Ikke tab.
| Sagsnummer: | 211/1988 |
| Dato: | 22-02-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Han Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - underretning i henhold til BSL § 41
|
| Ledetekst: | Ikke tab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I oktober 1984 kautionerede klageren som selvskyldnerkautionist for et lån på 30.000 kr. ydet af indklagedes Kalundborg afdeling til to af indklagedes kunder. Ifølge aftalens afdragsbestemmelser skulle lånet tages op til behandling den 1. januar 1985. Efter indklagedes almindelige bestemmelser for lån og kreditter, som var påtrykt lånedokumentets bagside, var indklagede berettiget til at give debitor henstand uden tilladelse fra kautionisten.
I allonge til låneaftalen af 29. marts 1985 bestemtes det, at renten skulle betales ved forfald kvartalsvis, første gang den 31. marts 1985. Spørgsmålet om lånets yderligere afvikling skulle tages op til behandling den 1. januar 1986. Allongen blev tiltrådt af klageren.
Den 9. juni 1986 indgik debitorerne aftale om nedbringelse af lånet med 1.500 kr. pr. kvartal.
Foruden det kautionsikrede lån omfattede debitorernes engagement med indklagede yderligere lån. Disse lån blev misligholdt, hvorfor de den 10. december 1986 blev overgivet til inkasso.
Ydelserne på det kautionssikrede lån pr. 31. marts, 30. juni og 30. september 1987 blev ikke betalt, hvorfor indklagede i skrivelse af 8. december 1987 meddelte debitorerne, at sagen ville blive overgivet til inkasso, såfremt beløbet ikke var betalt inden den 18. december 1987. Kopi af denne skrivelse blev tilstillet klageren, idet indklagede meddelte hende, at kautionsforpligtelsen ville blive gjort gældende, såfremt restancen ikke var indbetalt inden udløbet af fristen.
I skrivelse af 18. december 1987 meddelte indklagede klageren, at lånet nu var opsagt til fuld indfrielse, og at kautionsforpligtelsen hermed gjordes gældende.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at give afkald på at gøre kautionsforpligtelsen gældende.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for den nedlagte påstand har klageren anført, atindklagedes underretning af klageren som kautionist ikke er sket rettidigt, jf. Bank- og Sparekasselovens § 41, idet det kautionssikrede lån blev misligholdt pr. 31. marts 1987, mens klageren først fik underretning pr. 8. december 1987. Særligt med hensyn til underskriften på allongen af 29. marts 1985 har kalgeren gjort gældende, at denne ikke hidrører fra hende.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at det er korrekt, at meddelelse ifølge Bank- og Sparekasselovens § 41 ikke er sket rettidigt, men at indklagedes øvrige engagement med debitorerne blev sendt til inkasso allerede i december 1986, hvorfor klagerens regreskrav ikke er blevet forringet på grund af den sene meddelelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge de for det kautionssikrede lån gældende almindelige betingelser var indklagede berettiget til at give debitorerne henstand uden tilladelse fra kautionisten (klageren).
Af de af indklagede nævnte grunde kan klageren, som sagen foreligger, ikke antages at have lidt tab ved indklagedes - erkendt - ikke rettidige meddelelse i henhold til Bank- og Sparekasselovens § 41.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.