Spørgsmål om ret til overtræk på lønkonto og budgetkonto samt ret til henstand på lån.
| Sagsnummer: | 531 /1995 |
| Dato: | 07-11-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingsservice - afmelding
Udlån - opsigelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ret til overtræk på lønkonto og budgetkonto samt ret til henstand på lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagen vedrører to samlevende klageres (A og B) sammenhængende engagement med indklagedes Vejle afdeling. Klagerne er midlertidig bosat i Berlin.
I forbindelse med bevilling af henstand med en ydelse på klagernes billån underskrev klagerne den 28. februar 1995 et gældsbrev til indklagede på 72.514,03 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr.
Til finansiering af udskiftning af klagernes bil ydede indklagede den 13. juli 1995 B et lån på 107.492 kr. med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Af låneprovenuet, der udgjorde 103.600 kr., blev 50.000 kr. anvendt til betaling af et ekstraordinært afdrag på 50.000 kr. på det tidligere billån, hvis ydelse blev nedsat til 1.000 kr. månedligt, 39.600 kr. til køb af den nye bil, mens 14.000 kr. blev udbetalt til A til dækning af omkostninger ved omregistrering af bilen fra grænseplader til tyske nummerplader. A påtog sig selvskyldnerkaution for lånet, ligesom hun udstedte A et løsøreejerpantebrev på 85.000 kr. i bilen.
Efterfølgende opstod der spørgsmål vedrørende spærring af visa/dankort tilknyttet B's lønkonto hos indklagede, betaling af bilforsikring via A's budgetkonto og afvikling af lånene.
I
Vedrørende spærring af visa/dankort tilknyttet lønkontoen fremgår det af sagen, at indklagede ved skrivelse af 20. september 1995 meddelte, at lønkontoen var i overtræk med 694,80 kr., hvorfor dankort, visa/dankort og eurocheckkort var spærret med omgående virkning.
Den 24. september 1995 hævede klagerne 100 kr. på et dankort tilknyttet lønkontoen. Efter at der den 26. september 1995 var indgået løn på lønkontoen, hævede klagerne den 27. september 1995 indeståendet på budgetkontoen og lønkontoen på i alt 8.900 kr.
Klagerne har anført, at indklagede var bekendt med, at de skulle bo i Berlin i to år. De ønskede fortsat at benytte indklagede som bankforbindelse, hvilket blev accepteret. Deres forhold til indklagede var godt, indtil en ny bankrådgiver i juli 1995 overtog deres sag. Den tidligere medarbejder havde løbende tilladt overtræk på op til 2.000 kr. På foranledning af den nye rådgiver blev deres visa/dankort og eurocheckkort på et tidspunkt spærret uden varsel, hvilket var et stort problem på grund af deres ophold i Berlin. Efterfølgende blev eurocheckkortet og visa/dankortet spærret på grund af en negativ saldo på 694,80 kr. Indklagede fremsendte meddelelse herom til B's brors adresse, selv om indklagede var bekendt med deres adresse og telefonnummer i Berlin. Hævningen på 100 kr. den 24. september 1995 blev foretaget i god tro, da de endnu ikke havde modtaget meddelelse om spærringen. Indklagede var bekendt med, at der få dage senere ville indgå løn på kontoen. Der kunne ofte gå flere dage, før hævninger foretaget i Berlin blev registreret på kontoen. Da indklagede afslog at ophæve spærringen af kortene, var de nødsaget til at hæve hele indeståendet.
Indklagede har anført, at klagerne ikke var berettiget til overtræk på lønkontoen. Overtræk på 3.000 kr. havde været bevilget i perioderne 5. oktober til 1. november 1994 og 7. november til 30. november 1994. Man var berettiget til at spærre kortene uden varsel.
II
I august 1995 afslog indklagede A's anmodning om betaling af bilforsikring på grund af manglende dækning på budgetkontoen. A blev samtidig anmodet om at indbetale et overtræk på 4.409 kr. på budgetkontoen.
Klager A har anført, at indklagede havde givet tilsagn om finansiering af forsikringspræmien. Indklagedes finansiering af præmien var nødvendig, da hun var nødt til at betale præmie forud for et helt år. Når bilen var blevet omregistreret fra grænseplader til tyske plader, ville hun modtage refusion af præmie fra forsikringsselskabet. Bilen blev først omregistreret i november måned. Det er normalt, at der periodevis er underskud på en budgetkonto.
Indklagede har anført, at man ikke ønskede at gennemføre betalingen af præmien, idet der ikke var dækning for betalingen på budgetkontoen.
III
Ved skrivelse af 1. oktober 1995 meddelte B, at han bl.a. på grund af ekstraudgifter til forsikring ikke kunne betale ydelse på lånene i oktober måned 1995.
Indklagede meddelte ved skrivelse af 5. oktober 1995, at lånene ville blive opsagt til fuld indfrielse, såfremt ydelserne ikke var indbetalt inden 8 dage.
Ved skrivelse af 9. oktober 1995 meddelte B bl.a., at han ville indgive klage til Ankenævnet.
Klagerne betalte ikke ydelserne for oktober 1995, hvorfor indklagede den 19. oktober 1995 overgav sagen til inkasso hos en advokat.
Klagerne har anført, at de tidligere uden problemer har fået en måneds henstand. Henstand med ydelsen for oktober 1995 var nødvendig på grund af dels forbigående indtægtsnedgang, dels likviditetsmangel som følge af indklagedes afslag på finansiering af forsikringsdækningen, jf. ovenfor pkt. II. Opsigelsen af lånene var uberettiget. De har ikke nægtet at betale lånene, og ifølge gældsbrevene skulle indklagede give 3 måneders varsel. Advokatens behandling af sagen har været kritisabel. Både indklagedes advokat og en advokat i Tyskland forlangte, at de skrev under på adskillige gældsbreve. Under urigtig påstand om, at bilen ikke var forsikret, forlangte advokaterne bilen udleveret. B blev endvidere politifremstillet i fogedretten til trods for, at han på grund af sygdom havde givet møde ved tredjemand ifølge fuldmagt, hvilket han var berettiget til.
Indklagede har anført, at man så sig nødsaget til at overgive sagen til inkasso på grund af misligholdelse af lånene. Ved telefonisk forespørgsel til forsikringsselskabet primo oktober 1995 blev det oplyst, at klagerne havde bedt om henstand med betaling af forsikringen. Klagerne blev bevilget en måneds ydelsesfritagelse på deres lån i februar 1995.
Påstande:
Ved klageskema af 28. oktober 1995 har klagerne nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at acceptere henstand på lånet i tilfælde af økonomiske problemer og at acceptere overtræk på deres konti i samme omfang, som de var berettiget til ifølge aftale med indklagedes medarbejder før juli 1995.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at indklagede havde bevilget klagerne en ret til overtræk på hverken lønkontoen eller budgetkontoen. Ankenævnet finder ikke, at klagerne kan støtte ret på, at indklagede tidligere havde accepteret overtræk på de nævnte konti. Ankenævnet finder, at klagerne i hvert fald i forbindelse med den første spærring af de til lønkontoen tilknyttede kort som følge af overtræk måtte indse, at fremtidige overtræk på kontoen ikke ville blive accepteret. Indklagede var ligeledes berettiget til at afslå betaling af forsikringspræmien med henvisning til manglende dækning på budgetkontoen.
Vedrørende opsigelsen af lånene finder Ankenævnet, at klagerne ved modtagelsen af indklagedes skrivelse af 5. oktober 1995 måtte indse, at indklagede ikke accepterede en udskydelse af afviklingen af lånene. Da klagerne ikke berigtigede restancen, var indklagede berettiget til at opsige lånene. Det bemærkes herved, at Ankenævnet ikke kan pålægge indklagede at meddele henstand med afviklingen af et lån.
Ankenævnet har ikke kompetence til at behandle klagen over advokatens behandling af inkassosagen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.