Spørgsmål om, hvorvidt der var indgået en aftale om maksimum for tab.
| Sagsnummer: | 407/1995 |
| Dato: | 22-04-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - lukning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om, hvorvidt der var indgået en aftale om maksimum for tab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag omhandler, hvorvidt der i forbindelse med klagerens valutaterminsforretninger hos indklagede er indgået en "limit-aftale", hvorefter klagerens tab maksimalt kunne udgøre 10.000 kr.
Klageren har om sagsforløbet oplyst, at han i november 1993 mundtligt indgik en limit-aftale med valutadealer og kunderådgiver A. Aftalen indebar, at han på ingen måde kunne "gå mere i minus" end 10.000 kr. Aftalen indebar endvidere, at han efter handlernes indgåelse skulle underskrive en bekræftelse. I foråret 1994, på hvilket tidspunkt A ikke længere var ansat hos indklagede, oplyste rådgiver B, at handelsbekræftelserne godt kunne samles over et par måneder, da forretningerne var gennemført på fremsendelsestidspunktet. Ved henvendelse til indklagede sidst på foråret 1994 fik han oplyst, at forretningen var i minus med ca. 25.000 kr. B oplyste, at dette var uden betydning, da der var en forventning om, at dollaren ville stige. I december 1994 blev han kontaktet af indklagedes likviditetschef, der oplyste, at man ikke "troede på dollaren". Terminsforretningen blev lukket i februar 1995 med et endeligt tab på 47.951,98 kr.
Ved skrivelse af 21. februar 1995 til indklagede gjorde klageren gældende, at der var indgået en limit-aftale på 10.000 kr., hvorfor indklagede måtte dække den del af tabet, der oversteg dette beløb.
Ved skrivelse af 3. februar (formentlig 3. marts) 1995 afviste indklagede, at der var indgået en limit-aftale og anførte, at hver enkel terminsforretning var bekræftet af klageren.
Ved skrivelse af 10. april 1995 meddelte indklagede, at man havde afviklet de pr. 10. januar 1995 og 3. februar 1995 indgåede valutahandler. Nettovalutabeløbet udgjorde 53.960,70 kr. (negativt), hvilket beløb debiteredes klagerens konto.
Efter et møde den 4. april 1995 afviste indklagede på ny, at der var indgået en limit-aftale. Indklagede anmodede klageren om at oplyse, hvorledes han ønskede at inddække det realiserede tab. Dette skete ved salg af aktier tilhørende klageren.
Klageren har ved klageskema af 4. august 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 37.951,98 kr. svarende til den del af tabet, der overstiger 10.000 kr., samt tilbageføre den til inddækning af tabet indgåede aktiehandel.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at A over for ham har bekræftet, at der er indgået en limit-aftale på 10.000 kr., men A tør ikke skriftligt bekræfte dette. Indklagede er ved sin handlemåde skyld i det opståede tab og bør derfor betale det tab, der overstiger 10.000 kr. Han har realiseret sine aktier for at betale tabet. Indklagede bør derfor tilbageføre denne aktiehandel eller betale den gevinst, han er gået glip af.
Indklagede har anført, at den af klageren påståede limit-aftale ikke har eksisteret. I givet fald må den anses for ophævet med samtykke fra klageren ved dennes bekræftelse af de indgåede handler. Klageren har på intet tidspunkt i den omhandlede forretnings løbetid påberåbt sig eksistensen af den påstående limit-aftale, selv om resultatet i langt størstedelen af løbetiden har været negativ med væsentlig mere end 10.000 kr. Den omhandlede forretning har været forlænget 23 gange med klagerens bekræftelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at der mellem klageren og en medarbejder hos indklagede i efteråret 1993 blev indgået en mundtlig aftale om, at klagerens tab ved valutaterminsforretningerne ikke kunne overstige 10.000 kr. Hertil kommer, at det efter det oplyste må lægges til grund, at klageren gennem en længere periode, hvor forretningerne udviste et urealiseret tab på mere end 10.000 kr., efter aftale med andre medarbejdere har forlænget forretningerne uden i denne forbindelse at præcisere, at dette efter hans opfattelse skete i indklagedes interesse og for dennes risiko.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.