Afgørelse

Terminsydelse - rettidig betaling. Morarenter. Gebyrer.

I klagerens ejendom indestår et lån til det indklagede realkreditinstitut. Af det for lånet udstedte pantebrev fremgår det, at sidste rettidige betalingsdag for terminsydelser er den sidste bankdag i forfaldsmåneden. Ifølge pantebrevet er debitor underkastet de for instituttet til enhver tid gældende vedtægter og bestemmelser fastsat i medfør af vedtægterne. Af sådanne bestemmelser fremgår det, at der skal betales morarenter på 1,5 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen samt rykkergebyrer på 100 kr. Instituttet fremsendte den 25. august 2006 en terminsopkrævning på 4.327 kr. til klageren vedrørende september termin 2006 med forfald den 1. september 2006 og med sidste rettidig betalingsdag den 29. september 2006. Til dækning heraf fremsendte klageren den 29. september 2006 en check til instituttet, som instituttet modtog og indløste den 2. oktober 2006. Instituttet fremsendte den 24. november 2006 en terminsopkrævning til klageren vedrørende december termin 2006, hvori der var indeholdt et morarentebeløb på 130 kr. Klageren betalte terminsydelsen efter fradrag af morarentebeløbet, og meddelte instituttet, at hun ikke kunne anerkende morarentekravet, idet hun havde betalt september termin 2006 rettidigt. Instituttet fastholdt kravet på morarenter, idet der ikke var betalt rettidigt. Der var herefter en længere dialog imellem parterne i relation til, hvorvidt ydelsen var betalt rettidigt.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet uberettiget havde krævet gebyr og morarenter vedrørende september termin 2006. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at klageren den 29. september 2006 fremsendte en check lydende på terminsydelsen, og at denne check var instituttet i hænde den 2. oktober 2006. For at klagerens betaling med check kunne anses for rettidig, skulle betalingen have været instituttet i hænde senest den 29. september 2006. Klagerens betaling af september termin 2006 var således ikke rettidig. I aftalegrundlaget var der hjemmel til at opkræve morarenter og rykkergebyr i tilfælde af manglende rettidig betaling. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte instituttets opgørelse af morarenter og rykkergebyr. Nævnet frifandt derfor instituttet.