Afgørelse

Inkassoomkostninger.

Klageren solgte pr. 1. juli 2000 sin ejendom, og der blev den 25. maj 2000 optaget ejerskiftelån hos det indklagede realkreditinstitut. Instituttet fremsendte den 26. maj 2000 terminsopkrævning for perioden 25. maj til 30. juni 2000 til klageren på ejendommens adresse. Terminsydelsen blev efter klagerens oplysninger forsøgt betalt via hans PC-bank. Den 14. juli 2000 fremsendte instituttet en erindringsskrivelse vedrørende terminsydelsen til køberne på ejendommens adresse. Den 19. juli 2000 fremsendte instituttet en terminsopkrævning, til erstatning af den tidligere fremsendte, til klageren på ejendommens adresse. Betalingsfristen var den 30. juni 2000. I fremsendelsesbrevet var køberne anført som låntagere. Den 2. august 2000 fremsendte indklagedes advokat en inkassoskrivelse til klageren på ejendommens adresse. Klageren betalte herefter den manglende terminsydelse, som blev modtaget hos instituttet den 15. august 2000. Inden denne betaling var registreret, fremsendte instituttet efter anmodning fra købernes advokat en ny terminsopkrævning til advokaten, hvilken opkrævning køberne herefter betalte. Klageren modtog efterfølgende den for meget indbetalte terminsydelse retur fra instituttet, eksklusive inkassoomkostninger, og købernes betaling blev reguleret over refusionsopgørelsen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilbagebetale ham inkassoomkostninger m.v. på i alt 2.311 kr. minus et almindeligt rykkergebyr. Instituttet påstod frifindelse.

Det var efter Nævnets opfattelse ubestridt, at klageren indbetalte terminsydelsen for sent, og sagens tvistepunkt var alene, om klageren var forpligtet til at betale inkassoomkostninger. Selv om debitor ifølge pantebrevet har forpligtelse til at meddele bopælsforandring, fandt flertallet det naturligt, at en professionel långiver, som yder ejerskiftelån, indhenter oplysninger om parternes adresser på overtagelsestidspunktet. Ifølge flertallet forekom det i hvert fald uhensigtsmæssigt, at instituttet den 14. juli 2000 udsendte en erindringsskrivelse til køberne på ejendommens adresse, og herefter den 19. juli 2000 til klageren på ejendommens adresse udsendte en erstatningsopkrævning. Flertallet fandt, at inkassosagen kunne have været undgået, såfremt instituttet havde tilrettelagt sin erindringsprocedure på en mere hensigtsmæssig måde. Mindretallet fandt, at instituttet med rette havde overdraget sagen til inkasso, da klageren ikke havde opfyldt sin pligt til at underrette instituttet om bopælsforandring. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev tilpligtet at tilbagebetale klageren inkassoomkostninger med i alt 1.862 kr.