-06-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar som følge af manglende rådgivning om mulighed for at overflytte realkreditlån fra solgt ejendom til anden ejendom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med, at indklagede undlod at oplyse klagerne om muligheden for at overflytte et eksisterende realkreditlån fra en solgt ejendom.
Sagens omstændigheder.
Den 28. maj 1999 rettede klagerne henvendelse til indklagedes Randers afdeling i anledning af, at klagerne havde solgt deres ejendom til overtagelse 1. september 1999.
Købesummen vedrørende salget af ejendommen skulle berigtiges på vilkår, som var baseret på en kontant handel. Et indestående Nykreditobligationslån på oprindelig 737.000 kr. med en restgæld på ca. 727.000 kr. skulle således ikke overtages af køberne.
Indklagede har anført, at klagerne anmodede indklagede om at være behjælpelig med indfrielse af eksisterende lån i ejendommen samt ønskede rådgivning i forbindelse med eventuelt køb af anden bolig i form af udstedelse af et boligkøberbevis.
Indklagede har om sagens ekspedition anført, at man den 28. juni 1999 modtog købsaftalen vedrørende salget. I perioden fra salget af ejendommen og frem til den 4. juli 1999 var obligationskurserne faldet en del, hvorfor man på dette tidspunkt rettede henvendelse til klagerne med oplysning om muligheden for at indgå fastkursaftale vedrørende det indestående Nykreditlån.
Den 8. juli 1999 underskrev klagerne kurskontrakt med indklagede vedrørende køb af nominelt 727.000 kr. 6% Nykredit 2029 til kurs 93,85 med afregning den 3. august 1999.
Efter at indklagede henholdsvis den 19. og 22. juli 1999 havde foretaget rådighedsberegninger vedrørende køb af forskellige ejendomme for klagerne, henvendte klagerne sig primo august 1999 med oplysning om, at de havde købt en bestemt fast ejendom.
Den 3. august 1999 blev kurskontrakten vedrørende klagernes køb af de 727.000 kr. Nykredit obligationer lukket ved en modgående fondsforretning, hvorefter klagerne solgte obligationerne til kurs 91,80, hvorved klagerne led et tab på 14.903,50 kr.
Baggrunden for den førtidige afvikling af kurskontrakten var, at klagerne med Nykredit aftalte at overføre lånet til deres nye ejendom.
I løbet af august 1999 rejste klagerne krav over for indklagede om betaling af tabet ved lukningen af kurskontrakten. Indklagede afviste at være erstatningsansvarlig.
Parternes påstande.
Klagerne har den 21. oktober 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 14.903,50 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede handlede ansvarspådragende ved at undlade at oplyse om muligheden for at overflytte Nykreditlånet fra den solgte til den nye ejendom.
De to handler var sammenfaldende ekspeditionsmæssigt og tidsmæssigt. Indklagede burde derfor, inden man rådede til at tegne kurskontrakt, have oplyst om muligheden for at overflytte Nykreditlånet.
Ved deres første henvendelse i maj 1999 fremgik det, at de forventede at købe anden fast ejendom. I den forbindelse udarbejdede indklagede beregninger med henblik på deres overvejelser om, i hvilken prisklasse de kunne købe.
Indklagede har anført, at klagerne i maj 1999 oplyste, at ejendommen var solgt på kontantvilkår, hvorfor de ønskede, at indklagede skulle være behjælpelig med at indfri eksisterende lån.
På baggrund af denne anmodning, og idet kurserne frem til den 4. juli var faldende, må det anses for en korrekt rådgivning, at man på dette tidspunkt oplyste klagerne om mulighederne for at indgå kurskontrakt. Det var herefter klagernes eget valg, om der skulle ske kurssikring.
Klagerne havde på dette tidspunkt ikke købt anden ejendom, og der forelå derfor ikke nogen aktuel mulighed for at overflytte Nykreditlånet. Indfrielse af Nykreditlånet var på dette tidspunkt den eneste mulighed for at gennemføre handlen i overensstemmelse med den med køber indgåede aftale.
Nykredit har oplyst, at med hensyn til private boliger forekommer det rent undtagelsesvis, at et lån flyttes fra én ejendom til en anden. Flytningen accepteres sædvanligvis kun, hvis der er tale om inkonvertible lån, og hvor begge ejendomme ligger inden for samme belåningsinterval.
Rådgivning om muligheden for at overflytte et realkreditlån fra en solgt ejendom til en anden ejendom ligger uden for, hvad der påhviler et pengeinstitut at rådgive om, når kunden anmoder om hjælp til indfrielse af eksisterende lån i forbindelse med salg af en ejendom. Dette så meget desto mere, når kunden på det pågældende tidspunkt ikke har købt anden ejendom.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det kan ikke anses for sædvanligt, at indestående realkreditlån i forbindelse med omsætningen af fast ejendom overflyttes til sælgers nye ejendom. Ankenævnet finder herefter ikke, at indklagede har handlet ansvarspådragende ved at undlade at oplyse klagerne om denne mulighed. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagernes påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.