Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med investering i kapitalbeviser udstedt af Amagerbanken

Sagsnummer:158/2011
Dato:04-09-2012
Ankenævn:John Mosegaard, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Anita Nedergaard og Astrid Thomas
Klageemne:Rådgivning - investering
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med investering i kapitalbeviser udstedt af Amagerbanken
Indklagede:Amagerbanken af 2011
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på kapitalbeviser udstedt af Amagerbanken.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1944, og klagerens personligt ejede virksomhed var kunder i Amagerbanken, (nu Amagerbanken af 2011).

I 2007 henvendte klageren sig til banken med henblik på at investere en del af virksomhedens midler. Klagerens risikovillighed var lav risiko. Da midlerne var omfattet af virksomhedsskatteordningen, kunne investering alene ske i obligationer, ikke i aktier.

Den 18. juni 2007 deltog klageren i et møde med en formuerådgiver i banken. Parterne drøftede et Investeringsforslag for obligationer, som var udarbejdet af banken. Forslagene var hovedsagelig real- og skibskreditobligationer. Endvidere var der anført Kalvebod- og ScandiNotesobligationer samt kapitalbeviser udstedt af Amagerbanken.

Ifølge en under sagen fremlagt nota blev der samme dag til virksomhedens depot i banken købt nominelt 200.000 kr. kapitalbeviser Amagerbanken 4/2012 til en aktuel kurs på 100,15.

Pr. den 28. december 2007 bestod virksomhedens engagement af en driftskonto med et indestående på ca. 785.000 kr. samt et depot med nominelt 500.000 kr. kapitalbeviser Amagerbanken 2011 og nominelt 200.000 kr. kapitalbeviser Amagerbanken 4/2012 til en kursværdi på 689.500 kr. Ifølge årsoversigten var begge poster kapitalbeviser købt samme dag.

Den 12. juni 2008 blev der til virksomhedens depot købt nominelt 300.000 kr. kapitalbeviser Amagerbanken 4/2012 til en aktuel kurs på 99.

Pr. den 30. december 2008 bestod virksomhedens engagement af en driftskonto med et indestående på ca. 150.000 kr. samt et depot med nominelt 500.000 kr. kapitalbeviser Amagerbanken 4/2012 til en kursværdi på 225.000 kr. (kurs 45) og nominelt 242.744,69 kr. Dansk Statslån 2010 til en kursværdi på 248.310,82 kr.

Den 7. februar 2011 gik Amagerbanken konkurs. I forbindelse hermed blev bankens bankforretninger overdraget til en ny bank, Amagerbanken af 2011, der er ejet af Finansiel Stabilitet, som er statens selskab til afvikling af nødlidende pengeinstitutter.

Den 8. marts 2011 anmeldte klageren et krav på 500.000 kr. vedrørende kapitalbeviserne i konkursboet.

Parternes påstande

Den 3. marts 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Amagerbanken af 2011 skal erstatte hans tab på kapitalbeviser i Amagerbanken.

Amagerbanken af 2011 har nedlagt påstand principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at baggrunden for investeringen var, at det kontante indestående oversteg garantifondens dækningsgrænse, som dengang var 300.000 kr.

Han ønskede en sikker placering af midlerne, der var hans pension. Midlerne skulle endvidere kunne hæves med kort varsel til eventuelt indkøb af udstyr eller andet.

Banken fremlagde flere forslag men opfordrede ham til at købe kapitalbeviserne i Amagerbanken, da disse papirer var lige så sikre som de andre. Hvis banken kom i vanskeligheder, ville andre banker stå i kø for at købe den. Han forstod bankens oplysninger således, at risikoen var lig nul. Pengene kunne udbetales med tre dages varsel. På mødet blev han ledsaget af en ven, der hverken var revisor eller havde forstand på investering. Vennen deltog alene med henblik på at dele forståelsen af, hvad der blev aftalt på mødet.

Købet af kapitalbeviser i juni 2008 skete efter aftale med den samme rådgiver, som gentog oplysningerne i forbindelse med det foregående køb.

På et senere tidspunkt, hvor han ønskede at indløse kapitalbeviserne, oplyste banken, at han kunne få 22 %, hvis det overhovedet var muligt at finde en køber. Han blev da klar over risikoen, og at bankens rådgivning havde været forkert.

Hvis han havde vidst, at der var en risiko, ville han aldrig have købt kapitalbeviserne.

Banken burde have rådet ham til at indsætte pengene på en højrentekonto, hvorved han ville have opnået næsten samme rente.

Banken bør som følge af vildledningen og misinformation erstatte hans tab på kapitalbeviserne.

Amagerbanken af 2011 har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afgørelse forudsætter vidneafhøringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstand har banken anført, at baggrunden for klagerens henvendelse om investering var klagerens ønske om et højere afkast.

Klageren blev rådgivet grundigt forud for investeringen i kapitalbeviser den 18. juni 2007. Mødet samme dag begyndte kl. 13 og købet blev gennemført kl. 14.41, hvilket i sig selv tyder på en grundig drøftelse.

Obligationsinvesteringer og investeringer med lav risiko var den pågældende rådgivers sædvanlige arbejdsområde. Drøftelserne tog udgangspunkt i listen med forslag, der hovedsagligt vedrørte realkreditobligationer. Alle papirerne på listen blev på daværende tidspunkt vurderet til at have lav risiko. Klageren ønskede imidlertid at investere i kapitalbeviser og blev derfor rådgivet om den særlige risiko, der var forbundet hermed. Med henblik på risikospredning blev klageren endvidere anbefalet at investere i Kalvebod obligationen, der omfattede ansvarlig kapital i 10 pengeinstitutter, frem for ensidigt at investere i Amagerbankobligationen, der alene vedrørte ansvarlig kapital i ét pengeinstitut. Klageren fik oplyst, at et eventuelt salg af kapitalbeviserne ligesom ved almindelige obligationshandel kunne effektueres i løbet af tre dage. Det bestrides, at klageren skulle have fået oplyst, at investeringen i kapitalbeviserne var uden risiko.

Rådgiveren fik den opfattelse, at klagerens ledsager var revisor og deltog i mødet for at rådgive klageren.

Købet af kapitalbeviser den 12. juni 2008 skete uden forudgående henvendelse til banken og uden rådgivning.

Ankenævnets bemærkninger

Tre medlemmer – John Mosegaard, Anita Nedergaard og Astrid Thomas – udtaler:

Det må anses for uafklaret, om Amagerbanken ved sin rådgivning af klageren forud for dennes af køb af kapitalbeviser Amagerbanken 4/2012 i juni 2007 på fyldestgørende måde oplyste om den risikomæssige forskel mellem disse obligationer og realkreditobligationer. Det er endvidere uafklaret, om der ved rådgivningen blev taget fornødent hensyn til en spredning af risikoen og til klagerens forestående pension.

På den baggrund finder vi, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler – udtaler:

Klagerens investering i kapitalbeviser Amagerbanken 4/2012 skete med midler, der stod på en indlånskonto i banken. Klagerens risikoprofil var lav risiko. På investeringstidspunkterne i 2007 og 2008 var klageren henholdsvis 63 og 64 år og nærmede sig således pensionsalderen. Klagerens investeringshorisont måtte i mangel af andre oplysninger anses for kort.

Under disse omstændigheder og på baggrund af synspunkter om risikospredning finder vi, at der påhviler banken en særlig pligt til at dokumentere, at klageren fik fyldestgørende rådgivning. Da dette ikke er sket stemmer vi for, at Amagerbanken af 2011 skal stille klageren som om midlerne, der blev investeret i kapitalbeviser Amagerbanken 4/2012, var blevet stående på indlånskontoen i banken.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.