Ændring af puljesystem.
| Sagsnummer: | 150/1994 |
| Dato: | 04-10-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Erik Sevaldsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Puljepension - ændring af puljesystem
|
| Ledetekst: | Ændring af puljesystem. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagerne, der er ægtefæller, oprettede ultimo 1989 hos indklagede hver sin kapitalpensionsordning, som blev tilknyttet indklagedes puljesystem, således at opsparingen fordeltes med 75% i en obligationspulje og 25% i en aktiepulje.
Indklagede har oplyst, at der frem til foråret 1993 for hver kunde var oprettet en konto pr. aftalt puljetype. Puljeprocenterne var udtryk for, hvorledes de løbende indbetalinger fordeltes på disse puljekonti. Det medførte, at den til enhver tid værende saldofordeling på de enkelte puljekonti ikke havde nogen relation til de aftalte puljeprocenter. Saldoen udviklede sig således forskelligt afhængigt af, hvilket afkast der konstateredes i de enkelte puljer. For klagernes vedkommende indebar dette, at saldoen primo 1993 for den ene klagers vedkommende var fordelt med ca. 80% på obligationskonto og ca. 20% på aktiekonto, medens fordelingen for den anden klagers vedkommende var ca. 71% på obligationskonto og ca. 29% på aktiekonto. I foråret 1993 ønskede indklagede at tage et nyt og mere forenklet system i brug, således at den af kunden valgte puljefordeling både anvendtes til fordeling af indbetalinger og fordeling af den samlede saldo. Dette system medfører, at der kun føres én konto for hver kunde; kunden skal derfor ikke tage stilling til fordelingsprocenten på indbetalingerne og de underliggende konti. Indklagede investerer herefter summen af kontohaverens procentuelle andele i de ønskede puljer, og rentetilskrivningen fremkommer som et gennemsnit af de underliggende puljeafkast. Det var derfor ikke muligt for indklagede at videreføre de aftale fordelingssatser på puljekonti af klagernes type, da dette ville medføre en forskydning af de aktuelle puljesaldi.
I enslydende skrivelser af 19. februar 1993 til klagerne - hvilke skrivelser klagerne benægter at have modtaget - oplyste indklagede:
"Den 1. april 1993 samles Deres pensionsordning på kontonummer [...]. Det sker, fordi vi tager et nyt edb-system i brug, der gør administrationen af pensionsordningen nemmere. Samtidig giver det Dem et bedre overblik over Deres pensionsopsparing.
Ændringen betyder, at indestående på følgende kontonumre samles:
[...] Danske aktier [...] Obligationer
De kan stadig placere Deres opsparing i de forskellige pensionspuljer.
Enten kan De selv vælge puljefordeling, eller De kan lade os gøre det. Lader De os gøre det, tilpasser vi automatisk Deres fordeling til udbetalingstidspunktet. I begge tilfælde skal De blot henvende Dem i banken inden den 25. marts 1993.
Har vi ikke hørt fra Dem inden denne dato, vil Deres samlede indestående automatisk blive placeret som kontantindskud.
Har De spørgsmål, er De velkommen til at kontakte os."
Indklagede har oplyst, at klagerne henvendte sig i kontoførende afdeling og drøftede skrivelsens indhold med en medarbejder. Konklusionen på drøftelsen var, at klagerne ville vende tilbage efter at have drøftet sagen med deres søn. Da afdelingen ikke hørte yderligere, overgik klagernes puljeordning pr. 1. april 1993 til det nye system med kontantforrentning. Ifølge klagerne blev der ved den pågældende lejlighed drøftet en ny ordning, som indklagede havde indført, kaldet "bankvalg". Klagerne blev enige med medarbejderen om ikke at indtræde i denne ordning, men derimod fastholde den fra starten fastsatte puljefordeling. Heroverfor har indklagede oplyst, at betegnelsen "bankvalg" er en særlig facilitet i det nye puljeadministrationssystem, som blev taget i brug pr. 1. april 1993; ordningen indebærer, at kunden overlader det til indklagede at foretage en løbende ændring af puljeprocenterne, således at de er tilpasset de til enhver tid værende investeringshorisont. Klagerne ønskede ikke denne facilitet, men ville drøfte den fremtidige puljefordeling med deres søn.
Efter at klagerne havde modtaget kontoudtog for deres kapitalpensionskonti pr. 31. december 1993, henvendte de sig til indklagede og protesterede mod, at kontiene var overgået til kontant forrentning. Indklagede afviste klagernes krav.
Af indklagedes vilkår for pensionspuljer fremgår bl.a.:
"4. Ændringer.
4.1...
4.2 Banken kan med to måneders varsel til en måneds udgang ændre vilkårene for puljekonti. Ændrer banken vilkårene, sender banken besked om det. Banken kan dog altid oprette yderligere puljer.
5. Ophør
Banken kan med to måneders varsel til en måneds udgang meddele Dem, at pensionspuljerne hører op. Kontiene vil da blive forrentet med bankens almindelige indlånsrente plus overrente, hvis De ikke ønsker en eventuel anden opsparingsform i banken."
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille dem, som om deres kapitalpensionskonti for hele 1993 og fremefter havde været forrentet som hidtil på basis af obligations- og aktiepuljen.
Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at man vil beregne afkastet for april måned 1993 i overensstemmelse med den oprindeligt aftalte ordning. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne fastholder, at de ikke har modtaget indklagedes skrivelse af 19. februar 1993. De anmodede ikke på mødet indklagede om at ændre på puljefordelingen. Tværtimod blev de enige med indklagedes medarbejder om at fastholde den fra starten fastsatte puljefordeling.
Indklagede har anført, at ændringen af puljesystemet, bortset fra den erkendte afvigelse, er varslet i overensstemmelse med indklagedes generelle vilkår. Det må lægges til grund, at klagerne har modtaget skrivelsen af 19. februar 1993. Det omtalte møde hos indklagede vedrørte netop indholdet af skrivelsen, herunder bl.a. faciliteten "bankvalg". Da klagerne ikke gav nogen ny instruktion om fremtidig puljefordeling, overførtes klagernes ordninger til kontant forrentning. En tillempet anvendelse af de hidtidige puljeprocenter ville i lyset af de grundlæggende forandringer af systemet føre til helt vilkårlige resultater for den enkelte kunde. Indklagede havde derfor ikke anden mulighed end at lade sådanne konti overgå til kontant forrentning, såfremt anden instruktion ikke forelå. En imødekommelse af klagernes krav ville åbne mulighed for at optimere afkastet med tilbagevirkende kraft.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende findes det tilstrækkeligt godtgjort, at mødet mellem klagerne og indklagede i foråret 1993 fandt sted i anledning af indklagedes skrivelse af 19. februar 1993 vedrørende ændringerne i indklagedes puljesystem. Det findes endvidere ikke sandsynliggjort, at klagerne på dette møde gav indklagede besked om, at den oprindelige puljeordning skulle fastholdes. Ankenævnet finder herefter, at indklagede har været berettiget til at gå ud fra, at klagerne ønskede pensionsmidlerne anbragt på kontantbasis, hvorfor det
Den indgivne klage tages ikke til følge.