Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Etableringskonto, kassekredit, budgetkonto. Rente.

Sagsnummer: 9 /1992
Dato: 21-08-1992
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen
Klageemne: Rente - indlån
Rente - udlån
Ledetekst: Etableringskonto, kassekredit, budgetkonto. Rente.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I september 1987 overførte klageren sit engagement, der bestod af en etableringskonto med indestående på 58.007 kr., og en lønkonto til indklagede. Renten på etableringskontoen hos indklagede udgjorde på daværende tidspunkt 9,5% p.a.

Den 29. oktober 1987 ændredes klagerens lønkonto til en kassekredit med en trækningsret på 20.000 kr., som den 8. november 1989 blev forhøjet til 30.000 kr. Fra denne kassekredit overførtes løbende beløb til klagerens budgetkonto.

Efter at klageren er blevet opmærksom på, at renten på hans etableringskonto udgør 6% p.a., har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente indeståendet på etableringskontoen med 9,5%, samt at indklagede tilpligtes at godtgøre ham differencen mellem udlånsrenten på kassekreditten og indlånsrenten på budgetkontoen, der har udgjort henholdsvis 17% og 4% p.a.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han i forbindelse med overførslen af sin etableringskonto til indklagede fik oplyst, at kontoen ville blive forrentet med 9,5%, men han er efterfølgende blevet opmærksom på, at renten nu kun udgør 6%. Indklagede har herefter oplyst, at såfremt han flytter sin etableringskonto til et andet pengeinstitut, vil resten af hans engagement blive opsagt til fuld indfrielse. Klageren finder endvidere ikke, at det kan være korrekt, at det er nødvendigt, at han har såvel en budgetkonto som en kassekredit, således at der fra kassekreditten, der forrentes med 17% p.a. (debet), hver måned overføres penge til budgetkontoen, der kun forrentes med 4% p.a. (kredit). Såfremt klageren kun havde haft en konto - kassekreditten - ville han have haft væsentlig mindre renteudgifter.

Indklagede har anført, at der ikke i forbindelse med overførslen af etableringskontoen blev oprettet noget dokument, men at klageren blev oplyst om, at renten var variabel og på daværende tidspunkt udgjorde 9,5%. Renten har i den mellemliggende periode ændret sig flere gange og udgør i februar 1992 6,75%. Rentesatsen er altid fremgået af indklagedes rentetavler i ekspeditionslokalet. For så vidt angår renten på budgetkontoen og kassekreditten, har klageren i hele perioden været klar over forskellen i renten på disse to konti og har ikke tidligere givet udtryk for ønske om, at betalinger fra budgetkontoen i stedet skulle ske fra kassekreditten. Klageren har hvert år været indkaldt til gennemgang af budgetkontoen, og har ikke ved disse lejligheder gjort indsigelse mod at have en budgetkonto. Dette er først sket den 1. december 1991, og samme dag har indklagede ophævet budgetkontoen. Indklagede bestrider, at man skulle have meddelt klageren, at engagementet vil blive opsagt, såfremt etableringskontoen flyttes.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at klageren - selv om det ikke måtte være blevet sagt udtrykkeligt - burde have indset, at renten på etableringskontoen var variabel, og at den oplyste rente på 9,5% p.a. derfor alene var den på overførselstidspunktet gældende rente. Klagerens påstand om, at kontoen skal forrentes med en fast rente på 9,5% p.a. kan derfor ikke tages til følge.

Det må lægges til grund, at ordningen med regelmæssige overførsler fra kassekreditten til en budgetkonto er etableret efter ønske fra klageren eller med dennes samtykke og ikke har været forlangt af indklagede. Det må endvidere lægges til grund, at klageren har været bekendt med, at udlånsrenten på kassekreditten var væsentligt højere end indlånsrenten på budgetkontoen. Klagerens krav om godtgørelse af rentedifferencen i tiden indtil budgetkontoens ophævelse kan herefter heller ikke taget til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.