Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse vedrørende gæld i henhold til frivilligt forlig etableret i 1988.

Sagsnummer: 134/2007
Dato: 20-09-2007
Ankenævn: John Mosegaard, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Ole Simonsen, Bent Olufsen
Klageemne: Passivitet - hæftelse
Forældelse - udlån
Ledetekst: Indsigelse vedrørende gæld i henhold til frivilligt forlig etableret i 1988.
Indklagede: ebh | finansservice
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser vedrørende gælden i henhold til et frivilligt forlig etableret i 1988.

Sagens omstændigheder.

Den 10. august 1988 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter hun erkendte at skylde 7.752,85 kr. med tillæg af 23 kr. vedrørende stempel mv. til stormagasinet M. Det fremgår, at gælden skulle forrentes med 2,3 % pr. måned fra den 30. juli 1988. Afviklingen skulle ske med 300 kr. fra 1. september 1988.

Ifølge påtegning på forliget var hovedstolen den 1. marts 1992 5.423,60 kr. Den 23. marts 1992 og 8. juli 1992 blev der ved retten i Brøndbyerne foretaget fogedforretninger. Ifølge en opgørelse pr. 8. juni 1993 blev der den 23. april 1993 betalt a conto 2.700 kr.

Ved skrivelse af 9. juli 1993 afviste fogedretten i Brøndbyerne en af M rekvireret fogedforretning mod klageren med henvisning til, at klageren havde afgivet insolvenserklæring den 21. juni samme år.

Ved skrivelse af 26. februar 2007 meddelte indklagede klageren, at indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, havde erhvervet kravet mod klageren. Med udgangspunkt i beløbet 7.752,85 kr. opgjorde indklagede kravet mod klageren til 18.475,05 kr.

Indklagede har anført, at klageren den 28. februar 2007 kontaktede indklagede telefonisk og oplyste, at hun kunne huske gælden og ville vende tilbage med henblik på at finde en løsning.

Ved skrivelse af 12. marts 2007 fremsatte indklagede på ny krav om betaling af 18.475,05 kr. over for klageren.

Ved skrivelse af 2. april 2007 gjorde klageren indsigelse over for indklagede og oplyste, at hun ikke agtede at betale.

Den 7. maj 2007 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Ved skrivelse af 9. juli 2007 til klageren opgjorde indklagede kravet således:

"Krav pr. 30/07/1988

kr.

5.423,60

Renter 2,30% pr. md.

kr.

10.184,40

Skyldige omkostninger

kr.

0,00

Indbetalinger i alt

kr.

-2.700,00

I alt

kr.

12.908,00

"

Indklagede har fremlagt en opgørelse over renteberegning mv., heraf fremgår, at indbetalingen af 2.700 kr. i 1993 blev anvendt til afskrivning på da ikke forældede renter.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal tilpligtes at anerkende, at hun intet beløb skylder til indklagede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes krav må anses for forældet, ligesom indklagede har udvist passivitet.

Indklagede har ikke fremlagt bevis for de køb, som skylden skulle angå, og hun er ikke blevet rykket.

Hun betalte 2.700 kr. i 1993, som var restgælden.

Indklagede har anført, at klagerens gældsforpligtelse er underlagt den 20-årige forældelse og derfor fortsat består.

Gælden, herunder renteforpligtelsen, er ikke bortfaldet ved passivitet, hverken fra M's eller indklagedes side.

Klageren kan på intet tidspunkt have fået en berettiget forventning om, at gælden ikke skulle betales.

Det beklages, at Ankenævnet først under sagens forberedelse er blevet orienteret om, at hovedstolen var nedskrevet fra 7.752,85 kr. til 5.423,60 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Gælden til indklagede i henhold til det frivillige forlig underskrevet af klageren den 10. august 1988 er undergivet den 20-årige forældelse i Danske Lov 5-14-4 og er således ikke forældet. Herved bemærkes, at forældelsesfristen blev afbrudt i hvert fald ved indklagedes skrivelse af 26. februar 2007.

Renter af det frivillige forlig er undergivet den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven. Renter er imidlertid opgjort som rente i fem år af 5.423,60 kr. eller 7.484,40 kr. (10.184,40-2.700,00). Opgørelsen af kravet indeholder således ikke forældede renter.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har udvist en passivitet, der kan medføre, at kravet er bortfaldet.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.