Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse og forældelse vedrørende kassekredit.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod hæftelsen for en kassekredit etableret i 2002.

Sagens omstændigheder.

Den 25. januar 2002 underskrev klageren og dennes daværende ægtefælle H en kassekreditkontrakt, hvorefter Amtssparekassen Fyn, nu Fionia Bank, ydede en forhøjelse af en kredit med 18.600 kr. til et maksimum på 25.600 kr., som pr. 31. december 2002 skulle nedskrives til 7.000 kr. Renten var variabel med p.t. 12,25% p.a.

Klageren har anført, at han og H ophævede samlivet den 1. juli 2002.

Af et kontoudtog for kreditten fremgår, at saldoen den 31. december 2002 var 26.225,57 (negativ).

Ved brev af 3. januar 2003 til H meddelte Amtssparekassen, at kreditten var i overtræk.

Ved brev af 16. april 2003 meddelte Amtssparekassen klageren, at kredittens saldo var 27.293,87 (negativ). H havde meddelt Amtssparekassen at være villig til en deling af kreditten, hvorfor klageren blev forespurgt om sin stilling hertil.

Den 20. november 2003 blev der indbetalt 14.000 kr. på kreditten, hvis saldo herefter var 13.540,26 kr. Fionia Bank har oplyst, at indbetalingen blev foretaget af H.

Den 2. december 2003 var saldoen på kassekreditten 14.254,84 kr. (negativ), efter at der samme dag forinden var blevet tilskrevet renter med i alt 714,58 kr; seneste renteskrivning havde været den 30. september 2003.

Ved brev af 4. juli 2008 til klageren opsagde Fionia Bank kreditten. Banken opgjorde kravet i henhold til kreditten til 14.254,74 kr. med tillæg af renter 10.008,45 kr. for perioden siden den 2. december 2003 beregnet med 11,75%. Ved indfrielse af beløbet på 24.263,29 skulle tillægges morarenter på 21,5% p.a.

Den 10. september 2008 indgav Fionia Bank via sin advokat betalingspåkrav til fogedretten efter retsplejelovens kap. 44 a med krav om betaling af 14.254,84 kr. med tillæg af renter 10.429,62 kr. eller i alt 24.684,46.

Klageren gjorde indsigelse over for fogedretten, som herefter den 5. november 2008 meddelte bankens advokat, at sagen ville blive behandlet i civilretten.

I et retsmøde den 26. marts 2009 henviste civilretten sagen til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han nedlægger påstand om, at Fionia Bank skal anerkende, at han ikke skylder banken noget beløb i henhold til den omhandlede kassekredit.

Fionia Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at den omhandlede gæld ikke vedrører ham men H.

Da han og H ophævede samlivet, forsøgte han at lukke kontoen, men forgæves. Han har været kautionist for kontoen.

Han har ikke givet tilladelse til overtræk på kontoen.

Han stiller sig uforstående over for, at H ikke var inddraget i retssagen, da kontoen er hendes.

Gælden må være forældet.

Fionia Bank har anført, at kreditten i januar 2002 blev forhøjet til 25.600 kr., hvor klageren skrev under som skyldner og ikke som kautionist. Han hæfter derfor for kredittens saldo.

Det bestrides, at banken inden opsigelsen af kreditten modtog en anmodning fra klageren om at få kreditten "stoppet".

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren underskrev den 25. januar 2002 sammen med sin daværende ægtefælle H kassekreditkontrakten med et maksimum på 25.600 kr. og hæfter derfor for beløb trukket på kreditten indenfor dette beløb. Klageren var ikke kautionist, men debitor ifølge kreditkontrakten.

Forud for ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov (forældelsesloven) den 1. januar 2008 var gælden i henhold til kassekreditten pr. den 2. december 2003 på 13.540,26 kr. - inden rentetilskrivningen med 714,58 kr. - alene omfattet af den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4. Beløbet på 13.540,26 kr. var således ikke forældet ved forældelseslovens ikrafttræden, og da forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 først ville indtræde efter den 1. januar 2011, følger det af overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1, at forældelse ikke er indtrådt vedrørende beløbet på 13.540,26 kr.

Forud for ikrafttrædelsen af forældelsesloven var renter omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908. Af overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1, følger, at Fionia Bank ved opgørelser af kravet, som finder sted inden udgangen af 2010, fortsat kan gøre krav på renter af de 13.540,26 kr., der er forfaldet inden for de seneste 5 år. Bankens opgørelse i betalingspåkravet af 10. september 2008 er i overensstemmelse hermed.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.