Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Betingelse for udbetaling af statpræmie. Tro og love erklæring.

Sagsnummer: 402 /1990
Dato: 28-12-1990
Ankenævn: Peter Blok, Niels Busk, Hans Rex Christensen, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne: Boligsparekontrakt - præmie
Ledetekst: Betingelse for udbetaling af statpræmie. Tro og love erklæring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren oprettede den 3. november 1983 en boligsparekontrakt i indklagedes Grøndals afdeling. I boligsparekontrakten var vedrørende udbetaling bl.a. anført:

"Udbetaling med præmie kan ske 3 år efter den første indbetaling, uden opsigelse, og vedafgivelse af tro- og love erklæring om, at detudbetalte beløb benyttes til et af følgendeformål:

..........

5. forbedring eller udvidelse af bestående helårsbolig."

På et ikke nærmere angivet tidspunkt i 1990 henvendte klageren sig i afdelingen med henblik på at få beløb udbetalt fra kontoen, idet klageren var i færd med en ombygning af sin bolig. Den ekspederende medarbejder meddelte, at klageren måtte fremkomme med regninger for afholdte udgifter i forbindelse med ombygningen, forinden der kunne udbetales fra kontoen med statspræmien på 4%.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale indestående på boligsparekontrakten mod afgivelse af en tro- og love erklæring.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hendes familie skal foretage ombygninger for ca. 10.000 kr. Det vil derfor være nødvendigt at hæve penge på kontoen til indkøb af byggematerialer. Indklagede kræver imidlertid forevist regninger, men sådanne kan kun forevises, når de er betalt. Klageren ønsker ikke at overtrække sin konto hos indklagede i denne forbindelse. Klageren er i øvrigt af den opfattelse, at da boligsparekontrakten er oprettet i 1983, må det være de da gældende regler for udbetaling, der fortsat må gælde, hvorfor klageren må kunne kræve beløbet udbetalt mod afgivelse af en tro- og love erklæring.

Indklagede har anført, at der i forbindelse med en lovændring i 1986 er udstedt en ændret bekendtgørelse om boligsparekontrakter. Af den ændrede bekendtgørelse fra maj 1987 fremgår af § 5, at der skal forevises dokumentation for beløbets anvendelse som betingelse for tidligere indgåede, at der kan udbetales statspræmie. Det ændrede dokumentationskrav må også være gældende for tidligere indgåede kontrakter. Indklagede har tilbudt, at klagere kan få et midlertidigt udlæg i form af et overtræk, indtil klageren er i stand til at fremlægge den fornødne dokumentation.

Ankenævnets bemærkninger:

Bestemmelsen om afgivelse om af en tro- og love erklæring ved udbetaling med præmie var indeholdt i bekendtgørelse nr. 288 af 16. juni 1970. Denne bekendtgørelse erstattedes med virkning fra den 24. maj 1987 af bekendtgørelse nr. 288 af 14. maj 1987, i hvilken forbindelse kravet om dokumentation for beløbets anvendelse blev indført i stedet for det tidligere krav om tro- og love erklæring. Den mellem parterne indgåede boligsparekontrakt må herefter anses for ændret, således at indklagede er forpligtet til at kræve den fastsatte dokumentation, forinden udbetalingen med statspræmie kan foretages fra kontoen.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.