Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Udlån, moratorie.

Sagsnummer: 20/1992
Dato: 22-05-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen
Klageemne: Akkord - afslag
Ledetekst: Udlån, moratorie.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I 1981 ydede indklagedes Ebeltoft afdeling klageren og dennes ægtefælle et lån på 73.041,91 kr. Til sikkerhed for lånet kautionerede to kautionister.

Den 6. januar 1989 indledtes ved skifteretten i Tønder gældssaneringssag for klagerens ægtefælle.

Den 3. marts 1989 opsagde indklagede lånet over for kautionisterne, som anmodedes om at indfri restgælden. Den 15. april ydede indklagede kautionisterne et lån på henholdsvis 6.000 kr. og 12.000 kr., som medgik til nedbringelse af kautionslånets restgæld. En forudsætning var, at kautionisterne ikke skulle hæfte længere i medfør af deres kautionsforpligtelse, ligesom indklagede i tilfælde af dødsfald ikke ville kunne gøre krav i henhold til de to nye lån gældende over for kautionisternes arvinger.

Skifterettens medhjælper under gældssaneringssagen anmodede i november 1989 indklagede om at frigive klageren som meddebitor på det i 1981 ydede lån, hvilket indklagede afslog.

Den 19. januar 1990 afsagdes kendelse om gældssanering for klagerens ægtefælle, således at gældsstiftelse før 1. januar 1986 nedsattes til 8,334%, som herefter skulle afvikles.

I januar 1991 overgav indklagede sagen til inkasso for så vidt angår klageren. Den 8. april 1991 foretoges en fogedforretning, hvorunder indklagede opnåede udlæg i en klageren tilhørende fast ejendom samt en harmonika. Indklagedes tilgodehavende hos klageren opgjordes da til 25.684,44 kr. I april 1991 blev herefter indgået aftale mellem klageren og indklagede om en afdragsordning, hvorefter klageren skulle betale 500 kr. månedligt.

Indklagede har primo 1992 anmodet om foretagelse af fogedforretning hos klageren med henblik på fornyelse af udlægget i har monikaen.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at fritage klageren for betaling på lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun ikke har mulighed for fortsat at betale 500 kr. månedligt til indklagede som følge af, at hendes ægtefælle nu modtager førtidspension, hvorfor familien har endnu mindre at leve for, end da kendelsen om gældssaneringen blev afsagt. Forinden sagen påny blev overgivet til indklagedes advokat burde indklagede have kontaktet klageren, idet klageren ved den af indklagede valgte fremgangsmåde kommer til at betale et betydeligt beløb i omkostninger.

Indklagede har anført, at indklagedes advokat har begæret fogedretsmøde afholdt med henblik på forlængelse af udlægget i harmonikaen. Årsagen hertil er, at udlæg i løsøre bortfalder et år efter foretagelsen jf. retsplejelovens § 526, stk. 4. Da kendelsen om gældssaneringen alene omfattede klagerens ægtefælle, har indklagede bevaret sit fulde krav mod klageren, og det følger af konkurslovens § 226, stk. 3, at en kendelse om gældssanering ikke har indflydelse på kreditors rettigheder mod kautionister eller andre, som hæfter for gæld, der er saneret.

Ankenævnets bemærkninger:

Det falder uden for Ankenævnets kompetence at pålægge indklagede at tåle en udsættelse med betaling af klagerens gæld til indklagede, ligesom Ankenævnet heller ikke har mulighed for at fritage klageren for betalingen heraf.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.