Afgørelse

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagernes indsigelse mod rykkergebyrer på klagernes lån hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved lånedokument underskrevet af klagerne den 18. marts 1988 ydede et finansieringsselskab, der senere er overtaget af indklagede, klagerne et lån på 43.229 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 750 kr. fra 1. maj 1989. Indtil da skulle der månedligt betales 560 kr. til dækning af renter. Af lånedokumentet fremgår:

"Ydelsens størrelse er fastsat således, at lånet med den nuværende rentesats (pr. mar. 88 14,9% p.a.) vil være tilbagebetalt i løbet af ca.: 10 år.

Ændres renten er [långiver] berettiget til at forlange ydelsen ændret således, at lånet kan være tilbagebetalt inden for den nævnte løbetid."

Af lånets almindelige betingelser, der var anført på bagsiden af lånedokumentet, fremgår:

"For lånet gælder følgende bestemmelser, hvormed jeg/vi har gjort mig/os bekendt:

......

2. Rente af lånets restgæld beregnes efter [långivers] til enhver tid gældende sats for lån af denne art og debiteres lånekontoen hver kalendermåned.

[Långiver] forbeholder sig ret til at forhøje eller nedsætte renten i takt med den almindelige renteudvikling i Danmark, herunder ændringer i Nationalbankens diskonto og/eller vore bankforbindelsers til enhver tid gældende udlånsrente.

......

4. Foruden lånebeløbet og renter kan [långiver] kræve særskilt betalt af debitor:

udgifter i tilfælde af lånets misligholdelse, herunder et af [långiver] fastsat gebyr for rykkerskrivelser, eventuel overtræksrente, provision eller morarente.

gebyrer, portoudgifter og lignende,

......"

I forbindelse med lånets etablering blev klagerne omfattet af en gruppelivsforsikring. Præmien for forsikringen blev løbende hævet på lånet. På lånet blev endvidere hævet et månedligt administrationsgebyr på 10 kr. (1988); fra medio 1992 er gebyret debiteret med 12,50 kr. månedligt.

Under sagen er fremlagt kontoudskrifter omfattende perioden fra lånets etablering til 30. september 1988 samt fra og med 1. januar 1992 og fremefter. Af kontoudtogene fremgår, at indklagede ved restance på lånet debiterede rykkergebyr med 100 kr. for første rykkerskrivelse. Fra 1996 blev størrelsen af rykkergebyrerne ændret således, at gebyr for første rykkerskrivelse udgjorde 135 kr., 225 kr. for anden rykkerskrivelse og 300 kr. for tredje rykkerskrivelse. Summen af de årligt opkrævede rykkergebyrer udgør:

Klagerne rettede gennem advokat henvendelse til indklagede ved skrivelse af 10. februar 1999, idet klagerne stillede sig undrende over restgældens størrelse på ca. 46.000 kr. ved udgangen af 1998, uagtet de havde betalt ca. 85.000 kr. siden lånets etablering. Med henvisning hertil samt til, at lånet pr. 31. december 1994 var indberettet med en gæld på 21.518 kr., anmodede klagerne om en forklaring. Ved skrivelse af 15. s.m. fremsendte indklagede kontoudtog for perioden 1992 til 1999 og anførte, at klagerne kun havde afdraget minimalt.

Under en yderligere korrespondance anførte indklagede, at det pr. 31. december 1994 indberettede restgældsbeløb på 21.518 kr. var pr. låntager, hvilket stemte overens med den faktiske restgæld på lånet. Med hensyn til den forlængede løbetid anførte indklagede, at baggrunden dels var renteændringer, dels at klagerne havde afviklet lånet uregelmæssigt, hvilket havde medført utallige rykkergebyrer.

Ved skrivelse af 2. august 1999 opsagde indklagede lånet til indfrielse. Restgælden blev oplyst til 50.790 kr.

Ved skrivelse af 28. juli 2000 tilbød indklagede klagerne saldokvittering mod indbetaling af 50% af 50.138,28 kr. Klagerne accepterede tilbudet og indfriede lånet den 26. august 2000.

Parternes påstande.

Klagerne har den 30. maj 2000 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagernes påstand således, at klagerne ønsker indklagede tilpligtet at tilbagebetale en del af beløbet på 25.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de i 1995 fik oplyst, at indklagede havde indberettet en gæld på 21.518 kr. På denne baggrund stiller de sig uforstående over for, at lånet på det tidspunkt skulle have en restgæld i størrelsesordenen 43.000 kr.

De finder lånet er påført urimelige høje gebyrer. Indklagede bør derfor tilbagebetale en del af det beløb, hvormed de indfriede lånet.

Indklagede har anført, at man har haft hjemmel til at opkræve de debiterede gebyrer. Den forlængede løbetid skyldes klagernes ustabile indbetalingsmønster og de heraf påførte rykkergebyrer.

Klagerne indfriede i august 2000 lånet uden at tage forbehold for tilbagesøgning. Klagerne accepterede således indklagedes forligsforslag om lånets endelige afvikling og bør derfor være afskåret fra at tilbagesøge nogen del af det betalte beløb.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det lægges til grund, at lånets forlængede løbetid skyldes, at klagerne afviklede lånet uregelmæssigt, hvorfor der påløb rykkergebyrer, ligesom låneydelsen ikke blev reguleret ved ændringer af renten.

I forbindelse med lånets indfrielse i august 2000 opnåede klagerne en nedsættelse af lånets restgæld på ca. 25.000 kr. Da nedsættelsen overstiger det beløb, som Ankenævnet i givet fald måtte pålægge indklagede at tilbagebetale klagerne som følge af, at rykkergebyrerne i et vist omfang måtte overstige det rimelige, eller at der ikke måtte være tilstrækkelig hjemmel for det opkrævede administrationsgebyr, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagen til følge.

Allerede som følge heraf