Indsigelse om mangelfuld information om valutamarginal hos modtagende pengeinstitut forud for betalingsoverførsel til England.
| Sagsnummer: | 161/2017 |
| Dato: | 05-12-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel til udlandet - omveksling
|
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld information om valutamarginal hos modtagende pengeinstitut forud for betalingsoverførsel til England. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld information om valutamarginal hos modtagende pengeinstitut forud for en betalingsoverførsel til England i marts 2017.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han blandt andet havde en konto og adgang til netbanken.
I marts 2017 ønskede klageren at foretage en betalingsoverførsel til England. Af bankens prisliste ”PRISER – UDLAND” af 5. december 2016 bestående af tre sider på bankens hjemmeside fremgik af side 2, at en almindelig overførsel til udlandet kostede 40 kr., og at overførslen kunne foretages enten i netbanken eller i en af bankens filialer. Af side 3 om valutamarginaler fremgik, at ved betalinger til/fra udlandet anvendte banken WM Reuters markedskurser med nogle angivne tillæg/fradrag. Valutamarginalen ved overførsel til England var på side 3 angivet til 2,000.
Af bankens vilkår ”Elektronisk overførsel af betalinger til udlandet” på bankens hjemmeside, der var gældende i marts 2017, fremgik blandt andet:
”…
Valutakurs
Betalinger i fremmed valuta mindre end modværdien af Dkk 2 mio., som bestilles inden kl. 15.30 vil, hvis andet ikke aftales blive afregnet efter markedskursen* plus et tillæg, der varierer for de enkelte valutaer og fremgår af Spar Nord Banks Prisinformation. *Kilde WM/Reuters.
…”
Klageren har oplyst, at han den 15. marts 2017 kl. 13:43 ringede til bankens kundesupport for at få svar på, hvor meget det sammenlagt kostede ham at overføre 400.000 DKK til England. Efter at bankens kundesupport havde undersøgt dette, fik han oplyst, at det alene kostede 40 kr.
Banken har oplyst, at telefonsamtalen ikke blev optaget på bånd. Banken har bekræftet, at den oplyste, at en almindelig overførsel til udlandet kostede 40 kr., men har bestridt, at den oplyste, at der alene ville være en samlet udgift på 40 kr. forbundet med overførslen.
Herefter loggede klageren på sin netbank for at foretage betalingsoverførslen.
Banken har oplyst, at klageren i indtastningsbilledet for foretagelse af en ny betaling i netbanken, efter at have valgt en udenlandsk overførsel, enten skulle angive et beløb i DKK eller et beløb som modværdien af DKK i en valgt valuta. Klageren valgte at angive/overføre beløbet i DKK.
Klageren oprettede herefter den 15. marts 2017 en udenlandsk overførsel på 400.000 DKK til et IBAN-nr/kontonr. i England og anførte navn og adresse på modtageren i England. Han valgte en almindelig overførsel, og det fremgik, at de anslåede omkostninger var 40 DKK. Endvidere valgte han, at han skulle betale omkostninger til Spar Nord Bank, og at modtageren skulle betale omkostninger til sit pengeinstitut.
Klageren har oplyst, at der blev fratrukket 8.000 DKK i forbindelse med overførslen, idet modtageren i England alene fik 45.815 engelske pund (GBP) i stedet for ca. 46.893 GBP (modværdien af 400.000 DKK til en middelkurs på 8,53) indsat på sin konto.
Spar Nord Bank har oplyst, at overførslen skete i DKK via bankens korrespondentbank i England, og at klageren alene har betalt et gebyr på 40 kr. til Spar Nord Bank. Det var modtagerens engelske bank, der omvekslede det overførte beløb i DKK til GBP og opkrævede en valutamarginal for vekslingen.
Ved en mail af 22. marts 2017 skrev klageren til banken og anførte, at banken havde givet ham mangelfuld information om omkostningerne ved overførslen.
Ved en mail af 3. april 2017 fastholdt banken, at det oplyste gebyr på 40 kr. var korrekt. Banken beklagede samtidig klagerens oplevelse af bankens information om udenlandske overførsler og oplyste, at hans henvendelse havde givet banken anledning til at kigge nærmere på oplysningerne om udenlandske betalinger for at se, om den kunne forbedre oplysningsniveauet for ham som kunde. Banken oplyste endvidere, at der allerede var foretaget tilpasninger i prisinformationen samt indgivet forbedringsønsker til bankens it-leverandør omkring teksten i Netbanken ved overførsler.
Efter klagerens betalingsoverførsel ændrede banken sin prisliste ”PRISER - UDLAND” på hjemmesiden, således at det af side 2 fremgik, at en almindelig overførsel til udlandet kostede 40 kr. med tilføjelsen ”+ evt. valutamarginal” under ”Bemærkninger”.
Banken ændrede ligeledes sine vilkår ”Elektronisk overførsel af betalinger til udlandet” på hjemmesiden i overensstemmelse med nedenstående:
”…
Valutakurs
Valutakurs ved betaling med modværdi under 2. mio. DKK.
Betalinger i fremmed valuta med veksling vil, hvis andet ikke er aftalt, blive afregnet efter VM/Reuters middelkurs plus en valutamarginal, der varierer for de enkelte valutaer og fremgår af Spar Nord Banks prisinformation under "udland".
…”
Efterfølgende indsatte banken endvidere links i det ovenfor nævnte afsnit om valutakurs i vilkårene på hjemmesiden, blandt andet til bankens prisinformation.
Parternes påstande
Den 18. maj 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 8.000 kr.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende, idet den i marts 2017 fejlinformerede ham om prisen for overførslen.
Bankens prisinformation og vilkår på hjemmesiden indeholdt mangelfulde informationer.
Af bankens prisliste ”PRISER - UDLAND” af 5. december 2016 på side 2 på hjemmesiden, fremgik ikke noget om en ”valutamarginal”. Efter at han klagede til banken, har den rettet prisbladet og gjort opmærksom på tillæg af en eventuel valutamarginal.
Af bankens vilkår ”Elektronisk overførsel af betalinger til udlandet” på hjemmesiden fremgik heller ikke noget om en eventuel valutamarginal, ligesom der ikke var indsat relevante links. Efter at han klagede til banken, har den rettet vilkårene og gjort opmærksom på tillæg af en eventuel valutamarginal og indsat relevante links.
Under telefonsamtalen af 15. marts 2017 gav bankens kundesupport ham endvidere fejlagtige informationer om prisen for overførslen, idet han fik oplyst, at overførslen alene kostede 40 kr. Han havde undersøgt prisen hos et andet pengeinstitut, P, og der var tale om en besparelse på 7.960 kr. hos Spar Nord Bank i forhold til prisen hos P.
Da han herefter foretog overførslen i netbanken, fik han ligeledes alene oplyst, at omkostningerne ved overførslen var 40 kr.
Han har senere fundet ud af, at en anden udbyder tilbyder tilsvarende overførsler til udlandet til en langt billigere pris.
Spar Nord Bank har anført, at klageren i netbanken bestilte en overførsel af 400.000 DKK og betalte et gebyr på 40 kr. for overførslen til banken.
Herudover er klageren blevet opkrævet en valutamarginal i forbindelse med vekslingen fra DKK til GBP. Dette beløb er opkrævet af det engelske pengeinstitut, som modtog beløbet og vekslede det, og har ikke noget med overførslen i Spar Nord Bank at gøre. Eksempelvis kunne beløbet i stedet være blevet indsat på en valutakonto i England uden omveksling.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende og skal ikke tilbagebetale et gebyr, som ikke er opkrævet af banken.
Det bestrides, at bankens kundesupport under telefonsamtalen den 15. marts 2017 tilsikrede klageren, at der alene ville være en samlet udgift på 40 kr. forbundet med overførslen.
Klageren har oplyst, at en tilsvarende overførsel kostede ca. 8.000 kr. i et andet pengeinstitut, P. Klageren var således bekendt med den store prisforskel og måtte være vidende om, at bankens gebyr på 40 kr. ikke kunne være den eneste omkostning forbundet med overførslen.
Klageren har ikke lidt et tab, da udgiften ved omvekslingen af DKK til GBP under alle omstændigheder skulle betales. Klageren skulle betale en valutamarginal til et dansk pengeinstitut, såfremt han ønskede at overføre beløbet i GBP og ikke i DKK.
Klageren har ikke dokumenteret, at en anden udbyder kunne foretage overførslen - inklusiv omveksling - til en langt billigere pris.
Ankenævnets bemærkninger
Den 15. marts 2017 foretog klageren via Spar Nord Banks netbank en udenlandsk overførsel på 400.000 DKK til en konto i England.
Klageren valgte at angive beløbet i DKK i stedet for modtagerlandets valuta, som var britiske pund (GBP).
Klageren betalte et gebyr på 40 DKK til Spar Nord Bank for overførslen. Modtagerens engelske bank vekslede beløbet fra DKK til GBP og opkrævede en valutamarginal svarende til ca. 8.000 kr.
Ifølge det oplyste havde klageren forinden undersøgt prisen for overførslen hos et andet pengeinstitut P, der tog ca. 8.000 kr. for overførslen.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at bankens kundesupport telefonisk den 15. marts 2017 tilsikrede ham, at bankens gebyr på 40 kr. var den eneste omkostning forbundet med overførslen.
Ankenævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende, herunder som følge af indholdet af bankens vilkår for ’Elektronisk overførsel af betalinger til udlandet’, der var gældende på overførselstidspunktet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.