Afgørelse

Indsigelse om manglende varsling af renteforhøjelser fra 2003 og indsigelse mod forlængelse af løbetid.

Sagsnummer:	348/2017
Dato:	26-06-2018
Ankenævn:	John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønder-bæk, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist
Klageemne:	Rente - udlån Udlån - løbetid Udlån - rente
Ledetekst:	Indsigelse om manglende varsling af renteforhøjelser fra 2003 og indsigelse mod forlængelse af løbetid.
Indklagede:	Sparekassen Vendsyssel (tidligere Østjydsk Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om manglende varsling af renteforhøjelser og indsigelse mod forlængelse af løbetid.

Sagens omstændigheder

Ved gældsbrev af 17. marts 2003 blev klagerens eksisterende lån (Privatlån) hos Østjydsk Bank (nu Sparekassen Vendsyssel) forhøjet med 14.000 kr. til 284.000 kr. Lånet var med variabel rente på for tiden 8 % p.a. og skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.600 kr. Løbetiden var beregnet til 16 år og 11 måneder. Gældsbrevet indeholdt endvidere bl.a. følgende:

”… Rente m.m….

Den angivne sats er den for tiden gældende for Privatlån af denne art og Østjydsk Bank forbeholder sig ret til at ændre satsen i overensstemmelse med bankens almindelige betingelser for lån og kreditter. … Ved renteændringer er banken berettiget men ikke forpligtet til at vælge at ændre ydelsens størrelse, således at løbetiden fastholdes. Såfremt ydelsen ikke ændres ved renteændringer, vil antallet af ydelser kunne blive formindsket eller forøget i forhold til det oprindeligt aftalte. …”

Af bankens almindelige betingelser for lån, der var en del af låneaftalen fremgik bl,a.:

"…1. Renter

Rentevilkår

Rente og provision fastsættes af banken og kan til enhver tid ændres uden varsel. Debitor får oplysning om ændring af rente- og provisionssatser ved brev eller ved annoncering i dagspressen, samt når banken udsender det første kontoudskrift efter annonceringen.

Hvis rente- og provisionssatsen ændres væsentligt til ugunst for debitor, og ændringen ikke har forbindelse med udviklingen i bankens almindelige renteniveau vil debitor ved brev eller ved annoncering i dagspressen få et varsel på mindst 1 måned.   …”

Renten på klagerens lån blev ændret som følger:

 

 

Dato	Type	Ændringsdato	Fra %  p.a.	Til % p.a.
020604	Kontoudskrift nr. 1*	010403*	8,0	8,5
041005	Kontoudskrift nr. 2			9,0
150306	Annonce	150306	9,0	9,5
010906	Annonce	010906	9,5	9,75
291206	Annonce	020107	9,75	10,25
010207	Kontoudskrift nr. 3			10,25
200317	Annonce	200307	10,25	10,5
270607	Annonce	270607	10,5	10,75
031007	-	031007	10,75	9,75
031108	Annonce	031108	9,75	10,25
121208	Annonce	121208	10,25	10,0
031011	Annonce	031011	10,25	10,5

Indklagede har oplyst, at lånet ved oprettelsen og forhøjelsen i 2003 var kategoriseret som et privatlån med en rentepriskode -18 svarende til renten på 8 % i gældsbrevet af 17. marts 2003, og at renten på klagerens lån har fulgt den generelle udvikling i renten på bankens privatlån med denne rentepriskode.

Kontoudskrift nr. 1 af 2. juni 2004 er ikke længere tilgængelig hos indklagedes datacentral som følge af overgang til nye systemer. Indklagede har oplyst, at kontoudskrifter også i 2004 indeholdt oplysning om aktuel rentesats, og at kontoudskrift nr. 1 af 2. juni 2004 indeholdt oplysning om rentesatsen på 8,5 % p.a. som ændret pr. 1. april 2003.

Rentesatserne på 9 % og 10,25 % p.a. blev ændret henholdsvis pr. 7. september 2004 og pr. 2. januar 2007.

Renteforhøjelserne pr. 3. november 2008 og 3. oktober 2011 var begrundet i uro på de finansielle markeder. De øvrige renteforhøjelser var begrundet i Nationalbankens seneste rentestigning. Indklagede har oplyst, at annoncedokumentation blev opbevaret i Østjydsk Bank i ca. 10 år.

Indklagede har oplyst, at renten ikke er ændret efter den 3. oktober 2011.

Den 10. oktober 2017 udgjorde restgælden på lånet 186.860,42 kr.

Den 16. oktober 2017 indgav klageren en klage over Østjydsk Bank til Ankenævnet.

I februar 2018 overtog Sparekassen Vendsyssel alle aktiver og passiver i Østjydsk Bank, der herefter indgav konkursbegæring.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Østjydsk Bank (nu Sparekassen Vendsyssel) skal nedskrive hans gæld i overensstemmelse med den i gældsbrevet forudsatte afvikling, således at gælden vil være afviklet pr. 1. februar 2020.

Sparekassen Vendsyssel har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at den beregnede restgæld ikke svarer til det forventede udløbstidspunkt som følge af renteforhøjelser.

Han fik ikke meddelelse om renteforhøjelserne og har ikke accepteret disse.

Sparekassen Vendsyssel har anført, at Østjydsk Bank har efterlevet aftalen med klageren.

Banken var berettiget til at ændre rentesatsen.

Renten på klagerens lån har fulgt den generelle udvikling i renten på bankens privatlån af den pågældende art som klagerens.

Det fremgik af gældsbrevet, at renteændringer ville blive meddelt ved brev eller ved annoncering i dagspressen, samt når banken udsendte det første kontoudtog.

Klageren blev behørigt adviseret om de renteforhøjelser, som blev gennemført, uden at klageren ytrede ønske om fastholdelse af lånets oprindelige løbetid.

Banken var ikke forpligtet til at ændre ydelsen ved renteændringer.

Ankenævnets bemærkninger

Ved gældsbrev af 17. marts 2003 blev klagerens variabelt forrentede privatlån i Østjydsk Bank forhøjet til 284.000 kr. Gældsbrevet er omfattet af den daværende lov om kreditaftaler, hvorefter oplysning om renteændringer kunne gives ved annoncering i dagspressen i forbindelse med oplysning om ændringen i det førstkommende kontoudtog. Indklagede har fremlagt en kopi af annoncer vedrørende renteforhøjelser på lånet i perioden fra den 15. marts 2006. Indklagede har oplyst, at annoncedokumentation blev opbevaret i Østjydsk Bank i ca. 10 år. Ankenævnet finder det på baggrund af det fremlagte materiale dokumenteret, at renteforhøjelserne blev behørigt varslet over for klageren. Ankenævnet finder ikke, at det på nuværende tidspunkt skal komme indklagede bevismæssigt til skade, at indklagede ikke længere er i besiddelse af annoncer eller kontoudtog for perioden fra 2003 til 2005.

På baggrund af den aktuelle rente og de aftalte ydelser blev løbetiden i gældsbrevet beregnet til 16 år og 11 måneder. Det lægges til grund, at indklagede ikke begik fejl ved beregningen af løbetiden. Den faktiske løbetid vil blive længere end beregnet som følge af manglende regulering af ydelsen ved renteændringer. Af gældsbrevet fremgik, at indklagede i forbindelse med renteændringer var berettiget, men ikke forpligtet til at ændre ydelsens størrelse med henblik på at fastholde løbetiden, ligesom antallet af ydelser kunne blive formindsket eller forhøjet, hvis ydelsen ikke blev ændret ved renteændringer. Ankenævnet finder således ikke, at indklagede garanterede klageren en bestemt løbetid.

Ankenævnet lægger til grund, at renten på klagerens privatlån har fulgt de generelle renteændringer i banken på lån af samme art.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.