Pengeinstituttets fastsættelse af udbudskurs ved salg af illikvide obligationer. Afvisning af limitering af ordre var berettiget.
| Sagsnummer: | 335/1997 |
| Dato: | 14-04-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Værdipapirer - afregningskurs
|
| Ledetekst: | Pengeinstituttets fastsættelse af udbudskurs ved salg af illikvide obligationer. Afvisning af limitering af ordre var berettiget. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 20. marts 1997 indgav klageren ordre til indklagede om salg af bl.a. nominelt 30.000 kr. 3,5% Ny Jydske Kjøbstad Creditforening 9. 2014 og nominelt 35.000 kr. 3,5% Ny Jydske Kjøbstad Creditforening 10. 2015. Indklagede afslog en anmodning fra klageren om limitering af ordrerne med henvisning til, at indklagede af forretningsmæssige grunde ikke ønsker at limitere ordrer for under nominelt 50.000 kr. Af ordrebekræftelsen fremgår bl.a.:
"[Indklagede] ekspederer Deres ordre bedst muligt, så snart markedet tillader det."
Af fondsnotaerne vedrørende handlerne fremgår, at salget blev gennemført samme dag til kurs 84,30. Af notaerne fremgår bl.a.:
"[Indklagede] køber noterede obligationer af Dem
...
Noteringskursen "alle handler" er den 20.03.97 kurs 84,500. Forskellen mellem afregningskursen og "alle handler" er 0,200 point. Dagens højeste/laveste kurser er 84,500/84,500. "Alle handler" er det omsætningsvejede gennemsnit af alle handler foretaget og indberettet til Københavns Fondsbørs' handelssystem, og er derfor ikke en direkte handlebar kurs."
Indklagede videresolgte samme dag obligationerne til et andet pengeinstitut til kurs 84,50, for så vidt angår serie 10. 2015 sammen med en post på nominelt 6.000 kr. fra indklagedes egenbeholdning til samme kurs.
Indklagede har oplyst, at klagerens obligationer blev udbudt til salg i det elektroniske handelssystem på Københavns Fondsbørs sammen med den nævnte post af indklagedes egne obligationer. Udbudskursen blev fastsat til kurs 84,50 for begge fondskoder. Denne kurs blev fastsat ud fra en af indklagede skønnet markedskurs på salgstidspunktet. I dette skøn blev der taget udgangspunkt i en sammenlignelig obligation i en likvid serie - 6% 2016-, hvor den effektive rente efter skat kunne fastsættes til 3,83% på baggrund af den officielle gennnemsnitskurs. Eftersom klagerens obligationer ikke omsættes i likvide serier, var det realistisk at udbyde obligationer til kurser, der svarede til en lidt højere effektiv rente efter skat. Konkret betød det for den ene post obligationer (3,5% 2014), at den fastsatte kurs ville give en effektiv rente efter skat på 4,18%, mens den fastsatte kurs for den anden post obligationer (3,5% 2015) ville give en effektiv rente efter skat på 4,16%.
Af de under sagen fremlagte kurslister fremgår, at de pågældende obligationsserier senest var handlet henholdsvis 25. oktober 1996 til kurs 89 og 15. januar 1997 til kurs 88,50. Efterfølgende blev 3,5% 2014 den 10. april 1997 handlet til kurs 87 og den 20. maj 1997 til kurs 84. 3,5% 2015 blev den 5. juni 1997 handlet til kurs 92.
Af indklagedes prisbog for gebyrer m.v. fremgår bl.a:
"Afregningspriser
[Indklagedes] afregningspriser fastsættes efter nedenviste hovedregler:
Obligationer | Kundens salg | Kundens køb |
a) | Obligationer defineret iflg. Kurslisten fra Københavns Fondsbørs som: "Toneangivende obligationer" og registreret i [indklagedes] ordreregistreringssystem i tidsrummet fra handelsdagen minus 1 dag kl. 14 til handelsdagen kl. 10: |
Nominel værdi mindre end 200.000 kr. | "Alle handler" kl. 15.30- 0,20%-kurspoint | "Alle handler" kl. 15.30+ 0,20%-kurspoint |
….. |
b. | Obligationer som nævnt under a) registreret i [indklagedes] ordreregistreringssystem efter kl. 10 samt obligationer, som ej tilhører definitionen "Toneangivende obligationer" i Københavns Fondsbørs, herunder udenlandske obligationer: |
Obligationer noteret på | [indklagedes] aktuelle | [indklagedes] aktuelle |
Afregningskursen vil normalt ligge indenfor dagens højst/lavest noterede omsætningskurs.
.....
Aftalepartnere
Kunden og [indklagede] er direkte aftalepartnere i forbindelse med køb og salg af værdipapirer.
Limitordre
I forbindelse med ordreafgivelse kan der afhængig af fondsordrens størrelse aftales, hvilken maksimal/minimal kurs værdipapirerne ønskes købt/solgt til."
Den 10. september 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at tilbageføre handlerne, subsidiært at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede burde have imødekommet hans anmodning om limitering af salgskursen, hvilket han senere har erfaret er muligt i andre pengeinstitutter. Ifølge ordrebekræftelsen påtog indklagede sig at ekspedere ordren "bedst muligt, så snart markedet tillader det", hvilket ifølge indklagedes medarbejder i princippet betød "frit fald", indtil en køber meldte sig. Han erklærede sig indforstået hermed, idet han forudsatte, at obligationerne ville blive udbudt på et marked med flere potentielle købere. Indklagede har ikke opfyldt sin forpligtelse til at sælge obligationerne bedst muligt. Obligationerne var senest noteret til kurs 89 og 88,5, og den efterfølgende udvikling i obligationskurserne har ikke kunnet begrunde det af indklagede skønnede kursfald på 4-5 kurspoint, som udbuddet var udtryk for. Indklagede burde have udbudt obligationerne til f.eks. kurs 90 for dernæst at forsøge med en lidt lavere kurs, såfremt ingen købere meldte sig. Det forhold, at obligationerne var illikvide behøvede ikke at være en negativ faktor. I tilfælde, hvor en låntager ønsker at indfri et lån, vil køb til hvert kurspoint under 100 være en besparelse, hvorfor illikviditeten også kan være en kursforøgende faktor.
Indklagede har anført, at man er berettiget til at afslå limitering ved salg af papirer til nominel værdi under 50.000 kr. Obligationerne blev udbudt til salg på Københavns Fondsbørs og købt af et andet pengeinstitut. Udbudskursen på 84,5 var realistisk ansat under henvisning til, at der er tale om to meget illikvide fondskoder.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede var berettiget til at afvise at limitere klagerens salgsordrer med henvisning til det af indklagede fastsatte mindstebeløb for limiterede ordrer.
Klagerens salgsordrer af 20. marts 1997 angik meget illikvide obligationer, for hvilke der gennem en længere periode ikke var noteret officielle kurser, og det må efter det oplyste lægges til grund, at der heller ikke fandtes direkte sammenlignelige obligationer, for hvilke der var noteret aktuelle kurser. Obligationerne var senest blevet handlet på børsen den 25. oktober 1996 til kurs 89 og den 15. januar 1997 til kurs 88,50, og indklagede har ikke gjort gældende, at den lavere udbudskurs var begrundet i et mellemkommende generelt kursfald på obligationer. Det må yderligere have stået indklagede klart, at et omgående salg ikke var nødvendigt eller tilsigtet, idet klageren havde udtrykt ønske om limitering af ordrerne. Når endvidere henses til, at kurserne på obligationer af den omhandlede art kan udvise væsentlige udsving, og at indklagede i ordrebekræftelserne havde anført, at ordrerne ville blive ekspederet "bedst muligt, så snart markedet tillader det", findes indklagede ikke at have været berettiget til at udbyde obligationerne til den skønsmæssigt fastsatte markedskurs på 84,50. Ankenævnet finder, at indklagede under de foreliggende omstændigheder i første omgang burde have udbudt obligationerne til en kurs svarende til de senest noterede kurser. Usikkerheden med hensyn til, hvorvidt indklagede faktisk kunne have opnået en højere kurs end 84,50, må herefter som udgangspunkt komme indklagede til skade. Efter alt foreliggende lægger Ankenævnet skønsmæssigt til grund, at der for begge obligationer kunne være opnået kurs 87 svarende til den noterede kurs den 10. april 1997. Indklagede skal herefter til klageren betale 2,5 kurspoint af 65.000 kr. eller 1.625 kr. med rente som nedenfor anført.
Som følge heraf